Danmark har brug for en ny retning: FREMAD

Det mener vi om....

Skole og dagtilbud

Miljø og natur

Unge og uddannelse

Integration

Europa

Sundhed og psykiatri

Økonomi

Ligestilling

SKOLE OG DAGTILBUD

Hvordan klæder vi bedst vi vores børn på til at møde livet og opdage verden? Med test, stopprøver og en fast plads i den sorte skole? Eller med en tryg start i de første år og en skole, der har råd og rummelighed til at give alle børn en varieret skoledag med bevægelse og aktiviteter i lokalsamfundet?

For Radikale Venstre starter det med pædagoger nok i vores dagtilbud og fortsætter med en skole, hvor der er plads til forskellighed, og hvor børn lærer at tænke selv, forstå verden og sige deres mening højt.

UDFORDRINGEN ER:

  • Der er ikke pædagoger nok til at levere den kvalitet og omsorg, der skal til. Pædagoger skal ikke stå alene med op mod 17 børnehavebørn i lange perioder, sådan som flere oplever i dag.
  • Folkeskolen har hverken ressourcer eller albuerum nok til at skabe den skole med en varieret skoledag, opmærksomhed på det enkelte barn, som vi drømmer om, og for mange læreruddannede vælger folkeskolen fra.
  • Test, trit og retning er gået for vidt. Gennem kontrol og nationale test presses børn og lærere ind i en form, som giver mindre plads til ideer og nysgerrighed. Det skaber en usund præstations- og perfekthedskultur.

FLERE RESSOURCER, MERE FRIHED, FÆRRE TEST

  • Vi vil ansætte 4.500 flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver, så alle børn har adgang til uddannede voksne. Derudover vil vi styrke pædagoguddannelsen med både timer og praksiserfaring og give alle dagplejere en grunduddannelse.
  • Vi vil give folkeskolen et varigt ressourceløft på 1 mia. kr. årligt, og skolerne skal selv bestemme, hvordan pengene skal bruges til at løfte kvaliteten.
  • Vi vil afskaffe de obligatoriske nationale test og gøre dem frivillige for lærerne. Børn skal ikke testes på samlebånd.
  • Vi vil have skoler med frihed til at være forskellige og til at indrette den bedste undervisning og skoledag ud fra de lokale forhold. De kommunale forvaltninger skal ikke binde skolerne ind i standarder og kontrol, men give dem frihed til at tilrettelægge den åbne skole og en varieret skoledag.
  • Vi vil gøre læreruddannelsen til en af landets mest søgte uddannelser og løfte den til en femårig uddannelse på kandidatniveau.

MILJØ OG NATUR

Hvad er vigtigst at passe på – landbruget eller drikkevandet? Bilisterne eller den rene luft? Vi radikale står fast på, at Danmark ikke kan tage sit rene vand, sin rene luft og vores mangfoldige natur for givet.

Derfor er vi klar til at omlægge vores landbrug, så vi beskytter natur og klima – og aldrig bliver et land, hvor vi er tvunget til at drikke vand fra flaske. Vi vil have de sorte biler ud af byen og tage afgørende skridt mod at blive et samfund, der ikke smider væk, men genbruger materialer igen og igen.

UDFORDRINGEN ER:

  • I Danmark drikker vi ubekymret vores grundvand direkte fra hanen. Men alene indenfor ét år har man fundet tre bekymrende stoffer i vores drikkevand. Stoffer, vi ved, giver kræft, har effekter på forplantningsevnen og giver misdannede fostre.
  • Luften i vores byer slår folk ihjel, og danskerne mister gode leveår af at indånde luften i vores byer. Hvert år dør over 3.000 danskere af luftforurening – bl.a. fra forurenende biler.
  • Naturen og biodiversiteten er under pres. Arter forsvinder fra den danske natur. Hvis ét led i naturens system forsvinder, så risikerer det at have store konsekvenser andre steder i vores økosystem.

