”Vi kan ikke blive ved med at tage et frit Europa for givet”

28. marts 2019

Morten Helveg Petersen frygter for Europas fremtid. Han oplever, at demokratiet i Europa er under angreb: Indefra og udefra. Derfor mener den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet, at vi skal være langt mere kontante, når EU-medlemmer som Polen og Ungarn bryder med basale menneskerettigheder.

Af Maja Rimer

For Morten Helveg Petersen er Europa en kampplads mellem dem, der tror på demokratiet - og dem, der ikke gør. Om lidt er der valg i Europa, og spørgsmålet er: vælger vi Europa eller kaos? Selv er han ikke i tvivl. Han vil et Europa, der handler i fællesskab, men det kræver, at vi tør reformere samarbejdet.

Den 52-årige politiker har siddet i parlamentet siden 2014, hvor han fik 76.390 personlige stemmer. Morten er født i København og søn af den tidligere udenrigsminister og radikale partileder Niels Helveg Petersen. Fra 1998 til 2009 sad han i Folketinget for Radikale Venstre, men i dag opstiller han for anden gang til Europa-Parlamentet. Det gør han, fordi han mener, EU er vores bedste garant for, at Danmark får indflydelse på globale udfordringer som klima og migration. Men en spirende nationalisme blokerer for, at EU kan bevæge sig fremad.

”Vi skal holde fast på de europæiske kerneværdier, som lige nu er under pres. Vi har nazister, der tramper i Europas gader, og jeg ville ønske, vi var flere, der råbte hey, vi har altså noget her, vi skal passe på. Noget at være stolte af. Det er nu, vi skal forsvare Europa”, siger han.

EU er truet indefra og udefra

I parlamentet oplever Morten højrenationale kræfter, der prøver at rive alt det, vi har genopbygget siden anden verdenskrig, fra hinanden. Derfor mener han, vi har brug for et opgør med nationalismen, der skaber splid inde- og udenfor unionen.

Indefra bryder Polen med EU’s retsstatsprincipper ved at underminere domstolenes uafhængighed, og i Ungarn indskrænker regeringslederen Victor Orban de demokratiske rettigheder og pressens vilkår i en sådan grad, at landet næppe ville blive optaget i EU i dag. Derudover har Orbáns regeringsparti, Fidesz ført en række kampagner mod Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Det har alt sammen medvirket til, at EU-Parlamentets konservative gruppe, EPP, i sidste uge besluttede at suspendere Fidesz.

Men også udefra ser Morten, at fællesskabet Europa er truet. Her prøver Ruslands præsident Vladimir Putin at så splid i unionen ved at samarbejde med Europas højrepopulister. Derfor er tiden inde til, vi insisterer på de demokratiske værdier og modarbejder dem, der forsøger at splitte os ad. For Morten er ikke i tvivl. Den største trussel mod Europa lige nu er de nationalistiske vinde, der står i vejen for, at vi kan finde fælles løsninger på udfordringer som klima og migration.

”Det er farligt, når folk synes, de er sig selv nok og siger, at vi kan løse globale udfordringer med vildsvinehegn og smykkelov. For gu gør de ej, det løser ingenting i det store billede - og den fortælling skal vi udfordre. Det er bluff, når de siger, at vi kan løse problemerne hver for sig”, siger han.

Hvad skal vi gøre for at forhindre, at medlemmer som Ungarn og Polen bryder med EU’s værdier?

”Vi er nået dertil, hvor vi må sige, at hvis ikke du overholder de grundlæggende regler og værdier, du som land selv har været med til at skrive under på, må det have økonomiske konsekvenser. I dag har vi medlemmer af EU, der blæser stort på de fælles spilleregler og samtidig modtager støtte. Det kan vi ikke stå model til som fællesskab”, mener han.

Vi har sovet i timen

Brexit har været en øjenåbner for mange. For det turmulte forløb viser, at alternativet til Europa er kaos. Og den erkendelse har skabt en større opbakning til det Europæiske samarbejde, mener Morten. Men Brexit gør det ikke alene. Vi skal turde tage kampen om værdierne i Europa, ellers taber vi den til nationalisterne:

”Vi har snorksovet i timen i forhold til at forsvare Europa mod de her kræfter. Vi er mange, der har taget det for givet, at vi har et fredeligt Europa, der skaber fremgang. Vi har taget for givet, at vi har et Europa, der er baseret på demokrati og respekt for menneskerettighederne”, siger han og tilføjer:

”Derfor er det også så forbandet ærgerligt, at partier som Socialdemokratiet og Venstre har mistet selvtilliden i Europapolitikken. At de to engang så stolte pro-europæiske partier har brugt så meget tid på at tale Europa ned og i stedet har bildt danskerne ind, at løsningen med migration lå i grænsebommen i stedet for i fælles europæiske løsninger”.

Vil reformere EU

Morten er glødende tilhænger af visionen bag EU. Tilhænger af et stærkt og forpligtigende samarbejde. Men han mener også, vi har overladt kritikken til alle Europas Messerschmidt’er, og det har medvirket til den opbakning, de har fået.

”Det er jo i virkeligheden os, der tror allermest på projektet, der skal være de første til at råbe op om de ting, der ikke fungerer. Jeg kan ikke, og jeg vil ikke stå og juble over alle de fejl og mangler, der er i EU-samarbejdet. Jeg er stor tilhænger, men der er så meget, der kan blive bedre. Og det skal blive bedre”.

Ifølge Morten er der særligt to ting, der bør forandres i EU: Hastigheden og enstemmigheden - og de to ting hænger sammen. Ifølge ham sker det alt for ofte, at parlamentet har færdigbehandlet et lovforslag, men hvor det så går i stå i ministerrådet, fordi et enkelt land ikke vil være med.

I Mortens dagligdag i parlamentet oplever han, at der er alt for mange sager, der ikke behandles i tide. Alt for mange sager, hvor man ikke gør noget ved de ting, borgerne forventer, at EU reagerer på. Han mener, EU skal gå forrest i kampen mod klimaforandringer, men det er svært, som det er i dag.

”Hvis vi nu gerne vil lægge en afgift på plastic, flybrændstof eller kul, så kan et enkelt medlemsland i dag blokere for, at vi lykkes med det. Det går alt for langsomt. Jeg drømmer om, at vi i stedet får indført flertalsafgørelser. Så ville vi undgå de situationer, hvor et enkelt medlemsland blokerer for, at vi gør noget for klimaet”, siger han.

Fremtidens Europa

Den 25. marts var det årsdag for Rom-traktaten, der lagde fundamentet for EU. Den blev underskrevet med 2. Verdenskrig i frisk erindring og med håbet om, at der aldrig igen skulle komme krig i Europa. I dag er der mere end nogensinde brug for, at vi husker hinanden på det, mener Morten. Det er han ikke ene om at mene. Den franske præsident Emmanuel Macron og hans La République En Marche minder os i denne dugfriske valgvideo om alt det, Europa har skabt sammen. Om alt det Europa kan, når vi vælger fællesskabet.

”Men vi er også nødt til at erkende, at vi har forsømt at udvikle EU til et tidssvarende fællesskab, som kan levere løsninger på de store og grænseoverskridende emner som klima, flygtninge- og migration og sikkerhed. Det skal vi lave om på. Status quo er ikke en mulighed, hvis vi vil have befolkningerne til at vælge Europa til. Når det er sagt, er der så et kontinent i verden, vi hellere vil bo på end det europæiske?”