Morten Østergaards tale ved Altingets Folkemøde

Hvad er meningen?

Bliver jeg syg? Gør mine nærmeste? Har jeg et job efter krisen? Vi tumler hver især med at finde meningen.
I morgen er det tre måneder siden, Danmark lukkede ned. Lyset blev slukket på arbejds­plad­sen, i skolen – ja sågar i kirken.
Vi gik hjem. Sprittede af. Holdt afstand. Fordi det gav mening.

 

Men forsvinder meningen – forsvinder tilliden. Og sammenholdet.

Hvorfor må en dødeligt syg dansk kvinde ikke få besøg af sin amerikanske kæreste. Eller en anden ikke få besøg af sin gravide kæreste? Eller en tredje ikke se sine børnebørn i ferien?

Det er os mennesker, der bestemmer, at det skal være sådan. Og os der bestemmer om, det skal laves om.Det er os selv, der vælger om, vi vil lade andre sejle deres egen sø eller vise solidaritet.

Om vi vil forhindre EU i at yde Marshall-hjælp til de mest nødstedte lande i den største krise siden den sidste Marshall-hjælp, som vi selv nød så godt af.

Danskernes sunde fornuft var og er vores stærkeste våben i kampen mod en virus, der uden varsel har vendt op og ned på vores tilværelse.

Og så længe vores handlinger giver mening, er intet problem for stort til, at vi sam­m­en kan besejre det.

For alle er villige til at gå en ekstra mil, når det, vi gør i fællesskab, giver mening.

På de 91 dage, der er gået siden Danmark lukkede ned, bør Corona-krisen derfor også give os nyt fælles mod:

Corona har vist os, at vi kan mere, end vi tror. Som mennesker. Familier. Og nation.

Krisen har lært os, at vi faktisk selv bestemmer vores fremtid.

Vi vælger. Vi beslutter. Vi bestemmer.

Klima

Så nu skal vi træffe et helt afgørende valg. Skal vi genoprette Danmark, som det var før – eller sammen bygge et nyt grønt Danmark?

Også det bestemmer vi selv!

For tre uger siden skrev unge mennesker fra syv ungdomspartier fra højre til venstre:

”Klimaet kommer til at definere vores levetid, og de beslutninger, der træffes i dag, vil blive husket i historien. Enten bliver vi husket som generationen, der tog ansvar og skabte en grøn verden, eller som generationen, der nølede og vendte det blinde øje til.

De skrev, fordi svaret fra Christiansborg blafrer i vinden.

Men de fortjener et svar. Og i Radikale Venstre er vi ikke i tvivl:

Et grønt Danmark – er et bedre Danmark. Med renere luft, mere natur og mindre CO2.

Og det er nu, vi skal rykke.

Vi kan stadig nå at lave en historisk klimaftale inden sommer, hvis vi tør tage en række modige beslutninger.

Olie, kul og gas ud af varmeforsyningen.

Stop for nye biler og busser på benzin- og diesel.

Mere genbrug og mindre affaldsforbrænding.

Mere havvind.

Stop for dyrkning af de mest forurenende landbrugsjorde. Med de beslutninger kan vi nå halvdelen af vejen til 70 procent-målet allerede nu. Dette forår.

Men vi skal mere end det. En grøn skattereform, hvor forureneren betaler uanset, hvem de er.

Om det er os selv, når vi forbruger eller virksomheder, der producerer. Det starter med beslutningen om en ensartet, stigende CO2-afgift.

Statsministeren har i kølvandet på Coronakrisen givet os to grønne tilsagn. Først om en ambitiøs klimaaftale. Og senest i går om en grøn skattereform. Og godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Men lad mig gøre det helt klart: det handler om markante CO2-reduktioner og en principbeslutning om en samlet CO2-afgift, som grundlag for en grøn skattereform.

Det er forskellen på sort snak og grøn handling.

Det er hovedkravet fra os. Og det er inden sommerferien.

Hvad er meningen?

Meningen er et grønt, frit og stærkt Danmark.

Og den gode nyhed er:

Vi bestemmer selv.

 

Hvad er meningen?

Meningen er et grønt, frit og stærkt Danmark.

Og den gode nyhed er:

Vi bestemmer selv.