BØRNENE FØRST - Radikale principper for fremtidens folkeskole

I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og fagligt til at gribe fremtiden og samtidig sikrer sammenhængskraften i vores samfund. Men folkeskolen er lige nu under pres. Flere og flere vælger den fra og på skolerne oplever mange, at rammerne er blevet for snævre, og at fjernstyringen har taget over. Det gør hverdagen unødig besværlig, flytter fokus fra skolens formål og tager for meget af lærerens tid med børnene.

Vi skal genskabe tilliden og opbakningen til folkeskolen, og vi skal give mere frihed tilbage til den enkelte skole. Vi skal sikre, at de gode intentioner om en åben skole med plads til nytænkning og mere fysisk udfoldelse bliver til virkelighed.

Vi vil give frihed og ansvar til skolerne, så skolerne kan koncentrere sig om den enkelte elevs trivsel og udvikling. Derfor foreslår vi en række principper - som er vores forslag til den politiske ramme om skolen lokalt. Vores kandidater til kommunalvalget vil med principperne i hånden gå målrettet efter formands- og udvalgsposter i Børne- og Ungeudvalgene landet over. I en tid hvor regeringen har sat kommunernes budgetter under pres, vil vi tale børnenes sag og sikre at folkeskolen prioriteres. For børnenes skyld.

MINDRE KONTROL - MERE SELVBESTEMMELSE

Skolen skal ikke detailstyres fra et kontor på rådhuset. Ingen beslutning, som kan træffes i klasselokalet, bør flyttes væk fra elever og lærere. Ingen beslutning, som kan udlægges til de enkelte skoler, bør overtages af forvaltninger. Høj kvalitet i undervisningen sikres bedst på den enkelte skole – når lærere og ledere har tid til at udvikle en undervisning, som passer til den enkelte klasse og elev. Derfor skal lærernes tid bruges på det – ikke på at afrapportere til forvaltningen – og alle overflødige regler og krav skal fjernes.

Derfor mener vi, at

  • læringsmålene skal være et værktøj på skolerne. Forvaltningerne skal ikke bruge læringsmål til at kontrollere og registrere oplysninger om de enkelte elevers udbytte af undervisningen.
  • de nationale test skal være frivillige og alene et værktøj for skolerne. Forvaltningen skal ikke registrere eller på anden vis indhente individuelle oplysninger om elevernes udbytte af undervisningen baseret på nationale test.
  • skoleområdet skal gennemgås med en tættekam for at fjerne indberetninger, kontrol eller central styring, som kan varetages på den enkelte skole.
  • forvaltningen skal indføre et princip om altid at høre skolerne og drøfte i byrådet, om en konkret, kommunal regulering er nødvendig - eller om det kan overlades til skolerne selv.

KVALITET MÅ GERNE KOSTE

Vi får ikke den gode skole, vi ønsker, hvis vi ikke er parate til at prioritere ressourcerne. Skolerne skal ikke være et sted, hvor man henter penge, men et sted, hvor høje forventninger følges af tilstrækkelig midler til at løfte opgaven. God undervisning kræver gode rammer for lærernes arbejde. Derfor skal der for den enkelte lærer være klarhed om opgaverne, tid til forberedelse og plads til at udvikle nyt.

Derfor mener vi, at

  • kommunen skal indgå en lokalaftale eller lave et forståelsespapir om lærernes arbejde i kommunen. En sådan aftale bør sikre sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og de tildelte lærerressourcer. Samtidig skal der være større frihed for den enkelte lærer til selv at tilrettelægge sit arbejde, når tilstedeværelse på skolen ikke er påkrævet.
  • efteruddannelse af lærere og ledere skal prioriteres. Det betyder bl.a., at krav fra kommunen om efteruddannelse skal følges af midler til vikardækning, så skolerne ikke står alene med den ressourceudfordring.

LAD SKOLERNE SÆTTE MÅL

Skoler skal have frihed til at sætte sin egen retning, mål og værdier. Det giver ejerskab og sammenhold. Den enkelte skole bør hvile på værdier og mål, som er formuleret lokalt – af skolerne selv i samarbejde med børn og forældre.

Derfor mener vi, at

  • der skal ryddes op i forvaltningens fælles mål og udviklingsprojekter på skoleområdet. De få, enkle og langsigtede mål, som formuleres – fx om at fremme hurtig læsning og styrke den åbne skole – skal den enkelte skole selv lægge planer for, så det tilpasses de lokale forhold.
  • alle skoler i kommunen skal formulere en strategi for de næste fire år, som sætter konkret retning for skolens udvikling med udgangspunkt i, at alle børn har ret til at blive mødt af høje forventninger.

