ALLE BØRN SKAL HAVE EN CHANCE - MANGFOLDIGE DAGINSTITUTIONER

Alle børn fortjener et godt børneliv og de bedste muligheder for at få et godt voksenliv.

I dag har vi desværre en gruppe af børn med anden etnisk baggrund, der selvom de er født og opvokset i Danmark, på mange måder står udenfor samfundet. Her spiller vuggestuer og børnehaver en afgørende rolle i at få integrationen til at lykkes bedre.

Derfor skal vi sikre, at daginstitutionerne er mere blandede, og at de institutioner, der skal løfte opgaven får de nødvendige ressourcer.

En god start på livet handler om gode rammer med plads til leg, gode voksne med tid til omsorg og gode relationer med andre børn.

Vores daginstitutioner spiller en væsentlig rolle i vores børns liv. Og jo bedre rammer, vi giver daginstitutionerne, jo bedre rammer giver vi vores børn. Og jo mere vores daginstitutioner afspejler det samfund, børnene skal leve i, jo større forståelse udvikler de for hinandens forskellige afsæt men fælles fremtid. Vi tror på, at blandede børn leger bedst.

I dag ser vi ofte, at daginstitutionerne både blandt børnene og de ansatte afspejler en bestemt befolkningssammensætning i lokalområdet. Det betyder blandt andet, at mange tosprogede går i børnehave med andre tosprogede, fremfor at møde det danske sprog i en selvfølgelig omgang med dansksprogede børn. Samtidig er disse institutioner ofte udfordrede af mangel på ressourcer, fordi det kræver særlig opmærksomhed at påtage sig en integrationsopgave, og fordi der nogle gange også følger sociale udfordringer med.

Det er ingen tjent med. Det giver for mange børn med et dårligt dansk sprog, og det skaber for få relationer på tværs. Vi kommer til at kende hinanden for lidt, og vi får en stor gruppe af tosprogede, som får en for svær skolestart.

Vi skylder de børn og deres forældre, at de møder familier fra andre dele af Danmark end deres boligområde helt fra barnsben. Det skal være slut med politisk håndskyhed og stikken hovedet i busken.

Der er ikke nogen genveje eller snupstagsløsninger, som bare at tvinge alle forældre til at sende deres børn i daginstitution, som det er blevet foreslået. Det tilbud, der møder børnene, skal rent faktisk også bringe dem tættere på at få et godt børneliv og at blive en integreret del af det danske samfund.

Derfor vil vi stille krav om, at kommunalbestyrelserne sikrer, at daginstitutionerne afspejler befolkningssammensætningen. Altså at der ikke sker en koncentration af børn med de samme sociale og integrationsmæssige udfordringer i de samme institutioner.

Samtidig vil vi give et markant løft af normeringen, så alle daginstitutioner har de fornødne ressourcer til at løfte opgaven. Ligesom vi vil styrke det opsøgende arbejde, så flere tosprogede forældre vælger at sende deres børn i daginstitution.

LOFT OVER ANDELEN AF TOSPROGEDE

Mange kommuner er uden tvivl bevidste om, at de opdelte daginstitutioner ikke er godt for integrationen og for børnene. Der er allerede i dag en mulighed for, at den enkelte kommune kan udarbejde retningslinjer for optag i daginstitutioner, der tager hensyn til fordeling af to-sprogede. Men der er behov for, at alle kommuner får et endnu større fokus på at sikre en bedre blanding af børn med dansk oprindelse og tosprogede børn. Derfor vil vi;

 Forpligte kommunerne til at sikre, at sammensætningen af børn i kommunens daginstitutioner afspejler befolkningssammensætningen. Det skal bl.a. være muligt for den enkelte kommune at sætte et loft for, hvor mange tosprogede børn, der højest må være i den enkelte institution. Det skal være den enkelte kommune, der definerer loftet med udgangspunkt i andelen af tosprogede børn i kommunen.

