DANMARK UDEN KANTER - MULIGHEDER I HELE LANDET

Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse – uanset, hvor de vokser op i Danmark. Vi vil flytte flere af fremtidens uddannelsespladser hen, hvor der i dag er færrest, annullere de bebudede milliardbesparelser på uddannelse, skærpe forpligtigelsen til at udbyde uddannelser i hele landet og etablere regionale og kommunale uddannelsescentre.

Udviklingen i Danmark er skæv. Landdistrikter affolkes. Unge mennesker flytter væk, fordi de ikke har adgang til uddannelse, dér hvor de vokser op. Regeringen skubber desværre på udviklingen. I perioden 2016-2021 vil VLAK regeringen spare næsten 15 mia. kr. på uddannelse, hvilket svarer til godt 5.700 underviserjobs uden for hovedstadsområdet i 2021, dvs. flere arbejdspladser end regeringen selv har planer om at flytte ud fra København.

UDDANNELSE GØR DANMARK TIL VIRKELIGHED

Vi kan noget med uddannelse i Danmark. Og uddannelse kan noget i vores liv. Uddannelse giver os indsigt og udsyn. Gør os stærke og dygtige nok til at gribe fremtiden og gøre den til vores. Og får det, vi har i hjertet, til at blive det vi har i livet.

Uddannelse giver os mulighed for at gøre vores drømme til virkelighed. Men i dag er de muligheder skævt fordel. Kun nord for København er mere end 95 pct. af en ungdomsårgang i gang med en ungdomsuddannelse, jf. bilag 1. I dag forventes det, at 83 pct. af en generation vil have en ungdomsuddannelse otte år efter undervisningspligtens ophør.

Det er ikke nok. Alle unge skal med. Vi vil derfor sætte et nyt mål: Alle unge skal have fuldført en ungdomsuddannelse eller være i beskæftigelse syv år, efter de er gået ud af grundskolen.

ET BEDRE OG BREDER UDDANNELSESTILBUD

Det mål nås kun, hvis vi sætter bredt ind. Det kræver både en bedre økonomi, en bedre kobling mellem, hvad der er godt for de enkelte institutioner og for samfundet og et mere gennemsigtigt udbud af uddannelser.

  • Annullering af regeringens 2 pct. besparelser på ungdomsuddannelse: Vi foreslår at aflyse regeringens besparelser på ungdomsuddannelserne, der i perioden 2018-2021 samlet vil koste institutionerne mere end 7,4 mia. kr. Det svarer til over 2.670 lærerjobs uden for hovedstadsområdet i 2021. Og det går især ud over de små uddannelsessteder, når institutionerne tvinges til grønthøsterbesparelser over en årrække. Udgiften for at drive mindre uddannelsesudbud er nemlig ofte større pr. elev/studerende end den er på større uddannelsessteder. Besparelserne rammer derfor typisk hårdere udenfor Danmarks største byer.
  • Selveje med betingelser: Der er meget godt at sige om, at ungdomsuddannelserne har selveje. Men den nuværende lovgivning kan give et uheldigt incitament til at fokusere på forhold, der ikke nødvendigvis er samfundsgavnlige. Forskellige uddannelsesinstitutioner skal fx ikke spilde resurser på at konkurrere om de samme studerende. Geografisk uddannelsesdækning skal være et politisk spørgsmål. Vi foreslår derfor, at regionerne skal have langt større indflydelse på fordelingen af studiepladser i deres dækningsområde.
  • Regionalt ansvar for regionale anliggender Hverken indbyrdes konkurrence uddannelsesinstitutionerne imellem eller Undervisningsministeriet bør afgøre sammensætningen af lokale og regionale udbud af ungdomsuddannelser. Vi foreslår, at regionerne får et større ansvar for den regionale udbudsstruktur. Helt konkret foreslår vi, at regionsrådet afgør regionale udbud under national supervision af Undervisningsministeriet.
  • Reform af forberedende grunduddannelse: Vi vil gøre forberedende ungdomsuddannelser mere gennemskuelige for de unge. Derfor vil vi lave én indgang til de forberedende ungdomsuddannelser og give de unge én støtteperson gennem deres ungdom. Og vi vil indføre kædeansvar i uddannelsessystemet. Ingen uddannelse må sige farvel til en ung, uden at man har sikret, at en anden uddannelse modtager den unge. Endeligt vil vi sikre, at de forberedende grunduddannelser placeres på en måde, så alle landets unge har lige adgang til de forberedende tilbud.
  • Annullering af regeringens halvering af skoleydelsen til produktionsskolelever: VLAK regeringen besluttede sammen med DF i 2016 at sætte eleverne ned på en SU-lignende ydelse, der er markant lavere, end de skolepenge de unge indtil da har modtaget for at gå på produktionsskole. Mange af de unge har derfor simpelthen ikke længere råd til at fortsætte og vælger i stedet kontanthjælp. Det truer samtidig produktionsskolerne på deres eksistens, idet de oplever et markant fald i søgningen landet over. Vi foreslår derfor med vores finanslovsforslag for 2018, at halveringen af ydelsen annulleres, hvilket koster ca. 80 mio. kr.

