Må jeg sove hos dig?

Årsagen til det her lidt anderledes spørgsmål fra mig er, at jeg kommer landet rundt gennem hele valgkampen, og her kunne jeg godt bruge en sofa at sove på. Mon det er din?

Jeg kan selvfølgelig booke et hotel, men jeg vil gerne ud og tale med dig og høre, hvad lige netop du har på hjerte. Det er fuldkommen lige meget, om du er rygende uenig med mig eller måske slet ikke har en holdning til politik. Jeg besøger alle.

Hvis du åbner dit hjem, så lover jeg til gengæld, at du har min fulde opmærksomhed, og at jeg lytter til dét, som lige netop du synes er vigtigt, og som jeg måske kan gøre noget ved.

Derudover skal jeg nok tage lidt med til aftenkaffen og sørge for morgenbrød til dagen efter - det gør jo ikke noget, at det også bliver hyggeligt.