FOLKESKOLENS FREMTIDSFOND

Vi ønsker os en skole, som sprudler og hele tiden udvikler sig, så den er spændende og inspirerende, og så den klæder vores børn godt på til det samfund, som venter dem – også når det forandrer sig.

For at få den skole, må vi sørge for, at lærerne og skolerne har rum og ressourcer til udvikling. Så ideer kan spire og vokse nedefra. Derfor vil vi investere 1 mia. kr. over 10 år og oprette Folkeskolens Fremtidsfond. Fonden kan søges af skoler til at udvikle undervisningen, til at finde nye måder at arbejde kreativt på og med ny teknologi. Fonden skal også give den åbne skole, som samarbejder med omverdenen, luft under vingerne.

I disse år er vores samfund i hastig forandring. Det kan alle genkende. Vi bliver i stadig stigende grad påvirket af det, der sker i verden omkring os. Ny teknologi skaber nye muligheder, men ændrer også vores arbejdsliv, hverdag og vores fælles samfund. Det stiller store krav til vores evne til at navigere, finde løsninger og handle klogt med afsæt i rodfæstede værdier. Ikke bare i vores arbejdsliv, men i livet som sådan. Det skal skolen ruste vores børn til.

Heldigvis har vi i Danmark de bedste forudsætninger for at gøre netop dét og skabe den bedste skole tilpasset den tid, vi lever i. For det ligger dybt i den danske dannelsestradition at lære vores børn at tænke kritisk og selvstændigt, deltage aktivt i demokratiet og bidrage til at løse problemer. Og det er præcis det, som mange peger på, er afgørende at kunne i det samfund, som venter vores børn.

Folkeskolens Fremtidsfond skal give skoler og lærere mulighed for at gribe de ideer, de har, til at skabe en undervisning og en skoledag, som giver vores børn mod på livet og kundskaber til at forme fremtiden.

UDFORDRINGEN: SLUT MED TEST, TRIT OG MÅLINGER

Der er efterhånden bred enighed om, at vores samfund er i så hastig forandring, at der er brug for at give vores børn nogle andre og flere færdigheder og kundskaber end dem, der undervises i, i dag. Forskere og internationale organisationer peger på, at vores muligheder for at møde udfordringerne og forme det samfund, vi lever i og fremtiden afhænger af vores evne til at samarbejde og indgå i sociale relationer, til at skabe nyt, være kreative, tænke kritisk og til at forstå og forme digitale teknologier. Det er de kundskaber og færdigheder, som sætter os i stand til det, som vi især skal opbygge i skolen.

Det stiller nogle nye krav til den måde, der undervises på i dag, og til det fokus, der er i undervisningen. Det er helt tydeligt, at test, målinger, kassetænkning og udenadslære ikke er vejen frem. Derfor skal vi ud af PISA-tidens skygge.

NY FOND SKAL LØFTE UNDERVISNINGEN

Vi har allerede et rigtig godt afsæt i den danske folkeskole. Vi har en stærk tradition for at lære vores børn at tænke kritisk, arbejde selvstændigt, indgå i fællesskaber og finde løsninger sammen. Den tradition skal vi bygge videre på og udvikle ind i nutiden og fremtiden. Det er en stor opgave og ikke noget, der kan ske fra den ene dag til den anden. Men det kan lade sig gøre – hvis vi vil investere de nødvendige ressourcer. Det vil vi i Radikale Venstre.

Folkeskolens Fremtidsfond skal løfte undervisningen og skolen ind i nutiden og fremtiden gennem konkrete projekter, som har høj kvalitet, og som kan udbredes efterfølgende. Projekterne skal med afsæt i den danske dannelsestradition udvikle undervisning, metoder, læringsmiljøer mv., som har fokus på at give børnene færdigheder og kundskaber til en verden af i dag og i fremtiden (som beskrevet ovenfor). Det skal være nemt og enkelt an ansøge Fonden, sådan at unødvendigt bureaukrati ikke holder nogle fra at søge.

