Det mener vi om klima og energi

KLIMA

Hvad fortæller vi vores børn, når de spørger os, hvad vi gjorde for at bremse klimaforandringerne? Trækker vi på skuldrene, eller fortæller vi dem historien om, hvordan vi først gjorde vores energi grøn – og derefter gjorde det samme med bilparken og landbruget?

For årtier siden turde Radikale Venstre drømme stort om en 100 pct. grøn energisektor. Med energiforligene i 2012 og 2018 når vi i mål. Nu vil vi gøre det samme med transport og landbrug. Vissengrønne ambitioner og sort snak skal forvandles til et grønt Danmark, der viser vejen for verden.

UDFORDRINGEN ER:

  • Danmarks grønne omstilling går for langsomt. Regeringens samlede klimaindsats vil sænke hastigheden i den grønne omstilling til en fjerdedel af det nuværende tempo, ifølge Klimarådet.
  • Der er ingen ambitiøse initiativer sat i gang for at få en grøn omstilling af vores transport. Der mangler en plan for flere elbiler, og investeringerne i den offentlige transport er blevet bremset i den forgangne valgperiode. Imens er store biler blevet billigere og udledningerne stiger.
  • Landbruget står i dag for 20 procent af Danmarks CO2-udledning. Det kræver en stor omstilling af landbruget. Det kan ikke gøres med at købe aflad med CO2-kvoter.
  • Klimaforandringerne skaber nye flygtningestrømme. Alene i 2017 var der flere flygtninge i verden som følge af ekstremt vejr end af alle krige tilsammen.

GRØN TRANSPORT, FLERE VINDMØLLER OG OMLÆGNING AF LANDBRUGET

  • Vi vil sætte fart på den grønne omstilling. Målet for Danmarks CO2-reduktion skal hæves, så vi når en reduktion på 60 pct. i 2030.
  • Vi vil opføre 3 ekstra havvindmølleparker inden 2030 udover de 3, som allerede er aftalt. Vi får brug for enorme mængder strøm, når biler bliver elektriske og strømmen bliver lavet til brændstof til lastbiler og skibe.
  • Vi vil have 1 million grønne biler i 2030. Vi vil hæve afgiften på sorte biler og sænke den på de grønne og stoppe salget af rene benzin- og dieselbiler i 2025. Vi vil pensionere registreringsafgiften, så biler beskattes efter, hvor meget de forurener.
  • Vi vil indføre CO2-betaling for flyrejser. Så grønne flyselskaber får en fordel, mens de sorte får motivation til at omstille sig. Pengene skal gå til at forske i fremtidens grønne fly samt at rejse skov i Danmark, som optager CO2.
  • En ambitiøs omlægning af det danske landbrug skal være det nye klimaeventyr. Dårlig landbrugsjord skal blive til god skov, flere græsarealer, mere natur og dyreliv. Sådan kan vi vise verden, hvordan landbruget kan producere høj kvalitet og samtidig være i klimabalance.

Arbejdsmarked

Asyl og flygtninge

Boliger og udsatte boligområde

Demokrati og retsstat

Erhverv

Europa

Forskning og innovation

Forsvar og sikkerhed

Fødevarer og landbrug

Integration

Internationale danskere

Kirke og religion

Kultur og medier

Landdistrikter

Ligestilling

Miljø og natur

Skat

Skole og dagtilbud

Socialpolitik

Sundhed og psykiatri

Transport

Udenrigspolitik

Udsatte børn og unge

Unge og uddannelse

Velfærd og ældre

Økonomi

Har du stadig spørgsmål?

ARBEJDSMARKED

Hvordan får vi et arbejdsmarked, hvor alle kan bidrage, hvor vi kan holde til et langt arbejdsliv, og hvor vi kan udvikle og uddanne os hele livet? I Radikale Venstre mener vi, at tidlig tilbagetrækning skal være en ret, hvis man er nedslidt og har et konkret behov – det skal ikke afhænge af, hvilken branche eller uddannelse man har valgt. Og vi mener, at uddannelse undervejs i livet er vejen til et godt arbejdsliv og et velfungerende arbejdsmarked. Ingen skal parkeres i årevis uden for arbejdsmarkedet, og ingen skal tvinges til at blive i en branche, hvor de trues af nedslidning eller stress.

UDFORDRINGEN ER:

  • Selvom beskæftigelsen er steget, er der fortsat alt for mange langtidsledige, der ikke får den hjælp, de har brug for til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. For mange mennesker, der hænger fast i kontanthjælpssystemet.
  • Et flertal af danskerne mener, at deres arbejde har et meget højt arbejdspres, og at de føler sig stresset. Desuden er der seniorer, som er nedslidte. Det skal der gøres noget ved.
  • Fremtidens arbejdsmarkedet betyder, at danskere skal uddanne sig hele tiden gennem hele livet. Det kræver en nytænkning af vores efteruddannelseskultur.

RIGTIGE LØSNINGER: ET BEDRE KONTANTHJÆLPSSYSTEM OG MERE HJÆLP TIL NEDSLIDTE

  • Vi vil gøre op med, at folk overlades til sig selv og et liv på kontanthjælp i årevis. Alle skal have vist en vej ind i fællesskabet. Fremover skal ingen være parkeret på kontanthjælp. Efter 3 år skal der ske en reel afklaring – der skal findes en vej til job gennem fleksjob, ressourceforløb, opskoling, eller man skal på førtidspension, hvis det er det, man har behov for.
  • Vi vil opkvalificere kontanthjælpsmodtagere, der ikke har helt basale kompetencer såsom folkeskolens afgangsprøve, og bruge nye greb til at hjælpe langvarige kontanthjælpsmodtagere tilbage til arbejdsmarkedet, fx ved at udbrede modellen med at give dem 50.000 kr. i hånden og mulighed for selv at disponere, sådan som de mener, pengene bedst bringer dem tættere på job.
  • Vi vil indføre en seniorpension i stedet for den seniorførtidspension, som har vist sig at være alt for restriktiv. Vores seniorpension er målrettet seniorer med max. fem år tilbage til pensionsalderen, som ikke kan varetage deres arbejde længere. Det er lægen, og ikke en arbejdsprøvning, som skal være grundlag for vurderingen.
  • Vi vil give alle danskere en personlig uddannelseskonto, så alle kan uddanne sig undervejs i livet. Kontoen skal fungere på samme måde, som vi i dag indbetaler penge til ferie. Pengene skal være man som lønmodtager selv bestemme over, så de giver en reel mulighed for at tage uddannelse – i det gratis uddannelsessystem eller i det private, med eller uden SU.
  • Vi vil gøre en ekstra indsats for den alt for store gruppe af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse. Mange af dem har dårlige erfaringer med uddannelse, og for mange vil vejen til varig beskæftigelse eller efterfølgende uddannelse derfor først gå gennem et arbejde.
  • Vi skal skrue op på indsatsen på arbejdsmiljø. Vi vil følge nøje, at der er midler nok til Arbejdstilsynet og sikrer, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø bliver reelt sidestillet i indsatsen.

 

ASYL OG FLYGTNINGE

Hvordan får vi kontrol med tilstrømningen til Danmark? Med flere grænsebomme ved Kruså eller fælles modtagelse og fordeling af flygtninge i Europa?

Radikale Venstre vil droppe smykkeloven, asylnødbremser og grænsebomme. For symbolpolitikken virker ikke. Vi vil droppe stramninger og finde løsninger. Investere i Afrika, så færre må flygte for at leve. Og sammen med vores naboer tage imod flygtninge og migranter i fælles lejre i Nordafrika, så migranter kan sendes hjem, og flygtninge fordeles mellem os.

UDFORDRINGEN ER:

  • Danmark og Europa er ikke rustet til nye flygtningekriser. En grænsebom ved Kruså hindrer ikke en eneste flygtning i at søge asyl. Der er behov for langsigtet og fælles handling i Europa.
  • Danmark svigter FN’s kvoteflygtningesystem. Kvotesystemet er grundlæggende den ordnede løsning, alle ønsker sig, hvor de svageste får hjælp først, og hvor landene modtager flygtninge under ordnede forhold. Det system skal vi fremme, ikke svække.
  • Smykkelov, fattigdomsydelser, paradigmeskiftet mv. er gift for integrationen.
  • Børnene på Udrejsecenter Sjælsmark lider. Det er skadeligt for børn at bo på Sjælsmark i en uafklaret situation i mere end 14 dage. Det har vi fagfolks ord for. Den danske stat skal ikke stå i vejen for, at børn kan have et almindeligt og trygt familieliv.

