En håndsrækning til 27.900 fattige børn. Det er da alligevel noget.

5. september 2019, af Sofie Carsten Nielsen

I Danmark findes der ikke fattige børn. Det hører andre lande til, at der findes familier, hvor man må vælge i mellem medicin eller aftensmad på bordet. Vi vil aldrig acceptere, at der findes børn, som ikke kan få ordentligt tøj på. Og vi nægter at se til imens børn pga. fattigdom ikke kan være med til børnefødselsdage. Og bare tanken om, at børn må vokse op under kummerlige forhold, det fylder os med væmmelse.

Sådan burde det være. Punktum! Men sådan er det ikke. Den barske sandhed er, at vi i Danmark har 64.500 fattige børn. En af de største uretfærdigheder, som den tidligere regering efterlod sig. Og noget som Socialdemokratiet har medvirket til, da de stemte for ekstra lave fattigdomsydelser til flygtningebørn.

Nu har vi heldigvis landet en aftale. Om et midlertidigt børnetilskud til de fattigste familier i Danmark. Som retter op på den værste elendighed. Gennem et kontant tilskud for hvert barn. Mest til de allerfattigste familier på integrationsydelse. Og med et særligt fokus på enlige forsørgere.

Aftalen gør, at jeg atter kan skimte noget af det samarbejde, som S og RV ellers har haft over 100 år. Hvor vi har bekæmpet fattigdom og skabt lige muligheder. Fordi vi traditionelt har vidst, at fattigdom er roden til alt ondt.

Allerhelst afskaffede vi fattigdomsydelserne. Det er der ikke flertal for. Men nu skal der nedsættes en ydelseskommission, som skal se alle ydelser igennem for uretfærdigheder. Det er en god idé. Den kommission kommer ikke uden om at se på den grundlæggende uretfærdighed, der ligger i, at nogle børn skal leve under markant mere fattigdom end andre børn. Alene på grund af deres baggrund. Ligesom den skal se på, hvor meget sværere det er at være enlig forsørger.

For hverken bleer, medicin, vintertøj eller mad bliver billigere, blot fordi man har en anden baggrund.

Børn er børn. Og ingen børn i Danmark – uanset baggrund – skal leve i fattigdom.

Hvorfor er vi så alligevel gået med i aftalen? Når vi stadig ikke har fået rådet grundlæggende bod på tidligere tiders uretfærdigheder?
Svaret kan koges ned til ét tal: 27.900 børn. Det er antallet af børn, som vi med aftalen hjælper. Børn som kommer til at opleve bare lidt mindre afsavn i hverdagen. 27.900 børn som får bare lidt flere af de muligheder, som deres kammerater har. 27.900 børn hvor vi ikke risikerer at sætte deres udvikling og fremtid endnu mere over styr. 27.900 børn som ikke skal vente længere imens ydelseskommissionen arbejder. Det er da alligevel noget.

Og det er sådan,vi kommer til at arbejde de næste fire år. Konstruktive og kritiske. Vi vil have Danmark i en helt ny retning. Hvor vi giver flere muligheder. Til flere. Hvor vi løser virkelighedens udfordringer. Og fjerner os fra den evindelige symbolpolitik. Det kommer til at ske skridt for skridt.

Og derfor står vi atter klar, når ydelseskommissionen er færdig. 27.900 fattige børn er lige nu trukket ud af den værste fattigdom. Nu gælder det om, at de 27.900 børn holdes permanent ude af fattigdom. Og at endnu flere børn følger. Så skampletten om børnefattigdom i Danmark viskes væk. Så vi kan erklære børnefattigdom for afskaffet i Danmark. Det sker desværre ikke med det samme. Tværtimod. Men alle kan være sikre på, at vi ikke stopper med at presse på, før det en dag sker.

Det handler ikke om udlændingepolitik. Det handler ikke om incitamenter til at arbejde. Det skal alle, der kan. Det handler om grundlæggende ordentlighed, nogle kalder det borgerlig anstændighed, og så handler det om almindelig sund fornuft. Fattige børn i Danmark er ikke i orden. Vi har et ansvar som samfund. Vi har råd til at hjælpe. Og det er virkelig dumt ikke at gøre det. For fattigdom skaber marginalisering og et utal af problemer, der koster både menneskeligt og for samfundet, hvis de ikke løses. Vi radikale kommer aldrig til at se til, at børn efterlades i fattigdom i Danmark. Faktisk var det en af grundene til, at vi blev til som parti.

Bragt på eb.dk den 5. september 2019