Et menneskeliv.

Af Morten Østergaard, 5. maj 2019

Et menneskeliv.

Længere gik der ikke, fra vi fik smidt nazismen på porten i 1945, til vi i dag igen ser fascismens grimme ansigt i vores samfund. Det gælder ikke bare i Danmark. Men over hele Europa.

I dag er det 74 år siden Danmark blev befriet. Dengang fra mennesker som mente, at vejen til verdens frelse gik gennem udryddelsen af jøderne. I 2019 mener Stram Kurs stort set det samme. Nu bare om muslimer.

Da jeg i aftes satte lys i mit vindue for at mindes 2. verdenskrigs rædsler og alle dem, der gav deres liv i kamp for friheden, tænkte jeg over, hvordan vi er nået hertil på bare et enkelt menneskeliv? Og endnu mere: Hvordan vi forhindrer, at vi ender som sidst?

I min mors barndomshjem gravede min morfar forbudt modstandslitteratur ned i haven. Og det i en tid, hvor nazisterne havde indført dødsstraf for at ytre den slags. Bogen har jeg i dag - mod at fortælle historien videre. Så den hørte mine børn om i aftes, som godnathistorie.

Kvinder og mænd som min morfar, folk i modstandsbevægelsen og i de allieredes skyttegrave rundt omkring i verden nægtede at acceptere nazisternes doktrin. De ville ikke finde sig i, at nogen er mindre værd, bare fordi de har en bestemt religion eller etnisk oprindelse. Derfor sagde de fra. Derfor kæmpede de imod!

Vi skylder at gøre det samme i dag.

Det er derfor, at Radikale Venstre kæmper for et stærkere Europa. For efter årtusinders krig mellem naboer, har det, vi i dag kender som EU, skabt den fred, frihed og det fællesskab, vores europæiske forfædre kun kunne drømme om. Nej alting er ikke perfekt med EU. Men alternativet til et forenet Europa er kaos. Det har historien vist os igen og igen.

Det er også derfor jeg på Radikale Venstres vegne har sagt meget klart, at vi aldrig nogensinde kommer til at samarbejde med Stram Kurs. Men vil bekæmpe dem indædt på ord og argumenter. Der må være en grænse mellem demokratisk funderet uenighed - og paroler om etnisk eller religiøs udrensning. Jeg har bedt Mette Frederiksen og Lars Løkke give samme garanti. Men min opfordring er indtil videre blevet mødt af larmende tavshed.

Kampen ude og hjemme er den samme. Vi kæmper mod det had, den frygt og den splittelse som højreekstremisternes søger at så overalt. Og vi kæmper for frihed, frisind, lige rettigheder og muligheder for alle. De kommende valg til Folketinget og Europaparlamentet bliver afgørende styrkeprøver i den kamp.

Fortsætter vi videre af højrepopulisternes og ekstremisternes vej? Eller sætter vi en ny retning?

Jeg kæmper for en ny retning. For Danmark. Og Europa.