FÆLLES LØSNINGER OG VÆRDIG BEHANDLING AF FLYGTNINGE

  • Der skal være styr på tilstrømningen af flygtninge. Flere danske kræfter skal investeres i de fælles løsninger, der giver tryghed: Grænsekontrol ved EU’s ydre grænse, fælles håndtering af flygtninge og migranter – med fælles lejre i fx Nordafrika og bedre aftaler med afrikanske lande. Vi vil arbejde for, at alle ansøgninger om asyl skal ske til EU i stedet for til Danmark, og at Danmark herefter kan modtage flygtninge under ordnede forhold efter en aftalt EU-model.
  • Grænsekontrollen skal afskaffes, så ressourcerne kan bruges mere fornuftigt. Hvis Danmark skal udføre grænsekontrol, skal det være som bidrag til EU’s grænseagentur, Frontex, fordi det er her, det nytter.
  • Flygtninge skal i gang med at arbejde fra dag 1. Allerede mens asylsagen behandles, skal vi afklare, hvad folk kan og give adgang til arbejdsmarkedet. Til gengæld skal fattigdomsydelserne afskaffes.
  • Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen. Som minimum tilbage til de 500 om året, som hidtil. Desuden skal vi sætte en stopper for, at kvoteflygtninge, som allerede er her, kun skal have midlertidigt ophold.
  • Børnefamilierne skal ud af Sjælsmark. Vi kan ikke acceptere, at børn vokser op under kummerlige forhold som på Sjælsmark. Så længe familierne stadig er der, bør de som minimum have lov at lave deres egen mad.

BOLIGER OG UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Skal vi have særlige regler på nogle bestemte steder i Danmark pga. folks etnicitet? Skal vi skævvride boligmarkedet med attraktive ordninger til de studerende, som er heldige at have rige forældre?

Eller skal vi gøre op med særlovgivning i udsatte områder og skabe et mere fair boligmarked?

UDFORDRINGEN ER:

  • Nyrenoverede og eftertragtede boliger risikerer at skulle rives ned – alene, fordi de ligger i såkaldte hårde ghettoer. Selvom et område er stemplet som en ghetto, er mange af områderne attraktive, og mange mennesker elsker eller drømmer om at bo dér. Det er spild af penge og ren symbolpolitik at rive attraktive boliger med lange ventelister ned.
  • Alt for mange unge har svært ved at finde en bolig i de større byer og må i stedet sove på sofaer, i campingvogne og på skift hos venner og bekendte. Boligkaosset rammer særligt tilflyttere og unge uden netværk, mens unge med købestærke forældre har nemmere ved at få fingre i en lejlighed.
  • Ghettopakken medfører, at der gælder særlige regler for særlige områder i Danmark og bryder med princippet om, at vi i Danmark er lige for loven.

STOP FOR NEDRIVNING AF ATTRAKTIVE BOLIGER OG SKAF FLERE STUDIEBOLIGER

  • Vi vil afskaffe de rigide krav, som betyder, at gode boliger risikerer at skulle rives ned på diktat fra Christiansborg. I stedet skal der laves gode helhedsplaner lokalt, så dem der bor der, og kommunen har indflydelse på, hvordan man får gjort de udsatte boligområder attraktive for en bredere del af befolkningen.
  • Vi vil afskaffe de fordelagtige beskatningsregler ved forældrekøb. Pengene skal i stedet sættes i en ungdomsboligfond, som udvalgte kommuner kan bruge til at bygge nye almene ungdomsboliger.
  • Vi vil afskaffe de regler i ghettopakken, som diskriminerer, og som forhindrer, at kontanthjælpsmodtagere kan flytte i bestemte boliger, som tvinger børn med en bestemt adresse i vuggestue, og som giver mulighed for højere straffe i bestemte boligområder.

DEMOKRATI OG RETSSTAT

Hvordan passer vi bedst på vores demokrati? Ved at lave særlige regler for særlige områder i Danmark, mørklægge ministeriers beslutningsgange, lade staten bestemme, hvordan vi må gå klædt og skal hilse på hinanden og ved at acceptere, at grundlæggende demokratiske principper gradbøjes så længe, der er et flertal bag i Folketinget?

Eller ved at sige fra og stå imod værdiskredet? Holde fast i, at i Danmark er alle lige for loven – og aldrig gå på kompromis med, at så længe vi overholder landets love og ikke skader andres frihed, så må vi leve, som vi vil?

Radikale Venstre kæmper for, at vi holder fast i de værdier og principper, der har gjort Danmark til det land, vi er i dag.

UDFORDRINGEN ER:

  • Flertallet på Christiansborg detailstyrer: De bestemmer, hvordan vi må gå klædt, at vi skal trykke hånd, og hvilket indhold der må være i radioen.
  • Retspolitik er blevet til symbolpolitik: Straffene hæves, selv når al forskning viser, at det ikke nedbringer kriminaliteten. Politiet spilder deres tid på at tjekke pas ved grænsen, selvom det ikke skaber reel tryghed.
  • Politikerne vil ikke kigges efter i kortene: Det er ikke lykkedes at ændre offentlighedsloven, som har skabt langt mindre gennemsigtighed, og DR beskæres med 20 procent, så det er sværere at lave kritisk journalistik.

STYRKEDE RETTIGHEDER, MERE KONTROL MED MAGTEN

  • Vi vil afskaffe de regler i ghettopakken, som diskriminerer, og som forhindrer, at kontanthjælpsmodtagere kan flytte i bestemte boliger, som tvinger børn med en bestemt adresse i vuggestue, og som giver mulighed for højere straffe i bestemte boligområder.
  • Vi vil afskaffe burkaforbuddet, kravet om at man skal give hånd til den lokale borgmester for at blive dansk statsborger og de regler, der i dag afholder danskere for at gifte sig frit og bo med deres børn og ægtefæller i Danmark.
  • Vi vil have en ny offentlighedslov, der skaber større åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.
  • Vi vil indføre en sikring mod hastelove og øge gennemsigtigheden i det parlamentariske arbejde.
  • Vi vil annullere regeringens besparelser på public service, styrke DR’s uafhængighed og sikre støtte til uafhængige medier.
  • Vi vil oprette et agentur mod falske nyheder, der udarbejder modsvar og korrigerer falske nyhedshistorier i Danmark.

ERHVERV

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Danmarks erhvervsliv er stærkt, men handelskrig og mangel på arbejdskraft truer de gode tider.

Derfor skal vi investere i gode vilkår for erhvervslivet, samtidig med, at vi fremmer enkelte områder, hvor Danmark har stort potentiale – f.eks. indenfor grønne teknologier og cirkulær økonomi.

UDFORDRINGEN ER:

  • Danske virksomheder mangler arbejdskraft. Det seneste halve år er det sket 35.000 gange, at en dansk virksomhed ikke har kunnet finde en medarbejder – og mere end hver 10. virksomhed har sagt nej til ordrer pga. mangel på arbejdskraft.
  • Når udlandet i stigende grad efterspørger produkter, som danske virksomheder er specialiseret i, så skal vi understøtte det, så efterspørgslen i størst muligt omfang bliver vekslet til eksport.

FLERE KOLLEGAER OG SATS PÅ STYRKEOMRÅDERNE

  • Vi vil give virksomheder let adgang til den arbejdskraft, de har brug for – også selvom den nye kollega kommer fra udlandet.
  • Vi vil sikre gode vilkår for iværksættere. Det er relativt nemt at starte virksomhed i Danmark, men svært at få den til at vokse sig stor. Nye virksomheder står for næsten halvdelen af nye jobs i Danmark. Vi skal inspirere vores børn og unge til at turde følge andre veje end lønmodtagervejen. Og på den måde skabe en ny iværksætterkultur i Danmark.
  • Vi vil gøre Danmark til verdens grønne startup-nation. Vi vil gøre Danmark til et grønt testlaboratorium og udbyde problemer, hvor vi er klar til at investere offentlige kroner i nye løsninger, og hvor vi kan tilbyde støtte fra myndigheder, virksomheder og universiteter.
  • Danske virksomheder har brug for veluddannet arbejdskraft af alle typer. Derfor vil vi stoppe nedskæringerne på uddannelse – det er også en nedskæring på vores erhvervsliv.
  • Vi vil give små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at investere i forskning og udvikling ved at forhøje forskningsfradraget, så beskatningen af forskningsaktiviteter lempes.
  • Vi vil tiltrække talent udefra. Vi vil lade internationale iværksættere med egen startkapital på minimum 500.000 kr. få adgang til at starte virksomhed i Danmark. I første omgang for en periode på to år.

EUROPA

Hvad gør vi med de problemer, vi ikke kan løse selv? Vender ryggen til eller finder fælles løsninger sammen med vores naboer?

Radikale Venstre vil bekæmpe klimaforandringer, migrationsstrømme, banker der svindler, og IT-giganter der fusker med vores data. Det er naivt at tro, at vi kan undvære et stærkt europæisk samarbejde i den verden, vi lever i.

