Fem radikale sejre i denne valgperiode

Hvad har Radikale Venstre egentlig leveret i den forgangne valgperiode, og hvor er beviserne for radikal indflydelse? Det har vi spurgt Sofie Carsten Nielsen om, der her har udpeget fem sejre.

Af Emil Sloth Andersen

1: DIN RADIATOR OG RADIO FÅR GRØN STRØM I 2030

I juni 2018 indgik samtlige partier i Folketinget en energiaftale. Det blev aftalt, at der skal etableres tre havvindmølleparker frem mod 2030. Kul bliver udfaset i den danske elproduktion inden 2030. Og godt og vel al strøm og varme kommer fra grønne energikilder i 2030.

Det skyldes blandt andet, at Radikale Venstre blev siddende ved bordet, siger Sofie Carsten Nielsen:

”På et tidspunkt kunne medierne melde ud, at resten af oppositionen havde forladt forhandlingslokalet. Og fordi radikale var tungen på vægtskålen og havde konkret politik, fik vi tung indflydelse. Lige pludselig hoppede de andre på. Der var os, der sikrede, at den aftale blev ambitiøs”.

Men alt er ikke rosenrødt og heller ej grønt. Sofie Carsten Nielsen siger tværtimod, at denne valgperiode ikke har været en radikal storhedstid. Ikke mindst når man ser på udlændinge- og landbrugsområdet. Her har det haltet med at få radikal indflydelse. Vi går videre til næste radikale sejr i den seneste valgperiode.

2: STUDERENDE KAN NEMMERE SPRINGE MELLEM JOB OG UDDANNELSE

Alle Folketingets partier indgik i december 2018 en aftale om mere fleksible uddannelser. Med aftalen får studerende bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse (retskravet forlænges til tre år). De studerende får supplerende mulighed for etårige akademiske overbygningsuddannelser, og så kommer der bedre mulighed for at studere på deltid.

Og det skyldes ifølge en lettere bramfri Sofie Carsten Nielsen især to personer: hende selv og Tommy Ahlers.

”Hurra for Tommy Ahlers. Han gennemfører et forslag, som jeg lagde frem som uddannelses- og forskningsminister i maj 2015”, siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

”Valget blev desværre udskrevet en måned efter. Og V- og VLAK-regeringen lagde det totalt på is. Men nu er det virkelighed. Der gik for meget ensretning i uddannelserne. Og fremdriftsreformen havde uheldige konsekvenser, som vi også har lært af. Så det er fantastisk, at vi med aftalen om fleksible uddannelser gav de studerende mere frihed”, fortæller Sofie Carsten Nielsen.

3: HÅRD KONTROL MED BANDITTER I HABITTER

I marts 2019 indgik hele Folketinget, undtagen Enhedslisten, en aftale om at føre mere kontrol med bankerne. Finanstilsynet kan nu udpege en sagkyndig til at sidde i bankernes bestyrelser, hvis der er mistanke om ulovlig adfærd. Desuden bliver whisterblower-ordninger styrket ved, at der kommer forbud mod tavshedsklausuler. Og så får Finanstilsynet flere ressourcer.

Sofie Carsten Nielsen understreger, at alle de forslag, Radikale bragte til bordet fra vores udspil om finanssektoren, kom med. Dog blev 1000-kroner-sedlen ikke afskaffet.

”Det var så oprørende, uanstændigt og nederdrægtigt, det vi så med Dansk Bank blandt andet, at der var bred enighed om, at der skulle handles. Så der var velvilje blandt Folketingets partier, men det var blandt andet Radikale Venstre, der stod med helt konkret politik, og derfor fik vi indflydelse”, siger hun.

Nu tænker læseren måske: Hvad er det, der giver radikal indflydelse? Det har Sofie Carsten Nielsen tre bud på.

”For det første gælder det om at komme med de gennemarbejdede idéer. For det andet skal man se de små sprækker, også når de andre synes, man er irriterende. Når ministeren siger ”Aftalen lukker. Ellers er du med, så skal man sige ”Nej. Kunne vi lige tale om det her? Og for det tredje skal man have modet til at stå alene. Det virkede med energiforliget. Radikale Venstre blev ved forhandlingsbordet, selvom vi pludselig kun var i selskab med regeringen, der ikke er kendt for grøn politik. Men vi fik omvendt dem på energiområdet”, siger hun.

4: HJÆLP TIL JOBSØGENDE OG RO TIL NEDSLIDTE

I august 2018 indgik flere partier en aftale om en ny beskæftigelsesindsats. Radikale Venstre havde kort forinden foreslået offentligt, at de jobsøgende kun skal møde op i A-kassen i stedet for både at møde op i A-kassen og jobcentret i starten af ledighedsperioden. Og netop det forslag blev til virkelighed.

”Det var os, der bragte friheden med ind til bordet ved at sige, at A-kasserne godt kunne få mere magt. DF og S ville gerne beholde magten omkring myndighederne. Regeringen ville sætte fagligheden fri, og det ville vi også. Og vi var jo tungen på vægtskålen. Vi sikrede flertal på ved forhandlingsbordet”, siger hun.

I maj 2019 blev der samtidig indgået en aftale om seniorpension af regeringen, DF og Radikale Venstre. Over 17.000 seniorer får fremover ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis de har mindre end 6 år til almindelig pension, og hvis deres arbejdsevne ligger under 15 timer om ugen. Og så har partierne givet hånd på, at økonomien ikke må blive en forhindring for at tildele seniorpension.

”Det her forslag præsenterede vi for 2 år siden. Ingen ville lave noget nyt. Vi kunne godt se allerede dengang, at seniorførtidspensionen ikke fungerede. Nu kan vi hjælpe 17.000 seniorer. Og det er ligegyldigt om de har været i arbejde eller cykler rundt i et dagpengesystem. Nu får de ro, og det er det, der er meningen”, fortæller Sofie Carsten Nielsen.

5: LÆRERE FÅR FRIHED, OG ELEVER FÅR KORTERE SKOLEDAG

I maj 2017 blev folkeskoleforligskredsen enige om en aftale, som skærer ned på antallet af mål for folkeskolen. Med aftalen fastholdes de 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, som bindende. Men de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål bliver vejledende.

I januar 2019 indgik et flertal i Folketinget dernæst en aftale, der gør skoledagen kortere. Med aftalen kan de yngste elever se frem til en skoledag, der er to timer og et kvarter kortere om ugen. I de andre klassetrin kan kommuner og skoler konvertere to timer af den understøttende undervisning til flere voksne i undervisningen. Sofie Carsten Nielsen kalder det kerneradikal politik.

”Vi har løsnet båndene ift. planlægning på den enkelte skole. Alle skoler skal ikke være ens. Der skal være plads til at være forskellige. Der er færre timer, hvis man har lyst. Nu er der mere plads til åben skole, hvor man kan planlægge aktiviteter uden for skolen, fordi man kan bruge mere personale samtidig”, fortæller Sofie Carsten Nielsen.