FARVEL TIL RØV TIL BÆNK

Børn lærer forskelligt. En alsidig og tværfaglig skoledag hvor børnene bevæger sig, mærker naturen og får kendskab til verden uden for skolen, er vejen til at give alle børn en god skolegang. Den åbne skole med afveksling i hverdagen kræver ordentlige rammer, som kommunen skal være med til at sikre.

Derfor mener vi, at

  • kommunalbestyrelsen skal tage ansvar for, at skolerne får partnerskaber med erhvervsliv, kulturliv og andre uddannelsesinstitutioner om den åbne skole. Forvaltningen skal tjene skolerne, så opgaven ikke blive en byrde for den enkelte skole.
  • kommunale budgetter skal sætte midler af til, at skolerne skal styrke deres arbejde med den åbne skole – fx til at udvikle nye undervisningsforløb sammen med andre aktører eller til at dække transportudgifter.
  • kommunalbestyrelsen skal sætte mål om at øge andelen af unge i kommunen, som vælger en erhvervsuddannelse, ved et systematisk samarbejde med erhvervsskoler om undervisningsforløb i udskolingen.
  • kommunalbestyrelsen skal slå fast, at målet om 45 minutters bevægelse til alle elever hver dag skal realiseres for alle kommunens elever. Det kan understøttes gennem samarbejde med kommunens idrætsliv og fritidstilbud.

FORÆLDRE OG ELEVER SKAL HØRES

Forældrene har afgørende betydning for børnenes muligheder for at få en god skolegang. Ingen kender børnene bedre end forældrene. Det er både godt for børnene og for skolen, når forældrene har medansvar, og når forventningerne til forældresamarbejdet er klart beskrevet.

Derfor mener vi, at

  • alle skolematrikler skal have en skolebestyrelse. Mange steder ser man nye måder at organisere skolerne på, fx så flere skoler har fælles ledelse. Men det bør ikke føre til, at forældrene mister adgang til direkte indflydelse der, hvor deres barn går i skole.
  • alle skolebestyrelser i kommunen skal lave en klar beskrivelse af forældresamarbejdet og forventningerne til forældrene på deres skole. Det giver forældrene et godt udgangspunkt for at kunne give deres børn en god skolegang, og det skaber tryghed for forældrene, når rammerne er klare.
  • kommunens skoleelever konsulteres særskilt i alle skolepolitiske spørgsmål gennem fx fælles elevråd el.lign. og ikke kun via skolebestyrelser.

OPGØR MED OPDELTE SKOLER

Det har værdi i sig selv, at børn og unge fra alle baggrunde og sociale lag går i skole med hinanden. Vi bliver alle klogere, når vi møder hinanden og lærer sammen. Det udvider horisonten, og det styrker vores fællesskab og demokrati. Danmark må aldrig blive et reservatsamfund, hvor vi lever adskilt fra hinanden.

I mange kommuner er der enkelte skoler, hvor børn med en udsat social baggrund eller tosprogede børn er overrepræsenterede. Det er til stor skade for vores fællesskab, og det gør opgaven meget vanskelig for de skoler, som har rigtig mange af de elever, som har det sværest.

Derfor mener vi, at:

  • kommunens skoler – og helst hver klasse – skal afspejle befolkningssammensætningen i lokalområdet bedst muligt. Herunder at byrådet udarbejder og beslutter en plan for, hvordan man konkret kan realisere målet om at få skoler, som afspejler det omgivende samfund. Planen kan omfatte, at der ses på:
    • Muligheder for at ændre skolestrukturen fx ved at sammenlægge eller lukke skoler, eller ændre skolers optag, fx gøre dem til udskolingsskoler.
    • Behov for at investere i udsatte skoler, som i dag fravælges, fx gennem renovering og/eller udvikling af en attraktiv profil.
    • Hvordan forældre på de berørte skoler – både nuværende og kommende – kan inddrages, så de er trygge i processen og bakker op om forandringen.
  • midler til specialstøtte skal følge eleven og gives til skolerne at disponere over. Hvis elever hjemtages fra specialtilbud, må evt. sparede midler ikke fjernes fra specialområdet.
  • alle skoler skal tilknyttes en fast socialrådgiver.