EUROPA ER UDFORDRET:

  • Stærke kræfter i både Danmark og Europa kæmper for at svække Europa. Det forpligtende fællesskab og de fælles værdier, som EU bygger på, kan ikke tages for givet i en verden med Trump, Putin og højrenationale kræfter, som arbejder for at svække det europæiske fællesskab.
  • EU løser ikke de virkelige problemer godt nok i dag. Der er brug for at sætte massivt og fælles ind for at håndtere flygtninge og migration, investere i grøn omstilling og bekæmpe skattesnyd. Margrethe Vestagers kamp mod tech-giganterne har vist, at EU kan.
  • Danmarks forbehold står i vejen for, at vi kan skabe bedst mulig sikkerhed. Når kriminalitet og terror er grænseoverskridende, skal politiets samarbejde også være det – og vi skal være med, der hvor beslutninger med stor betydning for vores sikkerhed træffes, f.eks. i Europol.

FÆLLES ANSVAR - FÆLLES LØSNINGER

  • Vi vil holde enhver regering fast på, at Danmark hører til i EU, og at vi skal styrke vores engagement og båndet til EU frem for at svække det. Vi vil insistere på, at Danmark bidrage konstruktivt til at finde gode løsninger på de problemer, vi har til fælles i Europa.
  • Vi ønsker en sikkerhedsafstemning om dansk deltagelse i Europol, terrorbekæmpelse og det europæiske forsvarssamarbejde. Forbeholdene tjener ikke Danmarks interesser, og vi vil derfor gerne af med dem. Det skal selvfølgelig ske gennem folkeafstemninger og i takt med, at danskerne også ser behovet.
  • Vi vil skabe et fælles europæisk asylsystem, hvor man søger asyl ved grænsen til EU, og hvor godkendte flygtninge derefter kan fordeles under ordnede forhold. Der skal samtidig gøres op med spontan asyl, så man ikke søger asyl ved den danske grænse. Så vil færre også risikere liv og legeme på vej over Middelhavet.
  • Vi vil have en storstilet EU-strategi for Afrika, som med frihandelsaftaler og nedbrydelse af toldmure skaber økonomisk udvikling og dæmper årsagerne til migration.
  • Vi vil gøre Europa 100 procent selvforsynende med energi, så vi bliver uafhængig af gas og olie fra Rusland og Mellemøsten.
  • Vi vil straffe medlemslande, der bryder EU's værdier langt hårdere ved bl.a. at gøre modtagelse af støttemidler fra EU afhængigt af, om man lever op til de kriterier, man søger om optag i EU på.

FORSKNING OG INNOVATION

Hvordan ruster vi os bedst muligt til en fremtid, vi ikke kender? Med besparelser på universiteter den offentlige forskning i Danmark, taber vi kampen om de internationale talenter og iværksætterspirer. Vi vil i stedet hæve ambitionerne: investere i uddannelser, forskning og innovative miljøer, som kan tiltrække internationale talenter.

UDFORDRINGEN ER:

  • Universiteterne er ramt af regeringens 2 pct. besparelser, hvilket kommer til at koste dem 10 mia. kr. i perioden 2016-2022. Det har allerede kostet store fyringsrunder og udsultede videnområder.
  • Forskning prioriteres ikke højt nok. Selv om vi i Danmark har en målsætning om at anvende mindst 1. pct. af BNP til offentlig finansieret forskning, så blev det ikke nået hverken i 2016 eller 2017. Desuden bør målet om 1 pct. være et loft og ikke en bund.
  • Universiteternes frihed er blevet mindsket. Regeringen har gennemført lovgivning, der rykker på armslængdeprincippet mellem universiteter og minister, så ministeren nu får direkte indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen på landets ni universiteter.
  • Vi har for få iværksættervirksomheder i Danmark. Antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra før finanskrisen, selvom det langsomt går fremad.

FLERE RESSOURCER, MERE FRIHED OG MERE INNOVATION

  • Vi vil give bedre vilkår og afsætte flere midler til forskning. Det gælder særligt den frie forskning, som danner grundlag for fremtidens landvindinger til at skabe en bedre verden. Forskning er ikke et luksusgode, men grundlaget for, at vi kan løse væsentlige samfundsproblemer og fx sikre rent drikkevand i fremtiden og helbrede alvorlige sygdomme.
  • Vi vil give små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at investere i forskning og udvikling ved at forhøje forskningsfradraget, så beskatningen af forskningsaktiviteter lempes.
  • Vi vil styrke iværksætterkulturen i Danmark, så flere bliver i stand til at starte egen virksomhed. Vi vil fremme, at børn i skolen stifter bekendtskab med iværksætteri, og vi vil bl.a. oprette en pulje til mikrolegater til studerende, som har en god forretningsidé.
  • Vi vil understøtte de stærke og kreative iværksættermiljøer, vi allerede har. Vi vil afsætte midler til, at de kan udvikle sig og få flere med, bl.a. gennem mentorprogrammer for nye iværksættere.

FORSVAR OG SIKKERHED

Styrker vi bedst Danmarks sikkerhed gennem oprustning og flere penge til militær og materiel? Eller står vi bedre ved at bidrage til samarbejdet med vores naboer og allierede med det, vi er bedst til – kapacitetsopbygning og freds- og stabilitetsopbyggende indsatser? I Radikale Venstre mener vi, at vores sikkerhed bedst er varetaget gennem et tæt samarbejde med dem, vi står nærmest: EU og NATO. Vi kan ikke klare os alene, så enkelt er det.

UDFORDRINGEN ER:

  • Danmarks sikkerhedssituation ændres drastisk i disse år. Cybertrusler, Trumps tvetydige opbakning til NATO, russisk aggression, afhængighed af sort energi fra ustabile diktatorer og risiko for at langt flere må flygte som følge af klimakrisen.
  • Det kræver et moderne forsvar, som er tæt forbundet til vores partnere i EU og NATO, hvor Danmark bidrager med det, vi er bedst til.
  • Forsvaret spilder ressourcer på en værnepligt, som ikke er relevant i det 21. århundrede.

BEDRE KOORDINATION, MERE FREDSBEVARENDE OG OPBYGNING AF CIVILSAMFUND

  • Krig er altid sidste udvej. Alle muligheder for en forhandlet løsning skal afprøves først.
  • Radikale Venstre ønsker et moderne og højteknologisk forsvar. Derfor vil vi ikke være med til blindt at øge udgifterne til forsvaret. Tværtimod skal værnepligten på sigt afskaffes, og forsvaret omdannes til en reelt professionel hær.
  • Mere koordination i EU. NATO er grundlaget for Danmarks forsvar, men Danmark kunne spare store summer – og blive bedre forsvaret – hvis vi koordinerede vores europæiske forsvar langt mere.
  • Radikale Venstre går ind for at afskaffe det danske forsvarsforbehold, så Danmark kan hjælpe EU med at påtage sig et større internationalt ansvar.

FØDEVARER OG LANDBRUG

Skal vi gøre danske landmænd til klimahelte eller fortsætte med høj gæld og høj klimapåvirkning? Danske landmænd og fødevareproducenter er blandt de dygtigste i verden. Men dele af dansk landbrug er i krise. Gælden er på 320 mia. kr. Klimaforandringer oversvømmer nogle jorder og udtørrer andre. Derfor vil vi gøre vores fødevareproduktion til det næste klimaeventyr, som vi gjorde med vindmøllerne. Vi vil stoppe intensiv dyrkning på de dårligste jorde, og hjælpe klimaet. Landbruget skal satse på lokale, grønne fødevarer, som giver en højere pris hos forbrugeren.

UDFORDRINGEN ER:

  • Landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser inden 2030 markant. Det er faktisk en tvungen opgave, hvis vi skal være i stand til at indfri Danmarks klimamål.
  • Klimakrisen presser landbruget. Alene tørken i sommeren 2018 kostede landbruget et tab på flere milliarder kroner.
  • Regeringen vedtog i 2015 en landbrugspakke, som er faldet helt fra hinanden. Alligevel nægter regeringen at rette op på de alvorlige fejl - og det skader vores vandmiljø. Som et plaster på såret for den sorte landbrugspakke lovede regeringen at reducere 2.450 tons kvælstof inden 2021. I 2018 havde de kun nået sølle 12 ton.