Fondens mål er også at understøtte den åbne skole, hvor eleverne møder omverdenen (eksempelvis virksomheder, museer og foreningsliv), som et led i undervisningen. Fonden skal bidrage til, at den åbne skole får liv og styrke.

Fonden kan give støtte til skoler, der vil;

  • Igangsætte nye projekter eller undervisningsforløb, hvor der udvikles nye undervisningsformer med fokus på kundskaber, der ruster børnene til verden i dag og i fremtiden.
  • Videreudvikle eller udbrede eksisterende projekter eller forløb med fokus på kundskaber, der ruster børnene til verden i dag og i fremtiden.

For at opnå støtte fra fonden, skal det enkelte projekt eller undervisningsforløb;

  • Foregå ude i praksis på en eller flere skoler.
  • Have en høj kvalitet og et højt ambitionsniveau.
  • Kunne dokumenteres og udbredes til andre skoler.
  • Kunne dokumentere, at projektet eller forløbet har fokus på kundskaber, der ruster børnene til verden i dag og i fremtiden.

Det vil være en fordel, hvis der er indgået et samarbejde med andre parter uden for skolen. Det kan være forskere, andre uddannelsesinstitutioner, nye start-ups eller andre, der kan bidrage med input og den nyeste viden inden for f.eks. IT og teknologi eller nye undervisningsformer, der styrker elevernes færdigheder i samarbejde og problemløsning.

BREDT SAMMENSAT UAFHÆNGIG BESTYRELSE

Fondsmidlerne vil blive uddelt af en bredt sammensat bestyrelse med kompetencer inden for uddannelse og pædagogik, it og teknologi, innovation og udvikling, dannelse og udvikling af sociale færdigheder etc. Bestyrelsen er uafhængig.

Fondens sekretariat vil være placeret i Undervisningsministeriet.

Center For Undervisningsmidler (rundt om i landet) skal sikre, at erfaringerne fra projekterne udbredes til andre skoler.

FINANSIERING

Vi vil afsætte 1 mia. kr. over 10 år. Dvs. 100 mio. kr. om året.

Samtidig inviterer vi andre parter til at bidrage til fonden. Det kan være parter fra erhvervslivet, der vil sætte handling bag ordene om, at vores skole skal undervise i kundskaber, som der er særligt brug for i dag og i fremtiden. Det kan også være kommuner, der vil give kommunens skoler et boost, og som vil have fonden til at administrere midlerne strategisk klogt.

Puljen finansieres af den pensionsreform, som Radikale Venstre har foreslået.

EKSEMPLER PÅ RELEVANTE PROJEKTER

Der er allerede i dag mange, der arbejder med at udvikle undervisningen i folkeskolen. Herunder følger et par eksempler, der er på linje med Radikale Venstres vision for Folkeskolens Fremtidsfond.

INNOVATIONSCENTER PÅ MØRKHØJ SKOLE, FUTURE CLASSROOM LAB

I april 2017 indviede Mørkhøj Skole sit nye Future Classroom Lab. Læringscenteret er inspireret af UCC’s Future Classroom Lab, som er en ny forsøgsstation, hvor UCC vil inspirere elever, lærere og pædagoger til at få mere procesarbejde og problemstillinger fra virkeligheden og hverdagen ind i skolearbejdet. Målet er at gentænke den rolle, pædagogik, teknologi og design har i de europæiske klasseværelser. Metoden er bl.a. forskellige læringszoner og fokus på fremtidens kompetenceefterspørgsel.

I læringscentret på Mørkhøj Skole kan man arbejde innovativt med idéudvikling og problemløsning. Elevernes kompetenceudvikling er i fokus, og kommunikation, samarbejde, kritisk tænkning, problemløsning og kreativitet er bare nogle af de kompetencer, der bringes i spil.