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I HELE LANDET

Vores mål er, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Uanset hvor de vokser op. I dag er det blot i de fire største byområder, nord for København samt i dele af Midtjylland og på Fyn, at mere end 60 pct. forventes at få en videregående uddannelse, jf. bilag 2.

Vi foreslår konkret, at der både sættes ind med flere studiepladser til områderne uden for de fire største byer, ny lovgivning, bedre økonomiske rammer og bedre muligheder for fleksible udbudsformer.

FLERE STUDIEPLADSER TIL OMRÅDER UDEN FOR DE FIRE STØRSTE BYOMRÅDER

I dag er det sådan, at to ud af tre af landets kommuner slet ingen videregående uddannelsestilbud har (se figur 3). Og udviklingen i studiepladser har de seneste år forfordelt landdistrikterne. Det er et problem, fordi mange bliver boende, hvor de får deres uddannelse. En ud af tre i Frederiksberg Kommune har i dag en videregående uddannelse, mens det kun gælder for hver tiende af borgerne på Lolland.

I analyserapporten Fremtidens videregående uddannelsessystem forventes det, at antallet med en videregående uddannelse vil stige med 40 pct., ca. 350.000 personer, i perioden 2013-2030. De sidste 10 år er der oprettet mere end 20.000 nye studiepladser. Fra ca. 43.000 til ca. 65.000 i perioden 2007-2017. Den udvikling kommer næppe til at fortsætte i samme takt, men selv med en udvikling, der går halvt så stærkt, vil det resultere i mere end 10.000 nye studiepladser frem mod 2030, heraf cirka 6.000 studiepladser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Hvis trenden fortsætter, vil otte ud af ti gå til de fire største byområder i Danmark og hvis vi zoomer ind på de erhvervs- og professionsrettede uddannelser gælder det, at cirka syv ud af ti studerende optages på en uddannelse i en af de fire største byer.

  • Flytning af studiepladser til landdistrikterne: Radikale Venstre foreslår et balanceprincip, så mindst halvdelen af alle nyoprettede erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsespladser oprettes uden for de fire største byområder. Under forudsætningen af at der kommer 6.000 studiepladser i alt, er det 3.000 nye studiepladser. Med den nuværende studenter/ medarbejder ratio svarer det til, at der oprettes 300 nye jobs til lærere og medarbejdere i støttefunktioner uden for de fire største byer.

ANNULLERING AF REGERINGEN 2 PCT. BESPARELSER PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Vi ved fra nye undersøgelser, at videregående uddannelsesudbud i landdistrikterne ofte er langt dyrere at holde i gang, hvorfor det også er disse, der står først for, når de videregående uddannelsesinstitutioner skal tilpasse sig og have pengene til at passe.

  • Vi foreslår at aflyse regeringens besparelser på de videregående uddannelser, der i perioden 2018-2021 samlet vil koste institutionerne mere end 5,4 mia. kr. Det svarer til over 3.050 underviserjobs uden for hovedstadsområdet i 2021.

FLERE MIDLER TIL UDDANNELSER I LANDDISTRIKTERNE

Der bør være sammenhæng mellem, hvad der samfundsøkonomisk er hensigtsmæssigt, og hvad den enkelte institution har økonomisk tilskyndelse til. Det nuværende bevillingssystem favoriserer i dag de store uddannelsesudbud, hvilket giver særlige fordele til uddannelser i de store byer.

  • Regional bevillingsmodel: Vi foreslår en bevillingsmodel med en fast grundbevilling et aktivitetselement og et indbygget regionaliseringstaxameter på 2 mio. kr. pr. uddannelsesudbud uden for de fire største byområder. Det giver institutionerne et økonomisk incitament til at opretholde uddannelsespladser i landdistrikterne.
  • Økonomisk kobling i strategiske rammekontrakter: De strategiske rammekontrakter har i dag ingen juridiske konsekvenser, hvilket betyder, at det er omkostningsfrit, hvis institutionerne ikke lever op til de mål, de har skrevet under på. Det skal ændres. Vi foreslår, at de videregående uddannelsesinstitutioner fremover forpligtes økonomisk på blandt andet at sikre attraktive udbud af regionale udbud i kontrakterne, hvor det er relevant.

