Radikale Venstre ønsker skærpet kontrol med efterretningstjenesterne

Radikale Venstre ser med største alvor på den kritik Tilsynet for Efterretningstjenesterne har rejst af Forsvarets Efterretningstjeneste efter en særlig undersøgelse af tjenestens virke. De rejste forhold bør undersøges uafhængigt og tilbundsgående.

Radikale Venstres hovedbestyrelse opfordrer derfor Folketinget til straks at indlede forhandlinger om den styrkelse af tilsynet, som den særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste har understreget behovet for. Tilsynet skal sikres både ressourcer og kompetence til en effektiv legalitetskontrol af efterretningstjenesterne. Ligesom der bør skabes en egentlig Whistleblower-ordning i tilsynets regi.

Disse kontrolorganer skal have beføjelse til at træffe bindende afgørelser, som tjenesterne er forpligtede til at rette sig efter. Ligesom der bør indføres effektive klagemuligheder for borgerne.

Radikale Venstres hovedbestyrelse 29. august 2020