ET KONTANTHJÆLPSSYSTEM HVOR INGEN GLEMMES

Alt for mange danskere glemmes i dag i kontanthjælpssystemet, parkeret på offentlig forsørgelse og overladt til sig selv med de problemer, de har. Det kan hverken de eller samfundet være tjent med. Spørgsmålet er, om vi vil tage fat på at løse problemet, eller om vi vil fortsætte med symbolpolitik, som ikke virker. Vi vil det første. De mennesker har krav på en bedre indsats, som bygger på forventninger og retter sig mod job. Lavere ydelser og fattigdom, som regeringen dikterer, løser ingenting, og gør kun tingene værre. Radikale Venstre vil indføre en treårig genbehandlingsgaranti, så man maksimalt kan være på kontanthjælp i tre år, inden man får hjælp til at komme videre.

Desuden vil vi give alle unge i kontanthjælpssystemet en jobrettet indsats – med mindre de er motiverede for uddannelse og dermed har fordel af en uddannelsesrettet indsats. Endelig vil vi afskaffe fattigdomsydelserne.

Mange danskere stifter bekendtskab med kontanthjælpssystemet i løbet af deres liv. I en afgrænset periode – kortere eller længere – kan man have brug for den håndsrækning, som kontanthjælpen er, indtil man igen står i en afklaret situation – forhåbentlig i job, men ellers i flexjob, på førtidspension eller noget helt tredje.

Desværre er der også en gruppe af danskere, der i dag er på kontanthjælp og har været det i mange år. Faktisk har op mod hver sjette kontanthjælpsmodtager været i systemet i mere end tre år. Det er alt for lang tid. Det kan vi ikke byde mennesker, der har brug for hjælp til at komme videre i tilværelsen. Ingen skal glemmes i kontanthjælpssystemet.

OPSKOLING - DE BASALE FÆRDIGHEDER SKAL PÅ PLADS

Vi vil iværksætte en ny indsats for de kontanthjælpsmodtagere, som mangler helt basale færdigheder. Har man ikke folkeskolens afgangsprøve, er udsigten til at man kan forsørge sig selv unægtelig dårlig. Desværre er det situationen for en del kontanthjælpsmodtagere i dag – navnlig personer med rødder i et andet land end Danmark.

Vi vil derfor sende ledige i ”opskoling”, hvis ikke de har folkeskolens afgangsprøve. Opskoling skal være et 30 timers tilbud om ugen fra mandag til fredag, hvor man skal møde op hver dag for fortsat at kunne modtage sin kontanthjælp. Opskolingscentrene placeres rundt om i landet i sammenhæng med eksisterende produktionsskoler, så undervisningen kan tilrettelægges med afsæt i den værkstedsbaserede tilgang, som man har erfaring med her.

VISHED EFETER SENEST TRE ÅR

For at gøre op med, at kontanthjælpsmodtagere overlades til sig selv i årevis uden at få en reel afklaring og hjælp til at komme videre, foreslår vi, at kontanthjælpsmodtagere skal have ret til at få deres sag genbehandlet senest tre år efter de er blevet tilkendt kontanthjælp.

For den enkelte vil det konkret betyde, at man ikke længere er overladt til sig selv, men modtager et af følgende tilbud:

  1. Opskoling: Er man ikke blevet tilbudt opskoling tidligere, skal det ske nu. Som nævnt ovenfor skal tilbuddet som minimum opkvalificere til folkeskolens afgangseksamen. Men tilbuddet vil også være tilgængeligt for borgere med andre uddannelsesbehov på basalt niveau, og man vil under hele uddannelsesforløbet modtage sin kontanthjælp som hidtil.
  2. Øget jobindsats: For andre er udfordringen slet og ret, at de er blevet glemt, og derfor ikke har fået tilbudt de løsninger, der kunne hjælpe dem videre fra kontanthjælp. Derfor vil Radikale Venstre give den enkelte ret til igen at få vurderet muligheden for at få et flex- eller skånejob, ligesom kommunen forpligtes på at tilbyde virksomhedspraktik og ressourceforløb ifm. genhandlingen til dem, der kunne have gavn af det.
  3. Ressourceforløb og førtidspension: Derudover indeholder gruppen af borgere, der har været på kontanthjælp i mere end tre år også mennesker, der har meget dårlig fysisk eller mental sundhed. Vi vil derfor tilbyde dem, der på trods af deres sygdom, har udsigt til at vende tilbage til arbejdsmarkedet større hjælp igennem et intensiveret toårigt ressourceforløb. Og har man ikke udsigt til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal man naturligvis tilbydes den førtidspension, som nogle måske i dag afholdes fra at modtage, selvom de reelt er berettiget til den. Det er kun rimeligt.