STØRRE VÆGTNING AF REGIONAL UDDANNELSESDÆKNING I LOVGIVNINGEN

Vi foreslår, at det indskærpes, at uddannelsesinstitutionerne har pligt til på regionalt niveau at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft. Konkret kan man tydeliggøre det i lovgrundlaget.

  • Vi foreslår, at det indføjes, at ”erhvervsakademier og professionshøjskoler gennem deres aktiviteter har pligt til at understøtte den
    regionale vækst og udviklingsstrategi”. Her bør regionerne og de regionale vækstfora løbende levere analyser af, hvilke kompetencer, der er brug for i regionen.
  • I den nuværende lovgivning fremgår det af §29, at regionsrådet skal høres i forbindelse med nedlæggelse af udbud. Vi foreslår at indføre samme bestemmelse i lovgivningen vedrørende erhvervsakademier, så regionen også inden for dette område skal høres i forbindelse med nedlæggelse af udbud.
  • Regionsrådet kan, efter dialog med rektorer og bestyrelser for videregående erhvervs- og professionsrettede uddannelser, vedtager en uddannelsesplan, som efterfølgende vurderes af Det Rådgivende Udvalg for Vurdering af Udbud af videregående uddannelser. Planen kan lægges til grund for akkrediteringer fremadrettet.

FLERE FLEKSIBLE UDDANNELSESUDBUD

I Västervik i Sverige får 95 pct. af en årgang job umiddelbart efter endt uddannelse. Västervik er placeret i et landdistrikt langt fra større byer. De unges høje erhvervsfrekvens tilskrives, at kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner er gået sammen om at etablere et kommunalt læringscenter, som sikrer uddannelsestilbud til de unge i det område, hvor de bor.

Et kommunalt læringscenter er et fysisk læringsmiljø, som er forankret i og ejet af kommunen. Læringscentret formidler eksisterende uddannelsestilbud og støtter kommunens borgere i at gennemføre virtuelle uddannelser.

I Danmark er læringscentre endnu ikke udbredt. Det vil vi ændre på. For de er en god måde at flytte uddannelse tættere på borgere, som bor langt væk fra de etablerede uddannelsesinstitutioner.

  • Pulje til regionale og kommunale læringscentre: Vi vil afsætte en pulje på 50 mio. kr. til at kickstarte etableringen af regionale og kommunale læringscentre. Modtagere kan være en region eller en kommune med en konkret plan for etablering af et læringscenter og tilsagn om forpligtende samarbejde fra relevante parter i erhvervslivet og uddannelsessektoren.

FORBEDRET MODEL FOR DIMENSIONERING AF UDDANNELSESPLADSER

En række videregående uddannelser med systematisk overledighed fik i 2014 indført en dimensionering, af studiepladser. formålet var at flytte optaget fra uddannelser med systematisk overledighed til uddannelser med bedre jobudsigter. Vi støtter dimensioneringsmodellen, men erkender, at den ikke i tilstrækkeligt omfang har været i stand til at håndtere regionale ledighedsforskelle.

  • Ny dimensioneringsmodel: Den nuværende dimensioneringsmodel skal til eftersyn. Vi foreslår, at en fremtidig model skal inddrage regionale ledighedstal og evt. beskæftigelsesbehov, så pladserne reduceres der, hvor der er overledighed samt fastholdes der, hvor dimittenderne kommer i arbejde. Herudover skal modellen tage højde for, om en eventuel dimensionering risikerer at gå udover en kritisk masse på mindre regionale udbudssteder, så udbuddene sikres.

 

Bilag 1: Andel med forventet ungdomsuddannelse i Danmark i 2030

Danmarkskortet er farvelagt, så de kommuner, hvor færre end 92 pct. af en ungdomsårgang forventes at få en ungdomsuddannelse er røde, mens dém hvor det gælder 92-95% er gule, og dér hvor det er mindst 95 pct. er grønne.

Bilag 2: Andel med forventet videregående uddannelse i Danmark i 2030

Danmarkskort er farvelagt, så de kommuner, hvor færre end 55 pct. af en ungdomsårgang forventes at få en videregående uddannelse er røde, mens dém hvor det gælder 55-60 % er gule, og dem hvor det er mindst 60 pct. er grønne.

Bilag 3: Optag på videregående uddannelser i 2017

Danmarkskort er farvelagt efter antallet af optagne studerende i landets kommuner.