UDTAGNING AF DE DÅRLIGSTE JORDE OG GRØNNERE FØDEVARER

  • Vi skal som samfund tage et medansvar for, at landbruget får løst klimaproblemerne. Med vores udspil behøver landbrugs,- natur- og klimainteresser ikke længere at være hinandens modsætninger, men kan i stedet spille sammen.
  • Vi har en vision om at gøre dansk landbrug grønt. Dårlig landbrugsjord skal laves til god natur. Dårlige marker skal i fremtiden blive til god skov, flere græsarealer, mere natur og dyreliv.
  • Vi vil gerne have endnu flere økologiske fødevarer ind på hylderne og ned i indkøbskurven.
  • Vi ønsker et landbrug med færre sprøjtemidler, hvilket kræver nye metoder. Derfor vil vi investere et rekordbeløb i forskning, som giver landbruget nye skånsomme metoder, som ikke skader miljø og klima. Landbruget skal ikke afvikles, men have hjælp til at øge produktiviteten og være klar til de nye typer fødevarer, som gavner klimaet.
  • Visionen er en revolution af vores landbrug. At skabe et grønt og klimavenligt landbrug i Danmark, der forbliver effektivt og produktivt og gør det mere attraktivt og populært at være landmand. Det kræver blandt andet, at vi tænker mange ting sammen – både klima, vandmiljø, biodiversitet og cirkulær økonomi, men også landbrugets rentabilitet og mulighed for at skabe nye produkter og finde nye markeder.

INTEGRATION

Hvordan skal vi leve i Danmark? Hver for sig eller sammen? Vi radikale går ikke ind for fri indvandring. Men vi siger klart, at integration er bedre end isolation, og at klare krav er bedre end straf og symbolpolitik.

Siden 2015 har Danmark valgt at lovgive om, hvordan vi må gå klædt, og hvordan vi skal hilse på hinanden. Vi vil droppe stramningerne og finde løsninger: Blande skoler så vores børn mødes på tværs af skel fra barnsben. Og få voksne ind på en vej, der leder til arbejde. 

UDFORDRINGEN ER:

  • Et såkaldt paradigmeskifte med mål om at hjemsende velintegrerede borgere, dobbeltstraf i udsatte boligområder og krav om nedrivning af gode boliger er gift for integrationen.
  • For mange indvandrere og flygtninge står uden for arbejdsmarkedet. Det gælder særligt kvinder, som er kommet hertil som voksne.
  • Vi lever for opdelt i stedet for at leve sammen på kryds og tværs. Det skader vores tillid til hinanden og avler utryghed, når børn med forskellige baggrund ikke går i skole med hinanden, og når boligområder med mange indvandrere samtidig er socialt udsatte.
  • Banderne har for godt fat i de udsatte boligområder og må ikke lykkes med at lokke den næste generation ind i kriminalitet.

BLANDEDE SKOLER, FLERE MULIGHEDER, STOP FOR BANDER

  • Flygtninge skal i gang med at arbejde fra dag 1. Allerede i asylsystemet skal vi afklare, hvad folk kan, og give adgang til arbejdsmarkedet. Og indvandrere, som har siddet i årevis på kontanthjælp, skal i gang med arbejde eller uddannelse.
  • Vi vil pålægge kommuner og regioner at sikre en blandet sammensætning af børn og unge i daginstitutioner, skoler og gymnasier, så de afspejler befolkningen.
  • Unge, som er født og opvokset i Danmark, skal anerkendes som danske: Har man bestået folkeskolens afgangsprøve og afholdt sig fra kriminalitet, skal man have dansk statsborgerskab i 18 års fødselsdagsgave.
  • Integrationsydelsen skal afskaffes. Den skaber fattigdom og betyder, at familier i Danmark må leve på et eksistensminimum. Det gør intet godt for integrationen, at børn vokser op i fattigdom. Tværtimod.
  • Integrationsvurderingen af børn skal fjernes, så vi ikke længere ser, at børn ned til 8 år nægtes at bo i Danmark med deres forældre, fordi reglerne siger, at de har større tilknytning til et andet land.
  • Vi vil droppe tiltag, som giver borgere i udsatte boligområder ringere rettigheder end andre.

INTERNATIONALE DANSKERE

Skal vi mure os selv inde og verden ude? Eller stå ved, at Danmark er blevet et fantastisk land, fordi vi har åbnet os mod verden og gennem tusinder af år besøgt, handlet og samarbejdet med vores naboer?

Vi radikale er ikke i tvivl. Isolation sætter os i stå. Inspiration udefra gør os stærkere og bringer os fremad. Derfor skal vi række ud efter verden, belønne danskere for at rejse ud frem for at straffe dem, byde mennesker udefra, der kan og vil Danmark, velkommen og turde tro på, at selv et lille land som vores kan forandre verden til det bedre. For det har vi vist igen og igen.

UDFORDRINGEN ER:

  • Danskere kan ikke få lov at bo i Danmark med deres familie. Skrappe regler tvinger familier til Flensborg og Malmø. Selvom de er integrerede og kan forsørge sig selv, bliver de mødt med integrationsvurderinger af børn og en mur af regler for familiesammenføring.
  • Danskere mister i årevis retten til dagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge, når de vender hjem efter at have boet i udlandet en årrække, uanset om de har indbetalt til A-kasse.
  • Danmark har brug for talent og arbejdskraft udefra, men reglerne gør det svært at få udenlandsk arbejdskraft hertil.
  • Udveksling giver inspiration og udsyn, men Danmark er et af meget få lande uden mål for, hvor mange udenlandske studerende, vi gerne vil tiltrække, og hvor mange danske studerende, vi gerne vil have til udlandet.

ORDENTLIGE RETIGHEDER TIL DANSKERE - UDSYN I VERDEN

  • Vi vil sikre, at danske statsborgere kan bo i deres eget land med deres udenlandske ægtefælle. Så længe man lover at forsørge sig selv og er klar til at lære dansk, skal man ikke mødes med krav om bankgaranti og en masse andet.
  • Vi vil afskaffe integrationsvurderingerne. Børn skal have lov at bo i Danmark, hvis den ene af deres forældre har permanent ophold her. Selvfølgelig kan børn integreres.
  • Vi vil gøre det lettere for danske virksomheder at få talent udefra ved at sænke beløbsgrænsen, og vi vil afskaffe loftet over internationale studiepladser på de videregående uddannelser.
  • Vi vil gøre det mere attraktivt for internationale studerende at komme til Danmark og slå sig ned efterfølgende, og vi vil igen have en internationaliseringsstrategi med et mål for, at mindst halvdelen af alle danske unge kommer til udlandet under deres studier.

KIRKE OG RELIGION

Hvem skal bestemme, hvad vi må tro på, og hvordan vi skal leve vores liv? Skal staten, fordi vi er et kristen land? Skal familiens overhoved, fordi sådan er det i nogle kulturer? Eller skal det være det enkelte menneske, der selv bestemmer, om og hvordan religion skal spille en rolle i den enkeltes liv?

For Radikale Venstre er religion et personligt anliggende, som hverken stat, politikere eller familie skal blande sig i. Vi ønsker et samfund, hvor forskellige kulturer kan leve og udfolde sig sammen i gensidig respekt. Ingen skal undertrykkes eller diskrimineres pga. deres tro, og religiøse hensyn kan aldrig sættes over den enkeltes frihed og ret til selv at bestemme, uanset køn og seksualitet.

UDFORDRINGEN ER:

• Religionsfriheden begrænses, når staten laver forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum.
• Politikere har indflydelse på visse anliggender i kirken, og omvendt har kirken visse samfundsopgaver. Kirken står eksempelvis stadig for at registrere fødsler og dødsfald.
• Folkekirken får særbehandling i forhold til alle andre religioner, som når staten eksempelvis står for indsamlingen af kirkeskat.

RELIGIONSFRIHED OG -LIGHED

• Vi vil bevare religionsfriheden for alle. Det indebærer, at man har ret til at bære religiøse symboler i det offentlige rum. Alle borgere og samfundsgrupper skal have samme formelle rettigheder, uanset om man er ateist, kristen, muslim eller noget helt fjerde. Regler om professionel påklædning skal fastlægges på den enkelte arbejdsplads under henvisning til saglige hensyn.
• Vi vil altid sætte Danmarks demokratiske love og de universelle friheds- og menneskerettigheder over religiøse love. Vi tager kraftigt afstand, når religiøse love anvendes til undertrykkelse af bestemte grupper i samfundet, f.eks. kvinder og homoseksuelle.
• Vi vil klæde vores børn på til at være nysgerrige, kritiske og reflekterede over for forskellige kulturer og religioner. Derfor vil vi ændre kristendomsundervisningen i folkeskolen til obligatorisk religions- og filosofiundervisning. Til gengæld skal ingen børn kunne fritages fra undervisning i faget.
• Vi vil have mere ordnede forhold mellem folkekirken og staten. Så folkekirken bliver mere fri for statens indblanding – det skal sikres ved lov. Omvendt skal man også kunne blive fri af folkekirken, hvis man ønsker det – fx så dødsfald registreres hos kommunen i stedet for folkekirken. På længere sigt skal kirke og stat adskilles.

KULTUR OG MEDIER

Skal vi fortsætte med en politik, der skærer ned på og i stigende grad dikterer vores kulturliv og public service-medier?