FLERE PÆDAGOGER OG MERE UDDANNELSE

Vores vuggestuer og børnehaver løfter en kæmpe og vigtig opgave. Men mange steder – og ikke mindst i institutioner med mange tosprogede, er der simpelthen ikke ressourcer og uddannede pædagoger nok. Og de institutioner, der er hårdest trængt kan have svært ved at tiltrække personale med de nødvendige kompetencer.

  • Der skal derfor ansættes 4500 flere pædagoger på landsplan. Den enkelte kommune får tildelt midler til at ansatte et bestemt antal pædagoger. Kommunen skal så selv vurdere, hvor der er størst behov for de nyoprettede stillinger – i bl.a. institutioner med mange tosprogede. Bedre normeringer vil både give flere pædagoger, og det vil gøre institutionerne mere attraktive for velkvalificeret personale. Fuldt indfaset koster tiltaget 1,8 mia. kr. årligt.
  • Der skal også afsættes 1 mia. over 4 år til et generelt uddannelsesløft af personalet i dagpleje og daginstitutioner. Den enkelte kommune skal vurdere, hvordan midlerne bruges bedst, men med et klart fokus på kompetencer til pædagoger ansat i daginstitutioner med mange tosprogede.

OPSØGENDE ARBEJDE FOR AT FÅ FLERE BØRN I DAGINSTITUTION

Radikale venstre går ikke ind for at tvinge børn i daginstitution. Vi tror på, at alle forældre vil det bedste for deres børn. For at få flere tosprogede børn i daginstitution, skal vi i stedet være mere opsøgende overfor forældrene, og tydeliggøre overfor dem, hvordan en hverdag i en daginstitution giver børnene bedre chancer for et godt liv i Danmark.

  • Derfor skal der ansættes et korps af hjemmepædagoger, der skal rykke ud til familier, der har behov for en ekstra indsats, særligt i forhold til at sikre den nødvendige sprogudvikling hos børnene. Hjemmepædagogerne kan understøtte forældrene i deres opdragelsesrolle og skubbe på, at barnet kommer i vuggestue. Pædagogerne er tilknyttet til de lokale daginstitutioner og kan også skabe en bro imellem hjem og institution allerede inden barnet starter. Det er den lokale sundhedsplejerske, der udpeger de relevante familier og skaber kontakten imellem hjemmet og hjemmepædagogen. Indsatsen gennemføres til at starte med som et firårigt forsøg i 10 kommuner, og der afsættes 110 mio. kroner over satspuljen i årene 2018-22.
  • Sundhedspersonale, herunder sundhedsplejersker, læger og andre, som er i kontakt med de relevante familier, skal oplyse om fordele ved at have sit barn i daginstitution i Danmark.

FAKTA

BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND I DAGTILBUD

Blandt 1-årige med ikke-vestlig oprindelse er omkring 30 % ikke i et dagtilbud, hvor det tilsvarende tal for børn med dansk oprindelse er omkring 15%.

Blandt 2-årige er forholdet mindsket til 20% for børn med ikke-vestlig oprindelse, og 10% for børn med dansk oprindelse

I lidt under 60% af daginstitutioner er der færre end 5% af børnene, der har en ikke-vestlig baggrund. I omkring 8% af daginstitutionerne er det derimod mere end 25% af børnene, der har en ikke-vestlig baggrund.

Omkring 15% af alle børn med ikke-vestlig baggrund er i daginstitutioner, hvor over 50% af børnene har en ikke-vestlig baggrund (2014)

BØRN I DAGINSTITUTIONER I GHETTO-OMRÅDER

I områderne Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg /Utterslevhuse har 80% af børnene i alderen 0-14 år ikke-vestlig baggrund. Blandt 1-4 årige børn i disse områder, er 79% indskrevet i daginstitutioner, på landsplan er 82% indskrevet.

Omkring 60% af børnene i daginstitutionerne har en ikke-vestlig baggrund. På landsplan er gennemsnittet på 8%.