Lidegaard: Vi skal bruge vores position til at forhindre et våbenkapløb på Arktis

30. august 2019

På toppen af verden ligger Grønland. Og den geografi er sammen med lettilgængelige mineraler årsag til en ulmende konflikt mellem verdens største magter. Midt i det hele står Danmark og rigsfællesskabet. Og ifølge Martin Lidegaard er vi måske den bedste aktør til at navigere stormagterne uden om et våbenkapløb.

Af Maja Rimer

Det var på sin vis god timing, da Trump braste gennem medierne med ønsket om at købe Grønland. Ikke fordi det er til salg, men fordi den absurde idé vakte liv i debatten om Arktis.

En debat der har været tiltrængt, mener Martin Lidegaard. For i løbet af de næste ti år vil Arktis få en kæmpe betydning.

Klimaforandringer får isen til at smelte, og det frigør ressourcer som mineraler og olie, som mange gerne vil have fingre i. Derudover baner klimaforandringerne vej for nye ruter, da isen ikke længere blokerer for at komme frem. Det vil skabe mere trafik og potentielt konflikt i et af klodens skrøbeligste naturområder.

Stormagter på samme isflage
Det er især stormagter som Kina, Rusland og USA, der ifølge Lidegaard skal enes om de nye områder, hvor der er både politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser på spil.

Interessen blev tydelig, da USA’s præsident med sin købetrang viste, at Grønland spiller en stor rolle for amerikansk sikkerhedspolitik, hvor især geografien er vigtig. For geografisk set er USA med Alaska en del af Arktis. Og med Grønlands millioner af kvadratkilometer udgør landet et vigtigt skjold i forhold til at afskærme USA fra nogle af dets største fjender: Rusland og Kina. Dertil kommer den globale opvarmning, der om få årtier vil gøre Nordvestpassagen tilgængelig og åbne for udvinding af ressourcer, der ikke før har været tilgængelige.

Og mens debatten herhjemme har været fraværende, har Rusland genåbnet arktiske militærbaser fra Den Kolde Krig. En oprustning USA ser som en potentiel trussel mod Thulebasen, hvorfor de nu ønsker at øge deres militære tilstedeværelse. Samtidig øger Kina sit økonomiske engagement i Grønland som led i deres verdensomspændende ekspansionsstrategi.

Ifølge Lidegaard er det derfor på tide, vi tager diskussionen om sikkerheden på Arktis. Vi kan på den måde takke Trump for at vække os fra tornerosesøvnen, hvor vi alt for længe har givet plads til en ulmende konflikt i det kolde nord:

”Jeg ser det som et tiltrængt wake up call for både Danmark og Grønland at opleve en så stærk interesse fra USA – også selvom det har været lidt klodset håndteret. Så har det tydeliggjort, at Arktis er et stort geopolitisk interesseområde, hvor både Rusland, Kina og USA har meget stærke interesser”, siger han og tilføjer:

”Alle øjne er nu vendt mod området, og det momentum bør vi bruge til at forhindre, at situationen udvikler sig”.

Klimaforandringer baner vej for konflikt
Når isen smelter skaber det plads til nye sejlruter, og det har særligt Kina fået øje på.

Siden Xi Jingping kom til magten i 2012, har det kinesiske styre set sig om for flere muligheder, hvor det kan øge dets indflydelse. Et af de nye områder i ekspansionsstrategien er Arktis. Her kan man skaffe råstoffer og skabe nye ruter mod Europa.

Men som bekendt er USA og Kina ikke de bedste venner lige nu. Og med Ruslands øgede militære tilstedeværelse, og USA’s ønske om samme, er der ifølge Lidegaard lagt i kakkelovnen til en konflikt:

”Worst case er, at der kommer et våbenkapløb mellem de tre største militære magter i Arktis (USA, Kina og Rusland). Det vil være farligt og vil stå i vejen for den økonomiske udvikling på Grønland”, siger han.

Danmark bør mægle mellem stormagterne
Ifølge Lidegaard har vi al mulig interesse i at beholde Arktis som et lavspændingsområde. Med andre ord et område, hvor man ikke løber ind i et ukontrollabelt våbenkapløb, der i sidste ende kan true både Grønland og Danmark.

Men det er svært at finde en løsning i en tid, hvor mistilliden mellem USA og Rusland og USA og Kina er så stor, som den er. Og det bør vi udnytte til at til at udfylde tomrummet:

”Ingen af de store magter kan tillade, at en af de andre får det absolutte herredømme over Grønland. Men de kan måske leve med, at en uskyldig småstat, som Danmark, forvalter en fredelig sameksistens, hvor alle får en fair mulighed for at byde ind på ressourcer, og hvor man baserer sig på fælles regler ”, siger han.

Som mægler mellem stormagterne vil vores vigtigste opgave være at fortælle amerikanerne, at den sikreste vej til fred og stabilitet i Nord ikke går gennem oprustning.

I stedet bør vi ifølge Lidegaard overbevise både vores allierede i USA, russerne og kineserne om, at ingen af dem har interesse i et potentielt våbenkapløb i det arktiske område. For et våbenkapløb er dyrt, og farligt - og det kan blokere for at udvinde naturressourcer i området, mener han.

”Hvis man kan give parterne oplevelsen af, at Danmark og Grønland er garant for en fair tilgang - at vi vil invitere alle til at få del i ressourcerne, så længe det sker på et bæredygtig grundlag. Og at vi primært vil opruste i forhold til civilt beredskab og overvågning, så vil deres motivation for at opruste militært være meget mindre”, siger Lidegaard.

Selvom Grønland, Færøerne og Danmark er små stater, spiller vi ifølge Lidegaard en kæmpe rolle i spørgsmålet om Arktis:

”Vi er den eneste nation i verden, der både er medlem af EU, Nato og af Arktisk Råd. Nu har vi en kæmpe mulighed for at sætte vores præg på situationen. Men det kræver et stærkt og samlet rigsfællesskab”, siger han.

Ikke årevis fra konflikt
Ifølge Lidegaard bør vi investere i et større civilt beredskab og mere overvågning. For som det er i dag, dækker vi langt fra hele det grønlandske område - hverken når det kommer til søkort eller redningsberedskab.

”Jeg tror ikke, vi skal opruste militært, men vi skal opruste på beredskab og overvågning, så vi kan kontrollere, hvem der sejler her. Det skal vi for at passe på natur og klima men også for at sikre, at der bliver taget hensyn til de lokale, så de fortsat kan have et godt liv i området”, siger han.

Han mener ikke, at et våbenkapløb er lige om hjørnet, men ser heller ikke, at vi er årevis fra en konflikt:

”Der er ingen tvivl om, at både amerikanerne, russerne og kineserne lige nu intensiverer deres engagement. Amerikanerne er ved at tale det gevaldigt op udenrigspolitisk, men heldigvis er den konkrete oprustning heldigvis af beskeden karakter. Så vi har et godt udgangspunkt, som vi skal sørge for at holde fast i”, siger han og tilføjer:

”Vi har kun et ønske, og det er fred og beskyttelsen af naturen i Arktis”.