Eller skal vi bevare vores frie og mangfoldige kulturliv, som udfordrer vores måder at tænke på, fremmer kreativiteten, og styrker sammenhængskraften i samfundet? Og holde fast i public service-medier, der leverer kritisk journalistik og oplysning af høj kvalitet i en tid med fake news og clickbait-artikler?

UDFORDRINGEN ER:

  • Der er gennemført besparelser på vores public service-medier, som går ud over kvaliteten af folkeoplysningen, netop i en tid med fake news og udenlandske påvirkningskampagner.
  • De årlige besparelser på kulturinstitutioner som museer, teatre, musikhuse, mv. sænker kvaliteten og presser bredden af kulturlivet.
  • Den politiske styring af medierne er taget til i uhørt grad. Indholdet på DR reguleres stadigt mere, bl.a. vil politikerne diktere længden på artiklerne på DR.dk. Og i forhold til udbuddet af den fjerde radiokanal på FM-båndet, vil politikerne bestemme, hvor en bestemt radiokanal skal have hovedsæde.
  • Det frie kulturliv er under pres. Flere og flere politikere vælger specifikke typer af kunst, som de godt kan lide og sparer på andre ting, som de ikke kan lide.

KVALITET, FRIHED OG BREDDE

  • Vi vil lave et nyt medieforlig og igen styrke DR’s økonomi. Kvaliteten af vores public service-medier skal være høj, så de kan binde os sammen i en tid, hvor mediebilledet bliver mere splittet og er præget af fake news og clickbait-artikler.
  • Vi vil stoppe krav om årlige 2-pct. besparelser på kulturinstitutioner. Så vi får et levende og rigt kulturliv, der gør os klogere på os selv og hinanden.
  • Vi vil styrke DR’s uafhængighed og sikre støtte til uafhængige medier. Så medierne kan levere kritisk journalistisk og skabe debat.
  • Vi vil stå fast på armslængdepricippet i kulturlivet og prioritere alle dele af dansk kultur. Så kulturlivet får friheden tilbage til at udvikle, inspirere og provokere os.

LANDDISTRIKTER

Hvordan skal balancen være mellem land og by? Skal der være endnu længere mellem erhvervsskole og elev, mellem ældre og hjemmehjælper og mellem borger og beslutningstager i provinsen? Eller skal der være god sundhed, tryg ældrepleje og rige uddannelsesmuligheder uanset, hvor man bor?

Radikale Venstre siger nej til mere centralisering. Vi vil sætte mennesket før systemet, prioritere landdistrikterne og styrke det lokale demokrati med flere opgaver og større ansvar.

UDFORDRINGEN ER:

  • Landdistrikter affolkes mange steder i dag. Især kommunalreformen, politireformen og uddannelsesbesparelser har betydet en kæmpe centralisering i Danmark.
  • Siden 2008 har 24.000 folkeskoleelever oplevet, at deres skole lukkede, og mange ungdomsuddannelses- og VUC-institutioner er lukningstruede. Det har særlig ramt de tyndtbefolkede dele af landet.
  • Hver tredje politistation er væk. 192 politistationer er blevet til 119, siden politireformen i 2007.

SIKRE UDDANNELSE OVER HELE LANDET OG STYRKE LOKAL SELVBESTEMMELSE

  • Vil vi aflyse uddannelsesbesparelserne, så kvaliteten kan løftes igen, og så der kan udvikles robuste uddannelsesudbud i landdistrikterne. Konkret ønsker vi at halvdelen af alle erhvervsrettede videregående uddannelser oprettes uden for de fire største byer i Danmark.
  • Vi vil rykke flere beslutninger tættere på borgerne. Derfor vil vi bevare og styrke regionerne ved at give dem mere ansvar og flere opgaver fra staten, inden for bl.a. natur- og miljø, trafik, uddannelse, handicap- og omsorg og erhvervsliv.
  • Vi vil sikre tryg og nær sundhed uden at kaste hele sundhedsvæsenet ud i endnu en stor og ressourcekrævende strukturreform. Problemerne kan godt løses i den nuværende struktur.
  • Vi vil udflytte arbejdspladser på en smartere måde. I stedet for at udflytte hele institutioner, vil vi oprette nye statslige arbejdspladser i såkaldte SFA-huse, hvor statsligt ansatte medarbejdere kan sidde sammen og arbejde fra distancen – fx i Viborg eller Aalborg, selv om arbejdspladsen fysisk ligger i København.
  • Vi ønsker at styrke små iværksættere i fødevareindustrien. Vi vil have et grønnere, sundere og bedre lokalforankret landbrug. Vi foreslår bl.a. en national jordfond, en ny hektarstøtte, der understøtter mindre landbrug, en mere fair og simpel fødevarekontrol samt en grøn innovationsfond, der støtter nye fødevareiværksættere.

LIGESTILLING

Er vi lige i Danmark? Eller er der stadig noget at kæmpe for?

Vi radikale er overbeviste om, at langt fra alle – uanset køn, baggrund eller seksualitet – har reelt samme muligheder i dagens Danmark. For når piger føler sig pressede til at deltage i ”puttemiddage”, når unge i etniske miljøer udsættes for social kontrol, og når mænd og kvinder stadig ikke har lige ret til barsel, så har vi stadig masser at kæmpe for.

UDFORDRINGEN ER:

  • Fædre tager i gennemsnit ti gange mindre barsel end mødre. Det er ulighedsskabende både for mænd og kvinder. Kvinder taber omkring en fjerdedel af deres løn, når de får børn, mens mænd der gerne vil på barsel ofte har svært ved at få lov til det, selv om de formelt kan.
  • Det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Vi begrænser vores unge og går glip af talent, når pigerne ikke ser teknologifag som noget for dem, og når drengene fravælger omsorgsfagene.
  • Puttemiddage og billeddelinger vidner om, at der er brug for opgør med de kønsopfattelser, der hersker i ungdomskulturen. Der er bl.a. brug for mere og bedre seksualundervisning.
  • Alt for få voldtægter anmeldes og dømmes. Vi ser gentagne sager, hvor retssystemet møder ofre med upassende spørgsmål og manglende mulighed for anonymitet. Det afskrækker ofrene fra at stå frem og anmelde deres oplevelser.
  • Flere unge med etnisk minoritetsbaggrund har ikke friheden til selv at vælge deres venner, kæreste, uddannelse eller job. Kun hver anden nydanske kvinde føler, at hun i høj grad har frihed til at gøre de samme ting som jævnaldrende mænd.

LIGE RET TIL BARSEL OG OPGØR MED NEGATIVE KØNSROLLER

  • Vi vil ligestille mænd og kvinders ret til barsel: 3 måneder til kvinden, 3 måneder til manden, 6 måneder til deling. Det vil styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet markant.
  • Vi vil gøre tidssvarende seksualundervisning obligatorisk på lærer- og ungdomsuddannelserne. Seksualundervisning er langt mere end kondomer og kønssygdomme. Lærerne skal være i stand til at guide de unge i en dialog om grænser, ungdomskultur og respekt for hinanden.
  • Vi vil beskytte ofre for vold og overgreb bedre ved at indføre samtykkebaseret voldtægtslovgivning og behandle hævnporno som seksualforbrydelse.
  • Vi vil bekæmpe social kontrol i etniske minoritetsmiljøer ved at yde konkret støtte og bakke op om de organisationer, som i øjeblikket tager kampen op i minoritetsmiljøerne og hjælper unge med at finde en vej ud af social kontrol.

MILJØ OG NATUR

Hvad er vigtigst at passe på – landbruget eller drikkevandet? Bilisterne eller den rene luft? Vi radikale står fast på, at Danmark ikke kan tage sit rene vand, sin rene luft og vores mangfoldige natur for givet.

Derfor er vi klar til at omlægge vores landbrug, så vi beskytter natur og klima – og aldrig bliver et land, hvor vi er tvunget til at drikke vand fra flaske. Vi vil have de sorte biler ud af byen og tage afgørende skridt mod at blive et samfund, der ikke smider væk, men genbruger materialer igen og igen.

UDFORDRINGEN ER:

  • I Danmark drikker vi ubekymret vores grundvand direkte fra hanen. Men alene indenfor ét år har man fundet tre bekymrende stoffer i vores drikkevand. Stoffer, vi ved, giver kræft, har effekter på forplantningsevnen og giver misdannede fostre.
  • Luften i vores byer slår folk ihjel, og danskerne mister gode leveår af at indånde luften i vores byer. Hvert år dør over 3.000 danskere af luftforurening – bl.a. fra forurenende biler.
  • Naturen og biodiversiteten er under pres. Arter forsvinder fra den danske natur. Hvis ét led i naturens system forsvinder, så risikerer det at have store konsekvenser andre steder i vores økosystem.

