Se eller gense taler og debatter fra årets nytårsstævne

Årets tema: Velfærd under pres: Kernevelfærd, demografi og ulighed

På grund af corona-restriktionerne var det desværre ikke muligt at afholde årets radikale nytårsstævne under de klassiske rammer på Nyborg Strand.

I år handlede stævnet om velfærdsstatens kerneudfordringer midt mellem demografi, grøn omstilling og stigende ulighed i både sundhed, indkomst og livsvilkår. Om hvordan vi får kvalitet i vores ældrepleje og børneinstitutioner, sikrer sundhed og uddannelse i alle dele af landet og får et Danmark, der hænger sammen på tværs af lokale og regionale forskelle.

Samtidig var stævnet en anledning til at diskutere socialpolitik, ulighed og det radikale bud på fremtidens velfærdsstat. Gør det noget at de rigeste stikker af fra resten i DK, hvis blot de fattigste ikke bliver fattigere? Skal vi nøjes med at hjælpe de svageste, eller skal vi omfordele bredt, for at fastholde den særligt danske model? Har det en særlig værdi i sig selv, at være et relativt økonomisk, uddannelsesmæssigt og social lige samfund? Og kan vi overhovedet blive ved med at være det, selv hvis vi gerne vil?

 

Velkomst og debat

I videoen herover kan du se 

  • Velkomst ved Landsformand Svend Thorhauge
  • Fællessang
  • Velfærd under pres: Hvordan ser den kommunale kernevelfærd i form af ældrepleje, daginstitutioner, folkeskoler og sociale tilbud ud her i 2021?

    Arne Ullum og Jesper Zwisler sætter rammerne for en paneldebat mellem Mia Nyegaard (RV), Susanne Crawley (RV) og Line Krogh Lay (RV) – alt sammen modereret af Kathrine Olldag (RV)

  • Ulighed i sundhed, levealder og brugen af det offentliges tilbud – Et samfundsproblem eller et grundvilkår? 

    Jakob Kjellberg og Tine Curtis gør os klogere på de udfordringer vi har med ulighed i sundhed inden Stinus Lindgreen (RV) vil give det radikale bud på en løsning i en debat med sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

  • Fremtidens velfærdssamfund – Hvor skal vi hen, hvor skubber udviklingen os hen og hvad er egentlig det radikale bud?

    Sofie Carsten Nielsen giver det radikale bud på fremtidens velfærdssamfund i en paneldebat med Poul Madsen & Iben Maria Zeuthen

Margrethe Vestager - hvordan fremtidssikrer vi den europæiske velfærd?

I videoen herover kan du se: 

  • Hvordan fremtidssikrer vi den europæiske velfærd?

    Ledende næstformand for EU-kommissionen, Margrethe Vestager (RV), gør os klogere på hvordan vi med den grønne omstilling og digitale udvikling af Europa ikke ender med at efterlade en stor gruppe mennesker på perronen.