Morten Helveg og Karen Melchior: Her er, hvad vi skal knokle med i 2020

En europæisk klimalov, grøn strøm på tværs af Europa, kunstig intelligens og tech-giganter. Det er bare nogle af de ting, de to radikale medlemmer af Europa-Parlamentet skal arbejde med i det nye år.

Af Karen Melchior og Morten Helveg, den 02. januar 2020

Morten

2020 bliver i sandhed det store klimaår i EU. Det er nu, vi har muligheden for at få sat nogle målsætninger, der for alvor rykker noget i kampen mod klimaforandringer. Som næstformand i industri- og energiudvalget kommer det arbejde derfor til at fylde hovedparten af mit arbejde i det nye år, og det er jo også det emne, jeg gik til valg på.

Vi får skøjtende travlt med at realisere the Green Deal. Det er en aftale, der beror på at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050. Du kan læse mere om den her.

Arbejdet med the Green Deal vil omfatte alt. Bygninger, landbrug, transport og en masse andet. For det første skal vi have forhandlet en europæisk klimalov, og det arbejde går i gang i marts.

Klimaloven bliver lidt ligesom den, vi har lavet hjemme i Danmark, men det bliver langt sværere at få landene til at mødes. Til gengæld bliver det også langt mere effektfuldt, når vi får hele EU til at bevæge sig i den samme retning.

Jeg vil kæmpe for, at medlemslandene får indfriet de målsætninger, de har lovet. Hvordan holder vi dem til ilden? Jeg synes, man skal kigge på støtteordninger og simpelthen sige: Hvis ikke, I leverer på klimaområdet, så trækker vi jer i støtte.

Jeg vil kæmpe for, at vi får vedtaget en effektanalyse i forbindelse med klimaloven, der betyder, at alle nye EU-love skal analyseres ud fra et klimaperspektiv.

Derudover vil jeg slås hårdt for at havvind i Nordsøen bliver en vigtig del af strategien. Kommissionen vil genåbne direktivet for vedvarende energi, og det er rigtig vigtigt, at vi får højere målsætninger end de nuværende 32 procent. Den skal simpelthen højere op.

Vi skal også have lavet en ny strategi for sektorkobling, som groft sagt betyder, at de forskellige energiformer bliver bedre udnyttet på tværs af sektorer. Det skal være lettere at få den grønne strøm rundt mellem de europæiske lande.

Et andet emne, der også vil optage mig, er en fælles løsning på flygtninge- og asylområdet. Vi er simpelthen nødt til at bryde den låste situation. Vi skal styrke de ydre grænser og etablere fælleseuropæiske modtagecentre, og det vil jeg presse på for.

Lad nu 2020 blive året, hvor vi kommer med reelle løsninger på flygtningeområdet i stedet for, at landene kommer med deres egne uholdbare løsninger.

Karen

Jeg er først og fremmest optaget af tech-spørgsmål. Så inde hos TeamKaren ser vi frem til lovgivningsarbejdet omkring kunstig intelligens, og hvordan vi regulerer de store tech-platforme.

Den nye EU-kommission har lovet at offentliggøre en langsigtet strategi inden for det digitale område, inden kommissionen fylder hundrede dage. Ambitiøst! Men vores arbejde med kunstig intelligens begynder langt inden, den færdige strategi lander på mit skrivebord. Mens vi de seneste par måneder har fået kontoret helt på plads, har vi forberedt os de spørgsmål, vi kommer til at beskæftige os med i det nye år.

Kunstig intelligens er et kontroversielt emne. Lige nu er et af de store stridspunkter, hvordan vi overhovedet vælger at definere kunstig intelligens. Et andet centralt spørgsmål vedrører såkaldt ‘data mining’.

For at en kunstig intelligens kan blive klogere, skal teknologien have adgang til enorme mængder data - ofte persondata. Spørgsmålet er så, hvordan vi fra EU's side sikrer, at vi både kommer virksomhederne i møde og giver dem adgang til den data, de har brug for, mens vi samtidig sørger for at beskytte europæeres ret til privatliv og anonymitet.

Og netop datarettigheder leder os naturligt over til det andet emne, jeg kommer til at beskæftige mig med i det nye år: Tech-platforme. Google og Facebook har vokset sig så store, at de kommer til at definere selve markedet. Det går ikke, at nogle virksomheder har så uforholdsmæssigt stor magt. Så for at sikre, at det er os, der regulerer platformene, og ikke omvendt, skal EU sætte krav. Før vi kaster os over lovgivningsarbejdet, er der dog nogle spørgsmål, vi er nødt til at stille os selv: Hvem har ansvar for indholdet, der ligger på platformene? Er Facebook postbudet, konvolut-producenten eller avis-redaktøren?

Som det står nu, er det platformene selv, der udfører selvjustits. Men det er uholdbart. Jeg synes ikke, at det skal være platformene som Youtube og Instagram, der selv afgør, hvad der er passende og upassende indhold. EU skal lave klare retningslinjer for, hvem der har ansvar for hvad på platformene.

Jeg glæder mig til at kæmpe den radikale sag i EU sammen med Morten i det ny år.