REN LUFT-ZONER, BESKYT VORES DRIKKEVAND, MERE NATUR

  • Vi vil have ren luft-zoner i byerne, hvor forurenende biler ikke længere skal have lov til at køre. Vi vil have 1 mio. grønne biler inden 2030. Og vi vil stoppe for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2025.
  • Vi vil fortsætte kampen for at beskytte vores drikkevand. I december 2018 fik vi efter lang tids kamp endelig presset regeringen til at forbyde sprøjtning lige ovenpå vores drikkevandsboringer. Nu skal vi tage næste skridt og stoppe med sprøjtning alle de steder, hvor der dannes drikkevand.
  • Naturen skal have mere plads. Vi vil bevare de åbne, danske kyster. Vi vil have 10 vilde naturreservater, hvor naturen har førsteret. Alt for mange steder bliver naturens behov nedprioriteret.

SKAT

Skal skattepolitikken være en evig kampplads for strid om skattelettelser eller velfærd? Eller skal vi bruge skattepolitikken som et redskab til at styrke det danske samfund? I Radikale Venstre vil vi det sidste. Vi ønsker en grundlæggende omlægning af skattesystemet – hvor vi sætter skatten ned på arbejde og skatten op på forurening, sundhedsskadelige stoffer og klimabelastende forbrug.

UDFORDRINGEN ER:

  • Mange i lavtlønsgruppen har kun en lille gevinst ved at tage et arbejde. Hvis vi kan få flere i denne gruppe ind på arbejdsmarkedet vil det afhjælpe manglen på arbejdskraft og være godt for den enkelte, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.
  • Afgifter på forurening, sundhedsskadelige stoffer og klimabelastende forbrug afspejler i dag ikke den skade som de gør på miljø, sundhed og klima. Fx dør 13.600 danskere hvert år som følge af tobaksrygning, samtidig er prisen på cigaretter i Danmark nu lavere end i både Tyskland og Sverige.
  • It-selskaber som Google og Facebook har på få år vokset sig til nogle af verdens største firmaer. Alligevel bidrager de meget beskedent til skattekassen.

EN SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK, DER BRINGER DANMARK FREMAD

  • Vi vil bevare et socialt afbalanceret skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.
  • Vi ønsker, at skatten sænkes for alle indkomster – i top og i bund – så det bliver lettere for alle at bidrage med det, de kan. Vi vil forhøje jobfradraget, så gevinsten ved at arbejde bliver større for lavtlønsgrupper.
  • Vi ønsker højere afgifter på forurening, sundhedsskadelige stoffer og klimaskadeligt forbrug. Vi ønsker blandt andet højere afgift på plastik og partikeludledning, samt at indføre en CO2-afgift på flyrejser.
  • Vi ønsker, at afgiften på tobak gradvist forhøjes, så prisen på en pakke cigaretter stiger til 70 kr. i 2022. Forskning viser, at højere priser vil medføre en lavere andel af rygere, især blandt unge.
  • Vi ønsker, at der indføres en skat på digitale tjenesteydelser så tech-giganter, som Facebook og Google, bidrager mere til statskassen.

SKOLE OG DAGTILBUD

Hvordan klæder vi bedst vi vores børn på til at møde livet og opdage verden? Med test, stopprøver og en fast plads i den sorte skole? Eller med en tryg start i de første år og en skole, der har råd og rummelighed til at give alle børn en varieret skoledag med bevægelse og aktiviteter i lokalsamfundet?

For Radikale Venstre starter det med pædagoger nok i vores dagtilbud og fortsætter med en skole, hvor der er plads til forskellighed, og hvor børn lærer at tænke selv, forstå verden og sige deres mening højt.

UDFORDRINGEN ER:

  • Der er ikke pædagoger nok til at levere den kvalitet og omsorg, der skal til. Pædagoger skal ikke stå alene med op mod 17 børnehavebørn i lange perioder, sådan som flere oplever i dag.
  • Folkeskolen har hverken ressourcer eller albuerum nok til at skabe den skole med en varieret skoledag, opmærksomhed på det enkelte barn, som vi drømmer om, og for mange læreruddannede vælger folkeskolen fra.
  • Test, trit og retning er gået for vidt. Gennem kontrol og nationale test presses børn og lærere ind i en form, som giver mindre plads til ideer og nysgerrighed. Det skaber en usund præstations- og perfekthedskultur.

FLERE RESSOURCER, MERE FRIHED, FÆRRE TEST

  • Vi vil ansætte 4.500 flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver, så alle børn har adgang til uddannede voksne. Derudover vil vi styrke pædagoguddannelsen med både timer og praksiserfaring og give alle dagplejere en grunduddannelse.
  • Vi vil give folkeskolen et varigt ressourceløft på 1 mia. kr. årligt, og skolerne skal selv bestemme, hvordan pengene skal bruges til at løfte kvaliteten.
  • Vi vil afskaffe de obligatoriske nationale test og gøre dem frivillige for lærerne. Børn skal ikke testes på samlebånd.
  • Vi vil have skoler med frihed til at være forskellige og til at indrette den bedste undervisning og skoledag ud fra de lokale forhold. De kommunale forvaltninger skal ikke binde skolerne ind i standarder og kontrol, men give dem frihed til at tilrettelægge den åbne skole og en varieret skoledag.
  • Vi vil gøre læreruddannelsen til en af landets mest søgte uddannelser og løfte den til en femårig uddannelse på kandidatniveau.

SOCIALPOLITIK

Hvordan skaber vi bedst et samfund, hvor børns baggrund ikke afgør deres fremtid, og hvor alle, der kan bidrage, får en plads på arbejdsmarkedet? Ved overlagt at sende børn i fattigdom og tvinge folk i arbejde ved at give dem fattigdomsydelser? Eller ved at give alle børn en god start på livet og hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet med en fast, men hjælpende hånd?

Radikale Venstre kæmper for et samfund, der hænger sammen. Hvor der tages hånd om socialt udsatte, børn og nedslidte, og hvor arbejdsløse bliver vist en vej ind i fællesskabet.

UDFORDRINGEN ER: 

  • Zoneforbuddet og tiggerloven kriminaliserer og vanskeliggør tilværelsen for hjemløse. Et flertal i folketinget har besluttet, at hjemløse kan straffes med bøde og bortvises fra en kommune, hvis de sover sammen, og at de kan sendes 14 dage i fængsel, hvis de tigger. Det er den helt forkerte vej at gå.
  • Der har aldrig været så mange fattige børn i Danmark som nu. Efter blot ét år med kontanthjælpsloftet er der kommet 12.000 flere fattige børn i Danmark, selvom vi ved, at fattigdom i barndommen sætter spor langt ind i voksenlivet. Og vi tillader, at børn bor på Udrejsecenter Sjælsmark under kummerlige forhold og uden fremtidsudsigter. Vi skal lade børn være børn.
  • Borgernes retssikkerhed på social- og handicapområdet kan blive langt bedre. For desværre oplever alt for mange borgere, at den sagsbehandling, de har fået i deres kommune, omgøres af Ankestyrelsen.

MERE MANGFOLDIGHED, MINDRE ULIGHED

  • Vi mener, at det skal koste i kommunekassen, hvis borgere med handicap igen og igen får Ankestyrelsens ord for, at kommunens afgørelser i sager om støtte til handicappede er forkert.
  • Vi vil skabe bedre vilkår for hjemløse ved at oprette private og almene ungdomsboliger med en husleje på højest 3.200 kr. hvor udsatte unge kan leve i fællesskab med ressourcestærke unge.
  • Vi vil gennemføre et treårigt forsøg med statskontrolleret hashsalg, hvor det skal være lovligt at ryge, købe og opbevare cannabis til eget forbrug. Statens indtjening skal gå direkte til forebyggelse og behandling af misbrug. På den måde kan vi bedre hjælpe misbrugere og samtidig bekæmpe den kriminalitet, som hashsalget skaber i dag.
  • Vi vil blande vores daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser, så elevsammensætningen afspejler samfundet, og vores børn og unge mødes på tværs af sociale og etniske skel.
  • Vi vil afskaffe fattigdomsydelserne og have børnene ud af Sjælsmark.
  • Vi vil styrke politiets forebyggende arbejde og støtte indsatser, der bekæmper social kontrol.
  • Vi vil sikre, at alle kontanthjælpsmodtagere skal have genbehandlet deres sag efter tre år, og vi vil sikre, at nedslidte borgere får mulighed for at gå tidligere på pension med en seniorpension.

SUNDHED

Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der gør os raske, når vi er syge – og hvor vi oplever at blive set og hørt, som de mennesker vi er med alle vores forskelligheder? Ved at starte et stort, unødvendigt reformeksperiment? Eller ved give medarbejderne mere frihed og vise dem større tillid? I Radikale Venstre mener vi ikke, at tiden er til store reformer og omstruktureringer. Vi vil meget hellere give sundhedspersonalet mere tid med patienterne og flere kollegaer.