REN LUFT-ZONER, BESKYT VORES DRIKKEVAND, MERE NATUR

  • Vi vil have ren luft-zoner i byerne, hvor forurenende biler ikke længere skal have lov til at køre. Vi vil have 1 mio. grønne biler inden 2030. Og vi vil stoppe for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2025.
  • Vi vil fortsætte kampen for at beskytte vores drikkevand. I december 2018 fik vi efter lang tids kamp endelig presset regeringen til at forbyde sprøjtning lige ovenpå vores drikkevandsboringer. Nu skal vi tage næste skridt og stoppe med sprøjtning alle de steder, hvor der dannes drikkevand.
  • Naturen skal have mere plads. Vi vil bevare de åbne, danske kyster. Vi vil have 10 vilde naturreservater, hvor naturen har førsteret. Alt for mange steder bliver naturens behov nedprioriteret.

UNGE OG UDDANNELSE

Skal det fortsat være erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser, der skal mærke sparekniven, fordi biler skal gøres billigere, og der ønskes mere paskontrol ved grænsen? Eller er det netop de unge, vi skal bruge flere penge på, så alle får mulighed for at tage en god uddannelse – uanset hvor i livet man er, eller hvor i landet man bor?

For Radikale Venstre er uddannelse vejen til frihed. Derfor vil vi investere i stedet for spare.

UDFORDRINGEN ER:

  • Besparelser år efter år kvæler langsomt vores uddannelsessystem. Kvaliteten daler, og der er færre timer, færre undervisere og mindre tid til feedback og vejledning.
  • Der bliver længere mellem uddannelsestilbuddene rundt om i landet, og en række ungdomsuddannelser er i stor risiko for at lukke.
  • Uddannelsesloftet og andre snærende bånd fylder i uddannelsessystemet. Flere karakterer og en usund præstationskultur gør vores unge syge.
  • Det er blevet sværere at skabe internationale studie- og forskningsmiljøer på højt fagligt niveau. Engelsksprogede uddannelser bliver lagt under loft og tvinges til at lukke. Og vilkårene for de studerende, som gerne vil rejse ud, forringes.

INVESTERINGER, AMBITIONER OG HØJ KVALITET

  • Vi vil annullere regeringens årlige besparelser. Så timetallet ikke barberes ned, og så der er reel plads til fordybelse og ret til feedback.
  • Vi vil afskaffe uddannelsesloftet og loftet over internationale studiepladser.
  • Vi vil oprette flere studiepladser uden for de største byer og give alle danskere en uddannelseskonto til uddannelse hele livet, så flere har adgang til mere uddannelse.
  • Vi vil mindske karakterers betydning og indføre nye optageformer.
  • Vi vil sikre, at vi har internationale studiemiljøer, at vi kan tiltrække de dygtigste talenter fra hele verden, og tilskynde til at mindst halvdelen af alle danske studerende rejser ud under deres studier.

INTEGRATION

Hvordan skal vi leve i Danmark? Hver for sig eller sammen? Vi radikale går ikke ind for fri indvandring. Men vi siger klart, at integration er bedre end isolation, og at klare krav er bedre end straf og symbolpolitik.

Siden 2015 har Danmark valgt at lovgive om, hvordan vi må gå klædt, og hvordan vi skal hilse på hinanden. Vi vil droppe stramningerne og finde løsninger: Blande skoler så vores børn mødes på tværs af skel fra barnsben. Og få voksne ind på en vej, der leder til arbejde. 

UDFORDRINGEN ER:

  • Et såkaldt paradigmeskifte med mål om at hjemsende velintegrerede borgere, dobbeltstraf i udsatte boligområder og krav om nedrivning af gode boliger er gift for integrationen.
  • For mange indvandrere og flygtninge står uden for arbejdsmarkedet. Det gælder særligt kvinder, som er kommet hertil som voksne.
  • Vi lever for opdelt i stedet for at leve sammen på kryds og tværs. Det skader vores tillid til hinanden og avler utryghed, når børn med forskellige baggrund ikke går i skole med hinanden, og når boligområder med mange indvandrere samtidig er socialt udsatte.
  • Banderne har for godt fat i de udsatte boligområder og må ikke lykkes med at lokke den næste generation ind i kriminalitet.

