Europa eller kaos

Vi tror på, at i morgen kan blive bedre end i går. På at udsyn giver os indsigt. På at det er i hele Danmarks interesse at være det bedste land for Europa. Og i hele Europas interesse at være det bedste kontinent for verden. Det har verden brug for.

Af politisk leder Morten Østergaard og Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat til EPV19

På papiret er valget til Europa-Parlamentet 26. maj og det folketingsvalg, som kun statsministeren ved, hvornår kommer, to forskellige valg. Men kun på papiret. For reelt handler valgene om præcis det samme: Hvilket samfund vil vi være?

Skal vi fortsætte ud af det spor, vi er på? Hvor vi styres af politikere, som er stadigt mere bange for fremtiden? Som trækker Danmark væk fra fællesskabet, murer de andre ude og os selv inde? Vender ryggen til internationalt samarbejde, til mennesker i nød og til at gøre verden fri af fossile brændstoffer? Som ikke længere forsvarer demokrati, frihed, lighed og retten til at være forskellige?

Eller skal vi sætte en ny kurs for Danmark – og Europa? Så vi bliver et samfund, der åbner døren til fremtiden med samme appetit og mod som generationer før os? Som tager hånd om hinanden og det fællesskab, som har gjort Danmark og det europæiske kontinent til det bedste sted at leve i verden? Som står fast på vores grundlæggende værdier? Og finder fælles løsninger på de store og grænseoverskridende problemer med klima, migration og sikkerhed?

Vi har sagt det før, og vi kommer til at sige det igen: For os handler de to valg om en ny retning for Danmark, der bryder med Dansk Folkepartis snærende bånd, som alt for længe har dikteret både Venstres og Socialdemokratiets politik.

Lindholm, paradigmeskift, grænsekontrol, burkaforbud, stop for kvoteflygtninge, forurenende landbrugspakker, stopprøver i børnehaveklassen og vildsvinehegn. Fortsæt selv listen med fire års symbolpolitik signeret af Dansk Folkeparti.

Vi har brug for et helt nyt lederskab. Som er ydmygt nok til at erkende åbenlyse fejl, og stærkt nok til at kæmpe for rigtige løsninger på de virkelige problemer. Og som står fast over for dem, der vil ødelægge og splitte os ad med stadigt mere ekstrem symbolpolitik.

ET DANSK BREXIT?

Netop nu udspiller de foreløbigt sidste akter af Brexit-tragedien sig. Tre år har briterne haft til at finde deres vej ud af det europæiske fællesskab. Intet er sket, alt er kaos. Det er, hvad der sker, når selvoptagne politikere ikke er deres ansvar bevidst endsige voksen.

Uden et nyt lederskab kan Danmark, før end vi aner det, ende i det kaos, Storbritannien står i. For Kristian Thulesen Dahl har om og om igen understreget, at han ønsker en dansk folkeafstemning om, hvorvidt vi skal blive i EU eller vælge den britiske model, når den ligger klar. Ingen ved, hvornår det sker, eller hvilken model der vil blive tale om.

Vi er bekymret for, hvor Frederiksen og Løkkes jagt på magten kan bringe Danmark hen. Når man kan sige ja til grænsekontrol, burkaforbud, Lindholm og integrationsstop, kan man så ikke også sige ja til en dansk Brexit-afstemning?

Tendensen er den samme over hele Europa. Den eurokritiske, højre-nationale populisme er i fremmarch mange steder i Europa. Og parolerne herfra om »mere nationalstat mindre EU« og om »at tage kontrollen tilbage« vil runge højere end nogensinde op til Europa-Parlamentsvalget. Som Trump i USA er man klar til at ødelægge alt det, der beviseligt har skaffet os fremgang, velstand og velfærd i årtier. Til at brænde det fælles ned til grunden. Uden at sætte noget andet i stedet.

Italiens stærke mand, Matteo Salvini, har de seneste måneder forsøgt at samle og organisere Europas populister. Forbilledet er netop Trump og kimen en destruktiv nationalisme. Vi taler om navnkundigheder som Ungarns Viktor Orban og hans parti Fidesz, Polens regeringsparti PiS, Marine Le Pen og hendes franske tropper, østrigske FPÖ, tyske AfD og de nordiske landes yderfløje, herunder Dansk Folkeparti.