UDFORDRINGEN ER:

  • Der mangler læger overalt i Danmark. Det giver utryghed for dem, der har brug for hjælp, og det er uacceptabelt i et velfærdssamfund, der bygger på fri og lige adgang til sundhedssystemet.
  • I dag er der patienter, som falder gennem systemet, når de fx overgår fra behandling på regionens sygehus til rehabilitering i kommunen. Det gælder særligt de patientgrupper, der i forvejen er mest sårbare.
  • Selvom danskernes forventede levealder stiger, sker stigningen primært for dem, der i forvejen lever længst.
  • Børn og unge mistrives som aldrig før. De er præstationsramte og føler sig utilstrækkelige. De kæmper med psykiske problemer eller får konstateret alvorlige psykiske lidelser.

NÆRHED OG NÆRVÆR

  • Vi vil oprette flere pladser på medicinstudiet, forbedre muligheden for delepraksis og for adgang til lægepraksis uden køb, og gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft ind til ubesatte stillinger. Så alle har adgang til en læge, uanset hvor i landet de bor.
  • Vi vil bevare regionerne og styrke sundhedsvæsenet, som vi kender det. Problemer med usammenhængende behandlingsforløb løses ikke med en ny struktur. Det løses ved at forbedre den eksisterende sammen med dem, der hver dag arbejder i sundhedsvæsenet.
  • Vi vil give udsatte patienter mulighed for at få en behandlingsvejleder. Det skal skabe bedre sammenhæng og tryghed for de patienter, der er i dag falder mellem to stole i systemet.
  • Vi vil hæve prisen på cigaretter markant, forbyde synligt tobakssalg og sætte en stopper for afgiftssænkelser på alkoholsodavand, øl og vin.
  • Vi vil give alle unge adgang til gratis psykologhjælp og styrke den pædagogisk-psykologiske rådgivning, så ingen børn, der mistrives, overses og efterlades.
  • Vi ønsker flere alternativer til medicin, så mindfulness og terapeutiske programmer kan supplere eller erstatte medicin i overgangen fra behandling til hverdag.

TRANSPORT

Skal vi lade CO2-udledningen fra danske biler stige? Eller skal vi gøre vores transport bedre og grønnere? Store biler er blevet billigere, alt imens elbilsalget gik i stå og den offentlige transport halter bagefter. Danskerne spilder 20 mio. timer på forsinket trafik. Hvert år. Og tallet er stigende. Tid, der kunne være brugt på at skabe værdi på arbejdspladsen eller hjemme hos børnene.

Vi skal have trafikanter fra sorte biler over i grønne biler. Og fra biler over i busser, elektriske tog og på cykler. Når vi gør transporten grøn, vinder vi både på klimaet, og vi gør noget ved luftforureningen i byerne, som er alt for høj og medfører flere tusind årlige dødsfald.

UDFORDRINGEN ER:

  • Salget af grønne biler er gået i stå. CO2-udledningen fra biler i Danmark stiger.
  • Den offentlige transport halter bagefter.
  • De store, sorte biler har fået større afgiftslettelser end de små grønne.

GRØNNE BILER, EN SLUTDATO FOR NYE FOSSILE BILER OG FLERE CYKLER

  • Vi skal have 1 mio. elbiler i 2030. Det kommer ikke af sig selv, vi bliver nødt til at omlægge bilafgifterne, så biler beskattes efter hvor meget de forurener. Biler er eneste transportmulighed for mange mennesker, derfor skal de gøres grønne.
  • Vi vil stoppe salget af rene benzin- og dieselbiler i 2025 – hybridbiler skal kunne sælges indtil 2030.
  • Vi skal prioritere cyklerne. Flere cykler kræver bedre forhold. Vi har brug for bedre og mere sikre cykelstier. Samtidig skal vi have flere over på en elcykel, som gør det nemmere for flere grupper at være med.
  • Vi vil fortsætte med at investere i den kollektive trafik. I de store byer vil vi fortsætte med at investere i grønne busser og letbaner – og selvfølgelig metro og S-tog i Hovedstaden. I de store byer er der ikke plads til, at alle sidder i deres egen bil, så investeringer i den kollektive trafik er helt afgørende for at få en trafik og hverdag for borgerne, som hænger sammen.
  • Vi ønsker at give kommunerne mulighed for at indføre ren luft-zoner, hvor der er meget skrappe krav til køretøjers udledning.
  • Vi har brug for en CO2-betaling for flyrejser, så flyselskaberne får et incitament til at flyve grønt. Pengene skal vi investere i nye flytyper og grønt brændstof, så vi i fremtiden har en mulighed for at flyve grønt. En passagerafgift straffer alle fly – også de ansvarlige flyselskaber, som investerer i grønne flybrændstoffer.

UDENRIGSPOLITIK

Skal vi styrke sammenholdet eller bryde med samarbejdet? Skal vi løse grænseoverskridende udfordringer i et grænseoverskridende samarbejde, eller skal vi stå alene med dem? Er vi klar til at dele vores formelle suverænitet med andre for at vinde reel suverænitet over de udfordringer, som vi og verden kæmper med?

Vil vi kæmpe for fælles løsninger? Radikale Venstre arbejder for en mere fredelig, retfærdig og lige verden. Alene har Danmark ikke de store muligheder for at påvirke verden, men det kan vi gennem EU, FN og andre organisationer.

UDFORDRINGEN ER:

  • Det internationale retssamfund er udfordret. Små lande som Danmark risikerer at blive klemt, når de store leger stormagtspolitik. Ikke mindst, når vi samtidig skærer hårdt på vores udenrigstjeneste.
  • Højrenationale kræfter i Danmark ønsker, at vi skal dukke os, når internationale udfordringer står i kø.
  • Flygtninge skal hjælpes i nærområderne, hører man ofte, men de færreste er klar til at hæve ulandsbistanden, når det kommer til stykket.
  • Frihandel erstattes af protektionisme.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG EN MERE RETFÆRDIG VERDEN

  • Radikale Venstre ønsker et internationalt retssamfund, fordi det giver små stater som Danmark indflydelse og beskyttelse, og det hindrer store lande i at bruge magt til at få deres vilje på bekostning af små lande. Derfor bakker vi varmt op om EU og de internationale konventioner, FN’s principper og om Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag.
  • Internationale organisationer øger Danmarks indflydelse. Danmark er en småstat, men gennem EU kan vi få en stemme, som har vægt på verdensplan. Derfor ønsker Radikale Venstre fuldt dansk EU-medlemskab og afskaffelse af de danske forbehold samt en stærkere fælles europæisk energi-, udenrigs- og forsvarspolitik med en stærkere dansk udenrigstjeneste til at kæmpe for de danske mandater. På sigt er målet ét EU-sæde i et reformeret FN’s Sikkerhedsråd.
  • En mere lige og retfærdig verden. Radikale Venstre mener, at Danmark skal gå forrest i kampen for en mere lige og retfærdig verden. Vi vil hæve udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI, og vi vil bekæmpe fattigdom effektivt gennem en tilgang baseret på menneskerettigheder. Opbygning af demokratiske institutioner, god regeringsførelse samt støtte til grøn vækst og ansvarligt handelssamarbejde er vigtige elementer i udviklingssamarbejdet.   
  • Frihandelsaftaler skal både øge velstanden for alle og give udviklingslandene bedre vækstbetingelser.

UDSATTE BØRN OG UNGE

Hvordan behandler vi de mest udsatte i vores samfund? Skal børn vokse op i fattigdom i Danmark? Eller på Udrejsecenter Sjælsmark? Skal det være lettere at spærre børn inde? Skal børn udvises, så de ikke kan bo med deres familie i Danmark? Eller skal vi lade børn være børn?

Radikale Venstre holder fast i, at udsatte børn skal hjælpes - ikke straffes. Udsatte børn skal have tryghed og fortjener muligheder ligesom alle andre børn.

UDFORDRINGEN ER:

  • Der har aldrig været så mange fattige børn i Danmark som nu. Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skaber fattigdom. Sådan skal Danmark ikke være.
  • Udsatte familier får ikke den nødvendige hjælp. Udsathed går i arv og er svær at bryde med. Børn fra udsatte familier klarer sig betydeligt dårligere senere i livet end ikke-udsatte børn.
  • Der er gennemført en Ungdomskriminalitetsreform, som betyder hårdere straffe og øget mulighed for indespærring af børn helt ned til 10 år. Reformen er helt unødvendig, fordi ungdomskriminaliteten har været faldende i årevis, og i værste fald vil den endda kunne skubbe flere unge ud i kriminalitet, når de ikke møder hjælp men sanktioner, hvis de træder ved siden af.
  • En lille gruppe børn underlægges umenneskelige regler. Når børn som Mint udvises og ikke må bo i Danmark, selvom deres familie bor her, og når på Sjælsmark bor under kummerlige forhold og uden fremtidsudsigter, så er det ikke Danmark værdigt.