BLANDEDE SKOLER, FLERE MULIGHEDER, STOP FOR BANDER

  • Flygtninge skal i gang med at arbejde fra dag 1. Allerede i asylsystemet skal vi afklare, hvad folk kan, og give adgang til arbejdsmarkedet. Og indvandrere, som har siddet i årevis på kontanthjælp, skal i gang med arbejde eller uddannelse.
  • Vi vil pålægge kommuner og regioner at sikre en blandet sammensætning af børn og unge i daginstitutioner, skoler og gymnasier, så de afspejler befolkningen.
  • Unge, som er født og opvokset i Danmark, skal anerkendes som danske: Har man bestået folkeskolens afgangsprøve og afholdt sig fra kriminalitet, skal man have dansk statsborgerskab i 18 års fødselsdagsgave.
  • Integrationsydelsen skal afskaffes. Den skaber fattigdom og betyder, at familier i Danmark må leve på et eksistensminimum. Det gør intet godt for integrationen, at børn vokser op i fattigdom. Tværtimod.
  • Integrationsvurderingen af børn skal fjernes, så vi ikke længere ser, at børn ned til 8 år nægtes at bo i Danmark med deres forældre, fordi reglerne siger, at de har større tilknytning til et andet land.
  • Vi vil droppe tiltag, som giver borgere i udsatte boligområder ringere rettigheder end andre.

EUROPA

Hvad gør vi med de problemer, vi ikke kan løse selv? Vender ryggen til eller finder fælles løsninger sammen med vores naboer?

Radikale Venstre vil bekæmpe klimaforandringer, migrationsstrømme, banker der svindler, og IT-giganter der fusker med vores data. Det er naivt at tro, at vi kan undvære et stærkt europæisk samarbejde i den verden, vi lever i.

EUROPA ER UDFORDRET

  • Stærke kræfter i både Danmark og Europa kæmper for at svække Europa. Det forpligtende fællesskab og de fælles værdier, som EU bygger på, kan ikke tages for givet i en verden med Trump, Putin og højrenationale kræfter, som arbejder for at svække det europæiske fællesskab.
  • EU løser ikke de virkelige problemer godt nok i dag. Der er brug for at sætte massivt og fælles ind for at håndtere flygtninge og migration, investere i grøn omstilling og bekæmpe skattesnyd. Margrethe Vestagers kamp mod tech-giganterne har vist, at EU kan.
  • Danmarks forbehold står i vejen for, at vi kan skabe bedst mulig sikkerhed. Når kriminalitet og terror er grænseoverskridende, skal politiets samarbejde også være det – og vi skal være med, der hvor beslutninger med stor betydning for vores sikkerhed træffes, f.eks. i Europol.

FÆLLES ANSVAR - FÆLLES LØSNINGER

  • Vi vil holde enhver regering fast på, at Danmark hører til i EU, og at vi skal styrke vores engagement og båndet til EU frem for at svække det. Vi vil insistere på, at Danmark bidrage konstruktivt til at finde gode løsninger på de problemer, vi har til fælles i Europa.
  • Vi ønsker en sikkerhedsafstemning om dansk deltagelse i Europol, terrorbekæmpelse og det europæiske forsvarssamarbejde. Forbeholdene tjener ikke Danmarks interesser, og vi vil derfor gerne af med dem. Det skal selvfølgelig ske gennem folkeafstemninger og i takt med, at danskerne også ser behovet.
  • Vi vil skabe et fælles europæisk asylsystem, hvor man søger asyl ved grænsen til EU, og hvor godkendte flygtninge derefter kan fordeles under ordnede forhold. Der skal samtidig gøres op med spontan asyl, så man ikke søger asyl ved den danske grænse. Så vil færre også risikere liv og legeme på vej over Middelhavet.
  • Vi vil have en storstilet EU-strategi for Afrika, som med frihandelsaftaler og nedbrydelse af toldmure skaber økonomisk udvikling og dæmper årsagerne til migration.
  • Vi vil gøre Europa 100 procent selvforsynende med energi, så vi bliver uafhængig af gas og olie fra Rusland og Mellemøsten.
  • Vi vil straffe medlemslande, der bryder EU's værdier langt hårdere ved bl.a. at gøre modtagelse af støttemidler fra EU afhængigt af, om man lever op til de kriterier, man søger om optag i EU på.