Centret er delt op i forskellige læringszoner: en præsentationszone, feedbackzone, kodnings- og innovationszone, kreazone og forskellige produktionszoner, hvor eleverne laver prototyper på 3D printer, i virtual reality eller mere analogt med saks og papir. De lærer at tage udgangspunkt i en konkret problemstilling, finde på mulige løsninger, researche, analysere, afprøve og modtage feedback, så de hele tiden kan forbedre og udvikle på deres idé.

Ud over at have ydet økonomisk støtte til læringscenteret har malervirksomheden Dyrup tilbudt at tage imod besøg fra Mørkhøj Skoles ældste elever. Planen er, at udskolingseleverne besøger virksomheden og præsenteres for aktuelle udfordringer – for eksempel hvordan man koder eller programmerer et transportbånd til at køre i en bestemt retning, hvorefter de tager hjem og arbejder med mulige løsninger i læringscentret.

Eleverne får indblik i virkelighedsnære problemstillinger på en rigtig arbejdsplads, de får kendskab til et arbejdsmarked i rivende udvikling og med en stigende efterspørgsel på det 21. århundredes kompetencer.

INDDRAGENDE TEATER FOR UDSKOLINGSELEVER

Flere skoler i København og på Frederiksberg har samarbejdet med den selvstændige fond C:NTACT om inddragende teater- og medieforløb for 8. klasseelever. I forløbene bliver de unges egne historier formidlet i teaterforestillinger eller medieproduktioner – blandt andet på Betty Nansen Teatret og Edison.

Konceptet er, at eleverne får mulighed for at opbygge en hel produktion selv. Sammen med deres lærere og C:NTACTs professionelle scenekunstnere skaber de et udtryk, som kan danne ramme for deres egne historier og perspektiver på verden omkring dem inden for udvalgte temaer. Eleverne bliver bl.a. styrket i at præsentere og indgå i komplekse sammenhænge, de får styrket deres motivation til og viden om egen læring og bliver bedre til at samarbejde på kryds og tværs.

Nogle gange inddrager C:NTACT flere skoler i sine forløb. Det betyder, at elever med forskellige baggrunde og kompetencer får mulighed for at bygge noget op i fællesskab, hvor alle får en rolle at spille enten foran eller bag scenen, kameraet og radiooptageren. I andre forløb arbejder C:NTACT målrettet på at skabe levende møder mellem elever i modtageklasser, heriblandt nyankomne flygtningebørn, og eleverne i de ordinære 8. klasser ved at lade dem samarbejde om deres egne produktioner. Fx har eleverne fra Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg været på besøg hos hinanden med en radiooptager for at blive klogere på hinandens baggrunde – og radiopodcastet, som ligger på C:NTACTs platform på Radio24syvs hjemmeside, kan desuden også gøre lytteren klogere på, hvordan mødet med den danske folkeskole bliver oplevet, når man starter i 8. klasse som flygtning.

C:NTACTs skoleproduktioner bliver altid mødt af et publikum. Det er afgørende for, at eleverne tager ansvar for produktionerne – og det skaber også muligheden for, at publikum kan få en ny og bedre forståelse for, hvad unge tænker, mener og føler om det samfund, de lever i.

KOMPETENCELØFT AF HELE HELSINGØRS SKOLESYSTEM

Helsingør Kommune har iværksat et projekt med fokus på to elementer. Det ene er at styrke elevernes trivsel, motivation og faglighed. Det andet er at styrke det pædagogiske personales faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer samt øge deres arbejdsglæde.

Metoden i projektet går ud på, at al læring og undervisning deles op i fire faser: Forbered, Forstå, Formgiv og Færdiggør. Som en del af den innovative proces arbejder eleverne med tidsplaner, feltarbejde, prototyper og præsentationsteknikker, hvor deres publikum til sidst er kammeraterne og/eller lokalsamfundets interessenter, som har været med inde over problemstillingen.

Projektet gennemføres i samarbejde med INDEX: Design to Improve Life og Professionshøjskolen Metropol.