AFSKAF NATIONALE TEST I INDSKOLINGEN

Den frie og åbne skoletradition er under pres af test, trit og retning. Radikale Venstre ønsker derfor at samle den nuværende opposition for at få afskaffet nationale test i indskolingen efter næste valg, forudsat at der er politisk flertal for dette efter valget.

I Danmark lærer vi vores børn at tænke selv og at turde sige deres mening højt. Det er værdier, som er dybt forankret i den danske skoletradition. I mange andre lande er skolen mindre fri; lydighed er mere velset end diskussionslyst, paratviden mere end initiativ. Ikke i Danmark. Vi er stolte af, at vi skiller os ud, af at vores skole ikke alene sigter mod faglige mål, men også mod at gøre børnene til selvstændige og frie mennesker, der kan tage ansvar og handle i det fællesskab, de er en del af.

Men hvor højt vi end vægter de værdier, så er de i fare for at blive fortrængt af andre hensyn i den danske folkeskole. Der er et skred i gang. Fra flere sider er den frie skoletradition under pres. Hvis vi også om 10 år skal have en folkeskole, som på samme tid giver vores børn gode muligheder i livet og sætter dem i stand til at tænke frit og selvstændigt, er vi nødt til at handle.

Den frie og åbne skoletradition er under pres af test, trit og retning. Forskning viser, at nationale tests kan være deciderede skadelige, når lærerne ikke oplever, at de kan bruges som pædagogisk værktøj i tæt kobling til undervisningen, jf. faktaboks nedenfor, ligesom de særligt kan skabe mistrivsel hos de svageste og yngste skolebørn.

Radikale Venstre ønsker at samle den nuværende opposition og stiller derfor et beslutningsforslag i Folketinget om, at få afskaffet nationale test for de mindste efter det kommende folketingsvalg forudsat at der er politisk flertal for dette efter valget. Det er fortsat vores holdning, at testene bør være frivillige, men vi er klar over, at der pt. ikke er et flertal for dette. Vi ser dette som et første skridt, der bør kunne samle oppositionen. Helt konkret foreslås det, at folkeskolens paragraf 13 stk. 3 ændres, så det præciseres, at nationale tests forbeholdes skolens 4. - 8. klassetrin.

NYFORTOLKNING AF FOLKESKOLEFORLIGSKREDSENS MANDAT

Med aftalen mellem VLAK regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om indførelsen af stopprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder i juni 2018 skete der en nyfortolkning af folkeskoleforligskredsen mandat, som tilsvarende kan finde anvendelse ift. nationale tests. Helt konkret vurderede aftalepartierne, at aftalen fsva. stopprøver kunne indgås uden mandat fra forligskredsen. Det må vi forstå sådan, at aftaler vedr. nationale test kan undtages fra forliget, når aftalerne først effektueres, såfremt de har flertal efter et folketingsvalg.

Socialdemokraterne er med i den oprindelige aftale om nationale test i folkeskolen, men har meldt ud ifbm. Kommunalvalget i 2017, at de ønsker at afskaffe nationale test for 2. og 3. klasses børn. De øvrige oppositionspartier er enige med Radikale Venstre i at de nuværende nationale tests bør afskaffes.

ORDBLINDE SÆRLIGT HÅRDT RAMT

En helt særlig problemstilling gælder ordblinde elever. I en lang række af de nationale tests oplever de, at de i praksis ikke kan bruge de hjælpeværktøjer, som de bruger til daglig. Undervisningsministeriet bekræfter umiddelbart, at eleverne i princippet har ret til at kunne bruge deres værktøjer, men at det ikke altid kan lade sig gøre i praksis, og at lærerne derfor må råde dem til at gå videre, hvis de ikke umiddelbart kan løse opgaven. Lærere oplever, at ordblinde i alle aldre og på forskellige faglige niveauer bliver frustrerede eller opgivende over at sidde i så lang tid med en test, hvor de igen og igen intet kan stille op.

FAKTA: KRITIK AF NATIONALE TEST

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet har staten brugt 285 millioner kr. på de nationale test i folkeskolen og Danmarks deltagelse i PISA-testene siden indførelsen af disse i 2001. Alene de nationale tests, der blev indført ved lov den 7. december 2005 har i perioden 2006-2017 kostet statskassen 211,4 mio. kr. Undervisningsministeriet har ikke kunnet opgøre de kommunale udgifter ifbm. lærernes tid i klasseværelset og opfølgningen i forvaltningerne, der må formodes at være langt større, idet det ikke bliver registret eksplicit i kommunerne.

En forskningsrapport fra 2016 har afdækket, hvordan der er store problemer med danske lærere og skolelederes brug af de nationale test. Rapporten viser, at lærerne i gennemsnit kun svarer rigtigt på to ud af seks spørgsmål om de nationale test. Rapporten viser også, at lærere og skoleledere overordnet set ikke finder, at de nationale test er et brugbart redskab. Herudover fremgår det, at omkring 60 procent af lærerne bruger resultaterne til at iværksætte særlige indsatser over for eleverne på trods af, at de ifølge rapporten ikke ved nok om, hvordan de skal fortolke resultaterne. Det er fx et stort problem, at lærerne fejlagtigt får opgivet helt konkrete tal for elevernes dygtighed på trods af, at usikkerheden er så stor, at den enkelte elev ligger i et interval på op til 30 point på en 1-100 skala, hvilket de fleste lærere ikke er gjort bekendt med.

Rapporten viser også, at mere end 50 pct. af lærerne specifikt træner i stoffet til de nationale test i ugerne op til, at eleverne skal testes. Endelig fremgår det af rapporten, at mange børn bliver kede af det, og oplever testene som en stor belastning. Andre undersøgelser viser tilsvarende, hvordan ikke mindst de svageste og yngste børn rammes hårdt af testene.

Forskerne bag vurderer, at de nationale tests helt bør afskaffes i deres nuværende form blandt andet fordi de bruges af lærere til at vurdere eleverne, af skoleledere til at vurdere lærerne, af skolechefer til at vurdere skolerne og af Folketinget til at vurdere kommunerne og skolereformen, hvilket aldrig var intentionen.