SUNDHED OG PSYKIATRI

Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der gør os raske, når vi er syge – og hvor vi oplever at blive set og hørt, som de mennesker vi er med alle vores forskelligheder? Ved at starte et stort, unødvendigt reformeksperiment? Eller ved give medarbejderne mere frihed og vise dem større tillid? I Radikale Venstre mener vi ikke, at tiden er til store reformer og omstruktureringer. Vi vil meget hellere give sundhedspersonalet mere tid med patienterne og flere kollegaer.

UDFORDRINGEN ER:

  • Der mangler læger overalt i Danmark. Det giver utryghed for dem, der har brug for hjælp, og det er uacceptabelt i et velfærdssamfund, der bygger på fri og lige adgang til sundhedssystemet.
  • I dag er der patienter, som falder gennem systemet, når de fx overgår fra behandling på regionens sygehus til rehabilitering i kommunen. Det gælder særligt de patientgrupper, der i forvejen er mest sårbare.
  • Selvom danskernes forventede levealder stiger, sker stigningen primært for dem, der i forvejen lever længst.
  • Børn og unge mistrives som aldrig før. De er præstationsramte og føler sig utilstrækkelige. De kæmper med psykiske problemer eller får konstateret alvorlige psykiske lidelser.

NÆRHED OG NÆRVÆR

  • Vi vil oprette flere pladser på medicinstudiet, forbedre muligheden for delepraksis og for adgang til lægepraksis uden køb, og gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft ind til ubesatte stillinger. Så alle har adgang til en læge, uanset hvor i landet de bor.
  • Vi vil bevare regionerne og styrke sundhedsvæsenet, som vi kender det. Problemer med usammenhængende behandlingsforløb løses ikke med en ny struktur. Det løses ved at forbedre den eksisterende sammen med dem, der hver dag arbejder i sundhedsvæsenet.
  • Vi vil give udsatte patienter mulighed for at få en behandlingsvejleder. Det skal skabe bedre sammenhæng og tryghed for de patienter, der er i dag falder mellem to stole i systemet.
  • Vi vil hæve prisen på cigaretter markant, forbyde synligt tobakssalg og sætte en stopper for afgiftssænkelser på alkoholsodavand, øl og vin.
  • Vi vil give alle unge adgang til gratis psykologhjælp og styrke den pædagogisk-psykologiske rådgivning, så ingen børn, der mistrives, overses og efterlades.
  • Vi ønsker flere alternativer til medicin, så mindfulness og terapeutiske programmer kan supplere eller erstatte medicin i overgangen fra behandling til hverdag.

ØKONOMI

Hvordan bruger vi de gode tider? På at gøre store biler, privatfly og lystyachter billigere – eller på bedre uddannelser og mere grøn omstilling?

Vi er ikke i tvivl. De gode tider skal bruges på at gøre Danmark stærkere. Vi skal blive klogere og grønnere. Vores hospitaler og ældrepleje bedre. Og så skal nedslidte have mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Skal alt dette lade sig gøre, må vi lade danske virksomheder hente de mennesker udefra, som de ikke kan finde her, til at holde hjulene i gang.

UDFORDRINGEN ER:

  • Vi mangler de mennesker, der skal løfte velfærdsopgaverne. Det går godt med økonomien i Danmark. Vores problem er, om vi kan finde menneskene til at udføre velfærden. Om fem år mangler der i plejesektoren 15.000 medarbejdere såsom SOSU’er og sygeplejersker.
  • Vores virksomheder mangler arbejdskraft. Det risikerer at sætte de gode tider over styr, når virksomhederne må sige nej til ordrer, fordi de ikke har mandskab til at levere.
  • Miljø og klima samt fremtidens arbejdsmarked er blandt de vigtigste udfordringer for dansk økonomi i de næste ti år. Vi er nødt til at styrke økonomien og skabe rum for, at vi kan investere i fremtiden - især i grøn omstilling og uddannelse.