BEKÆMP UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Flere unge i kontanthjælpssystemet skal lykkes med at finde vejen ud af passiv forsørgelse. Vi må erkende, at uddannelsesvejen – som er det, der tegner indsatsen i dag – for mange af de unge ikke fungerer. Alt for få får fodfæste på en uddannelse – og alt for mange opgives, når de får mærkatet ’aktivitetsparat’. Vi tror på, at en jobrettet indsats er det, der skal til, for at mange flere kommer på rette vej. Mange af de unge, det drejer sig om, har dårlige erfaringer med at være på skolebænken. De vil have mere gavn af at komme direkte på arbejdsmarkedet – for så siden at kunne vende tilbage til uddannelse med nogle succesoplevelser i bagagen. Det lægger systemet ikke op til i dag – og alt for mange ender derfor i kassen af aktivitetsparate, som man i kommunen ikke har de store forventninger til og ofte ender med
at glemme.

Derfor vil vi give en jobrettet indsats til alle unge i kontanthjælpssystemet, uanset hvilken kategori, de tilhører – med undtagelse af dem, som er motiverede for at komme i gang med en uddannelse. Dette også med afsæt i, at der er gode erfaringer med at give flygtninge en jobrettet indsats. Det har fx medført mere end en fordobling af andelen af flygtninge i arbejde, at man som udgangspunkt har vurderet alle flygtninge jobparate.

Desuden ønsker vi, at jobparate unge i kontanthjælpssystemet får tilbud om en mentor fra erhvervslivet. Mentorerne er frivillige, som er ansat i det lokale erhvervsliv og ønsker at hjælpe en ung. Mentorordningen skal indgå i den kommunale sagsbehandling, så aktiviteterne dokumenteres og kan bruges fremadrettet. Tidligere har ordninger med en-til-en mentorer vist gode resultater for aldersgruppen 15-35-årige, hvor op til 70 pct. er kommet i job. Vi vil udbrede ordningen.

AFSKAFFELSE AF FATTIGDOMSYDELSERNE

Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen sender folk ud i fattigdom. Siden indførslen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen har vi set en markant stigning i antallet af børn, der har oplevet mindst ét års fattigdom i løbet af deres opvækst. Det er katastrofalt. For oplever et barn fattigdom i blot ét år i løbet af sin opvækst bliver dets muligheder i livet markant forringet på stort set alle områder. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt. Sådan et land skal Danmark ikke være.

Derfor vil vi afskaffe kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen.

ØKONOMI OG AFLEDTE KONSEKVENSER

Som følge af Radikale Venstres udspil vil der skulle afsættes 400 mio. kr. årligt til et systematiske uddannelsesløft af de kontanthjælpsmodtagere, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.

Derudover vil det forventes, at en andel af de borgere, der efter senest tre år vil få deres sag genbehandlet, vil ende med at få førtidspension. Dette vil skønsmæssigt medføre en ekstraudgift på 0,5-1,0 mia. kr., som skal finansieres i forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen.

Desuden afsætter vi 50 mio. kr. til jobcentrene, så de kan løfte opgaven, når unge skal have en jobrettet indsats. Herudover afsætter vi 30 mio. kr. til erhvervsmentorer i en treårig forsøgsperiode.

Afskaffelse af fattigdomsydelserne koster 1,3 mia. kr.

Vi finansierer udgifterne til forslagene i vores økonomiske 2030-plan