Udlændinge

Vi stoler.
Også på udlændinge.

Vi skal kunne tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.
Vi vil kæmpe for danskeres ret til at bo i Danmark, også når de er gift med en udlænding.
Vi vil give asylansøgere og deres børn ret til en ordentlig bolig, uddannelse og mulighed for at arbejde.

Vi ønsker en værdig udlændingepolitik.

Radikale Venstre vil give danskere ret til at bo i deres eget land – også når de er gift med en udlænding.

Radikale Venstre vil sikre asylansøgere en ordentlig behandling, mens de venter på, at sagen bliver afgjort. Og vi vil sikre rimelige vilkår for de flygtninge, der får asyl og skal begynde et nyt liv i Danmark.

Radikale Venstre vil give virksomheder bedre mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere fra udlandet.

For os begynder vellykket integration med gensidig respekt, danskundervisning og deltagelse i samfundslivet – ikke med lukkede grænsebomme.

Radikale Venstre ønsker kort sagt en værdig udlændingepolitik – og en integrationspolitik baseret på respekt og samarbejde.

Ja til kærlighed – nej til pointsystemer

Radikale Venstre vil give danskere ret til at bo i deres eget land – også når de er gift med en udlænding. Derfor er Radikale Venstre imod både pointsystemer, 24-års-reglen og tilknytningskravet.

Radikale Venstre mener ikke, at kærlighed kan nyttevurderes. Derfor kæmper Radikale Venstre imod alle pointsystemer, når det handler om retten til at leve sammen som familie. Ægtepar, der kan forsørge sig selv og har en passende bolig, skal have lov til at bo sammen i Danmark.

Radikale Venstre tror på gode integrationstiltag – ikke på urimelige regler, der lukker folk ude på forhånd. Derfor vil Radikale Venstre sikre, at udenlandske ægtefæller kan komme hurtigere i gang med danskundervisning.

En asylpolitik vi kan stå ved

Radikale Venstre vil give beskyttelse til mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse. Vi vil sikre asylansøgere værdige forhold, mens de venter på at få deres sag afgjort.

Derfor mener Radikale Venstre, at asylansøgere skal have ret til danskundervisning og mulighed for at uddanne sig og arbejde uden for asylcentrene. Når mennesker holdes i gang, mens de venter, kan de bedre komme videre med deres liv efterfølgende – om det så er i Danmark eller ej.

Radikale Venstre vil også sikre ordentlige betingelser for de flygtninge, der får asyl i Danmark og skal begynde et nyt liv her. Derfor vil vi eksempelvis afskaffe starthjælpen, fordi den først og fremmest skaber mere fattigdom og modvirker integration for både voksne og børn.

Bedre adgang til kvalificerede medarbejdere

Radikale Venstre vil give virksomheder i Danmark bedre muligheder for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere fra udlandet. Fordi det er afgørende for Danmarks vækst og velstand.

Radikale Venstre vil forenkle reglerne for arbejdstilladelse og omlægge forskerskatten, så internationale eksperter ikke brandbeskattes, når de kommer hertil for at arbejde i en kortere periode. Og så skal de selvfølgelig kunne tage familien med.

Radikale Venstre vil hjælpe virksomheder med at opsøge veluddannede udlændinge – både ved at bruge de danske ambassader i udlandet og ved at støtte globale jobpatruljer, som kan bistå med at finde den arbejdskraft, der ikke kan findes i Danmark.

Læs mere om, hvordan Radikale Venstre vil skabe vækst i Danmark.

Integration er vejen frem

Radikale Venstre ønsker et samfund, hvor der er plads til forskellighed. Hvor alle har lige muligheder for at komme i arbejde, for at tage en uddannelse, og for at opnå respekt i samfundet.

Radikale Venstre forventer, at mennesker, der vælger at bosætte sig i Danmark, også vælger det danske samfund til – og vi stoler på, at de har meget at bidrage med.

Der er vigtige udfordringer på integrationsområdet, som skal løses – ikke mindst efter 10 års fejlslagen politik under VK-regeringen og med Dansk Folkeparti som støtteparti. De opgaver skal vi løse i fællesskab.

Radikale Venstre vil sætte ind med flere lektiecafeer, fritidstilbud og jobcentre – specielt i de belastede boligområder. Det skal sikre de unge muligheden for at opbyge sunde netværk, opbakning til at holde fast i uddannelsen, og rådgivning til at komme i gang på arbejdsmarkedet.

Læs mere om Radikale Venstres arbejdsmarkedspolitik.
Læs mere om Radikale Venstres indsats for de udsatte boligområder.

Download udspil:

Radikale ønsker til ny politik på udlændingeområdet
Bryd den onde cirkel
Europaløsningen
Rekruttering der virker




Nyheder

Find din kandidat