RIGTIGE LØSNINGER: FLERE MENNESKER TIL AT TAGE FAT

  • Vi vil tiltrække folk udefra for at løse problemet med mangel på medarbejdere, både til den offentlige velfærd og virksomhederne. Disse mennesker kan udfylde de huller på arbejdsmarkedet, som vi ikke selv kan fylde. Vi vil nedsætte beløbsgrænsen, som bestemmer hvilke faggrupper, det er muligt at hente. Vi vil gøre det let for virksomheder, der er godkendt og har ordnede forhold, at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
  • Vi vil få flere danskere i arbejde. Med en stor skatteomlægning vil vi gøre det mere attraktivt at arbejde mere.
  • Vi vil ændre vores tilbagetrækningssystem, så det afspejler, at vi lever længere og sundere, så dem der kan bliver på arbejdsmarkedet lidt længere, mens de nedslidte skal have bedre tryghed for at kunne trække sig lidt tidligere. Desuden vil forbedre indsatsen inden for omskoling og forebyggelse, så vi undgår nedslidning i det omfang, vi har set.
  • Vi vil tage ansvar for Danmark ved at sikre yderligere midler til at investere i fremtiden. Vores 2030-plan anviser hvordan vi investerer både i vores børn og unge, men også i vores natur, miljø og klima.

 

LIGESTILLING

Er vi lige i Danmark? Eller er der stadig noget at kæmpe for?

Vi radikale er overbeviste om, at langt fra alle – uanset køn, baggrund eller seksualitet – har reelt samme muligheder i dagens Danmark. For når piger føler sig pressede til at deltage i ”puttemiddage”, når unge i etniske miljøer udsættes for social kontrol, og når mænd og kvinder stadig ikke har lige ret til barsel, så har vi stadig masser at kæmpe for.

UDFORDRINGEN ER:

  • Fædre tager i gennemsnit ti gange mindre barsel end mødre. Det er ulighedsskabende både for mænd og kvinder. Kvinder taber omkring en fjerdedel af deres løn, når de får børn, mens mænd der gerne vil på barsel ofte har svært ved at få lov til det, selv om de formelt kan.
  • Det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Vi begrænser vores unge og går glip af talent, når pigerne ikke ser teknologifag som noget for dem, og når drengene fravælger omsorgsfagene.
  • Puttemiddage og billeddelinger vidner om, at der er brug for opgør med de kønsopfattelser, der hersker i ungdomskulturen. Der er bl.a. brug for mere og bedre seksualundervisning.
  • Alt for få voldtægter anmeldes og dømmes. Vi ser gentagne sager, hvor retssystemet møder ofre med upassende spørgsmål og manglende mulighed for anonymitet. Det afskrækker ofrene fra at stå frem og anmelde deres oplevelser.
  • Flere unge med etnisk minoritetsbaggrund har ikke friheden til selv at vælge deres venner, kæreste, uddannelse eller job. Kun hver anden nydanske kvinde føler, at hun i høj grad har frihed til at gøre de samme ting som jævnaldrende mænd.

LIGE RET TIL BARSEL OG OPGØR MED NEGATIVE KØNSROLLER

  • Vi vil ligestille mænd og kvinders ret til barsel: 3 måneder til kvinden, 3 måneder til manden, 6 måneder til deling. Det vil styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet markant.
  • Vi vil gøre tidssvarende seksualundervisning obligatorisk på lærer- og ungdomsuddannelserne. Seksualundervisning er langt mere end kondomer og kønssygdomme. Lærerne skal være i stand til at guide de unge i en dialog om grænser, ungdomskultur og respekt for hinanden.
  • Vi vil beskytte ofre for vold og overgreb bedre ved at indføre samtykkebaseret voldtægtslovgivning og behandle hævnporno som seksualforbrydelse.
  • Vi vil bekæmpe social kontrol i etniske minoritetsmiljøer ved at yde konkret støtte og bakke op om de organisationer, som i øjeblikket tager kampen op i minoritetsmiljøerne og hjælper unge med at finde en vej ud af social kontrol.

Spørg os!

Har du et brændende spørgsmål, som du ikke har fået svar på, eller er der noget, du bare må dele med os? Så skriv til os her.

Du kan også chatte med os via boblen i nederste højre hjørne.