EN NY RETNING

Tiden er kommet til at gøre modstand. Vi, der elsker Europa, har ansvar for at stå imod og stå op for de værdier, der er fundamentet under vores respektive samfund og fællesskab. For EUs værdier er vores værdier og vice versa. EU er ikke fjenden. EU er, hvad vi gør det til. EU er os. Og i en verden med terror, klimaforandringer og massive flygtningestrømme er EU vores bedste chance for at blive herre over vores egen skæbne, få styr på vores egen sikkerhed og skabe en grønnere, friere og stærkere verden.

Når vi kæmper for et grønnere Danmark med planer for, hvordan vi forvandler vores bilpark og landbrug fra sort til grøn, giver det uendelig god mening at gøre det samme i Europa. For får vi først gjort Europas energiforsyninger, bilparker og landbrug grønt, ligger vejen åben for at presse resten af verden til at gå samme vej.

Når vi kæmper for et friere Danmark, hvor vi står imod en såkaldt borgerlig-liberal regering, der vil bestemme, hvem vi må gifte os med, hvilket tøj vi må gå i og hvordan vi skal hilse på hinanden, skal vi stå imod. Når Orban lukker kritiske nationale medier, Polens konservative bekæmper landets homoseksuelle og den samlede europæiske højrefløj forsøger at omstyrte EU, skal vi stå imod.

Og når vi kæmper for et stærkere Danmark, hvor der er råd til at investere i det dyrebareste vi har, vores børns opvækst og uddannelse, skal vi sørge for, at vores europæiske fællesskab har midlerne til at håndtere, de store udfordringer i verden: klimaet, flygtninge- og migrantstrømmene og de store tech- og bankgiganter, som intet land kan holde styr på selv.

DANMARKS NÆSTE REGERING SKAL VÆRE EUROPA-VENLIG

Vi kæmper for en ny retning for Danmark og for Europa. Derfor er det også vigtigt, at rammerne for Europa-politikken bliver afklaret, før Radikale Venstre kan bakke op om en eventuel ny regering.

Vi støtter ikke et status quo, hvor de fire forbehold udgør grundlaget for Danmarks Europa-politik. Vi ønsker tværtimod, at Danmark skal engagere sig stærkere og dybere. For fælles problemer kræver, at vi finder fælles løsninger. Men det hindrer forbeholdene os desværre i nu.

Radikale Venstre kan ikke støtte en ny socialdemokratisk regering, som er mindre positivt stemt over for Europa og det europæiske samarbejde, end den seneste socialdemokratiske regering var. En regering, som vi støtter, må klart kunne sige, at dens mål er et Danmark, som er tættere knyttet til EU end i dag.

SRSF-regeringen mente, at både rets- og forsvarsforbeholdene var et problem. Hvorfor har det ændret sig? Er der mindre trussel mod Danmark, har Trumps ageren i NATO mindsket behovet for et europæisk sikkerhedssamarbejde? Er der mindre behov for at bekæmpe økonomisk eller narkokriminalitet og forebygge terror i dag end der var i 2011? Og hvad med flygtninge? Socialdemokratiet siger det, de tror, vælgerne vil høre. Men er tiden ikke til politikere, der tør stå ved, hvad de mener?

Det betyder ikke, at der nødvendigvis skal sættes en dato for, hvornår vi skal stemme om forsvarsforbeholdet. Afstemningerne skal tages, som mulighederne opstår. Men det betyder, at ambitionerne må række til andet og mere end, at forbeholdene ophøjes til det urokkelige grundlag, som al fremtidig Europa-politik skal føres ud fra.

For Radikale Venstre er der ingen vej udenom. Et nyt lederskab skal have ambitioner på både Danmarks og fællesskabets vegne. Vi tror på, at i morgen kan blive bedre end i går. På at udsyn giver os indsigt. På at det er i hele Danmarks interesse at være det bedste land for Europa. Og i hele Europas interesse at være det bedste kontinent for verden. Det har verden brug for.

Så på spørgsmålet »Europa eller kaos?« vælger vi Europa. Hvad vælger du?