AFSKAF FATTIGDOMSYDELSER OG LAD BØRN VÆRE BØRN

  • Vi vil nedbringe antallet af fattige børn i Danmark ved at afskaffe fattigdomsydelserne (kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225-timers reglen).
  • Vi vil opprioritere forebyggende sociale indsatser, styrke SSP-arbejdet og frigive langt flere kræfter til politiets kriminalpræventive arbejde. Hvis vi sender børn helt ned til ti år på sikrede institutioner, kan vi være sikre på, at vi får flere hårde kriminelle i fremtiden.
  • Vi vil investere i tidlige indsatser og give omfattende støtte til udsatte familier bl.a. ved at tilbyde dem en hjemmepædagog, der kan bygge bro mellem hjem og institution, allerede inden barnet starter i vuggestue.
  • Vi vil ansætte 4.500 pædagoger og ruste vores daginstitutioner til bedre at spotte og støtte udsatte børn.
  • Vi vil have børnefamilierne ud af Sjælsmark. Ingen børn skal vokse op under forhold, som fagfolk og Ombudsmanden klart siger, skader dem.
  • Vi vil sikre, at børn ikke splittes fra deres familier ved at afskaffe loven om integrationsvurderinger og lempe reglerne for familiesammenføring. Danske familier skal have lov til at bo med deres børn i Danmark.

UNGE OG UDDANNELSE

Skal det fortsat være erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser, der skal mærke sparekniven, fordi biler skal gøres billigere, og der ønskes mere paskontrol ved grænsen? Eller er det netop de unge, vi skal bruge flere penge på, så alle får mulighed for at tage en god uddannelse – uanset hvor i livet man er, eller hvor i landet man bor?

For Radikale Venstre er uddannelse vejen til frihed. Derfor vil vi investere i stedet for spare.

UDFORDRINGEN ER:

  • Besparelser år efter år kvæler langsomt vores uddannelsessystem. Kvaliteten daler, og der er færre timer, færre undervisere og mindre tid til feedback og vejledning.
  • Der bliver længere mellem uddannelsestilbuddene rundt om i landet, og en række ungdomsuddannelser er i stor risiko for at lukke.
  • Uddannelsesloftet og andre snærende bånd fylder i uddannelsessystemet. Flere karakterer og en usund præstationskultur gør vores unge syge.
  • Det er blevet sværere at skabe internationale studie- og forskningsmiljøer på højt fagligt niveau. Engelsksprogede uddannelser bliver lagt under loft og tvinges til at lukke. Og vilkårene for de studerende, som gerne vil rejse ud, forringes.

INVESTERINGER, AMBITIONER OG HØJ KVALITET

  • Vi vil annullere regeringens årlige besparelser. Så timetallet ikke barberes ned, og så der er reel plads til fordybelse og ret til feedback.
  • Vi vil afskaffe uddannelsesloftet og loftet over internationale studiepladser.
  • Vi vil oprette flere studiepladser uden for de største byer og give alle danskere en uddannelseskonto til uddannelse hele livet, så flere har adgang til mere uddannelse.
  • Vi vil mindske karakterers betydning og indføre nye optageformer.
  • Vi vil sikre, at vi har internationale studiemiljøer, at vi kan tiltrække de dygtigste talenter fra hele verden, og tilskynde til at mindst halvdelen af alle danske studerende rejser ud under deres studier.

VELFÆRD OG ÆLDRE

Hvordan ser fremtidens velfærd ud? Skal Christiansborg regulere i detaljer, hvor mange bade ældre mennesker må få? Eller skal vi lade vores dygtige velfærdsmedarbejdere finde vejen sammen med borgerne?

Vi radikale kæmper for en velfærd, hvor vi bliver set og behandlet som de forskellige mennesker, vi er. Hvor dygtige medarbejdere har tid til at yde den faglige indsats og omsorg, som de har valgt faget for. Og hvor vi påskønner de mange med anden etnisk baggrund, som hver dag knokler i plejesektoren.

UDFORDRINGEN ER:

  • Dygtige medarbejdere tvinges til at fokusere mere på love, regler og skemaer end på borgerne foran dem. Ægte velfærd kommer ikke på samlebånd, men det bliver konsekvensen af en stadig større standardisering og centralisering af vores velfærd.
  • Sektoren mangler hænder. I alle dele af Danmark mangler der lærere, læger, SOSU-assistenter, sygeplejersker og pædagoger. Det betyder mindre tid og opmærksomhed til den enkelte og uudholdelige arbejdsforhold i nogle dele af den offentlige sektor.

FLERE MENNESKER, MERE PLADS TIL FORSKELLIGHED

  • Vi vil sætte den offentlige sektor fri, ved at reducere styringen af velfærden til seks principper, der giver plads til lokale og mere mangfoldige løsninger, der udvikles ansigt til ansigt med de mennesker, den berør.
  • Vi vil give nedslidte adgang til tidlig pension med en ny seniorpension til personer med fem år eller mindre til folkepensionsalder.
  • Vi vil sikre bedre sammenhæng og tryghed i sundhedsvæsenet for udsatte patientgrupper såsom ældre og kronikere ved at give dem tilbud om en behandlingsvejleder.
  • Vi vil fremme mangfoldige ældreboliger, så ældre borgere får mulighed for at leve i en bolig, der afspejler, hvem de er.
  • Vi vil give bedre mulighed for, at borgere trygt kan afslutte livet i eget hjem omgivet af dem, de holder af.
  • Vi vil stoppe alle uddannelsesbesparelserne, så fremtidens ældre også bliver mødt af dygtigt og veluddannet personale.

ØKONOMI

Hvordan bruger vi de gode tider? På at gøre store biler, privatfly og lystyachter billigere – eller på bedre uddannelser og mere grøn omstilling?

Vi er ikke i tvivl. De gode tider skal bruges på at gøre Danmark stærkere. Vi skal blive klogere og grønnere. Vores hospitaler og ældrepleje bedre. Og så skal nedslidte have mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Skal alt dette lade sig gøre, må vi lade danske virksomheder hente de mennesker udefra, som de ikke kan finde her, til at holde hjulene i gang.

UDFORDRINGEN ER:

  • Vi mangler de mennesker, der skal løfte velfærdsopgaverne. Det går godt med økonomien i Danmark. Vores problem er, om vi kan finde menneskene til at udføre velfærden. Om fem år mangler der i plejesektoren 15.000 medarbejdere såsom SOSU’er og sygeplejersker.
  • Vores virksomheder mangler arbejdskraft. Det risikerer at sætte de gode tider over styr, når virksomhederne må sige nej til ordrer, fordi de ikke har mandskab til at levere.
  • Miljø og klima samt fremtidens arbejdsmarked er blandt de vigtigste udfordringer for dansk økonomi i de næste ti år. Vi er nødt til at styrke økonomien og skabe rum for, at vi kan investere i fremtiden - især i grøn omstilling og uddannelse.

RIGTIGE LØSNINGER: FLERE MENNESKER TIL AT TAGE FAT

  • Vi vil tiltrække folk udefra for at løse problemet med mangel på medarbejdere, både til den offentlige velfærd og virksomhederne. Disse mennesker kan udfylde de huller på arbejdsmarkedet, som vi ikke selv kan fylde. Vi vil nedsætte beløbsgrænsen, som bestemmer hvilke faggrupper, det er muligt at hente. Vi vil gøre det let for virksomheder, der er godkendt og har ordnede forhold, at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
  • Vi vil få flere danskere i arbejde. Med en stor skatteomlægning vil vi gøre det mere attraktivt at arbejde mere.
  • Vi vil ændre vores tilbagetrækningssystem, så det afspejler, at vi lever længere og sundere, så dem der kan bliver på arbejdsmarkedet lidt længere, mens de nedslidte skal have bedre tryghed for at kunne trække sig lidt tidligere. Desuden vil forbedre indsatsen inden for omskoling og forebyggelse, så vi undgår nedslidning i det omfang, vi har set.
  • Vi vil tage ansvar for Danmark ved at sikre yderligere midler til at investere i fremtiden. Vores 2030-plan anviser hvordan vi investerer både i vores børn og unge, men også i vores natur, miljø og klima.

 

SPØRG OS

Har du spørgsmål, som du ikke har fundet svar på, så tag fat i os. 

Du kan skrive til os på radikale@radikale.dk eller direkte i chatten her på hjemmesiden. Den finder du i det nederste højre hjørne.