Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu

Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke får en opvækst med en høj livskvalitet og med muligheder for at vokse ind i livet på en sund måde.

De fleste er enige om, at vores børn og unge skal have bedre hjælp. Men det kniber med at prioritere de nødvendige ressourcer. I Radikale Venstre vil vi afsætte 500 mio. om året til at styrke hjælpen til psykisk sårbare børn og unge. Vi skal have tidligt fat i alle dem, der har brug for hjælp, og vi skal forebygge ved at få noget mere ro ind i vores børns hverdag.

I enhver skoleklasse sidder der mindst et barn, der på grund af psykiske problemer mistrives på den ene eller anden måde. Det er børn, som hver dag måske går rundt med ondt i maven, eller med hovedet fyldt af dystre tanker. Børn, der på grund af deres mentale problemer, har svært ved at udvikle venskaber, som isolerer sig - og som måske endda skader sig selv.

Vi oplever desværre en tendens til, at der bliver flere af de børn og unge. F.eks. er antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system, steget med 44 procent, fra 2010 til 2015. Og på syv år er antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 procent.

For nogle bliver de psykisk problemer så invaliderende, at det får konsekvenser for deres uddannelse og arbejdsliv senere i livet. Mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 procent af tilfælde af frafald på ungdomsuddannelser.

Mange oplever, at systemet først træder til, når barnet eller den unge er blevet alvorligt syge. Og ofte er der simpelthen ikke tilstrækkelige tilbud til børn, der har brug for hjælp – men som ikke er dårlige nok til at skulle i behandling i det psykiatriske system.

Alle erfaringer viser, at en tidlig indsats er alfa og omega for at kunne hjælpe børnene bedst muligt. Jo tidligere et barn med psykiske problemer får hjælp, jo større sandsynlighed er der for, at hjælpen virker. Det er til gavn for det enkelte barn og for samfundet.

Derfor skal vi satse massivt på forebyggelse, bedre opsporing og bedre muligheder for tidlig behandling. Vi skal række hånden ud og give så mange børn som muligt en barndom med høj livskvalitet og mulighed for en sund udvikling.

Men det er ikke nok at tage hånd om de børn, der allerede har det skidt. Vi skal også forsøge at ændre på nogle af de vilkår, der er med til at gøre børn og unge syge. Derfor skal vi også forsøge at få mere ro og skabe en mindre stresset hverdag i skoler og på ungdomsuddannelserne.

OPSPORING OG TIDLIG BEHANDLING - BØRN I FOLKESKOLEN

Omkring 5-10.000 danske skolebørn eller 5-10 % af en årgang mistrives i en sådan grad, at de har brug for hjælp og støtte. Det svarer til 1-2 børn i hver eneste klasse.

Alt for mange af de børn, får ikke den nødvendige hjælp i tide. Mange oplever, at der først er hjælp at hente, når de er så syge, at de bliver patienter i det psykiatriske system.

Det skal vi have ændret på. Vi skal spotte børn, der har brug for hjælp og give dem et behandlingstilbud, der kan hjælpe dem tilbage på ret køl inden de får det så skidt, at de skal indlægges.

Vi har en rigtig god mulighed for at få opsporet børn med psykiske problemer ude på skolerne. Her kan kommunernes pædagogiskepsykologiske-rådgivninger (PPR) træde til. Men PPR har brug for flere midler og for at udvikle sig for at kunne løfte den opgave. I dag har de slet ikke ressourcer nok til at løfte opgaven godt nok. Derfor vil vi;

  • Styrke det nuværende PPR-System. Helt konkret vil vi forbedre det regionale og kommunale samarbejde ved at sikre, at kvalificerede medarbejdere fra landets psykiatriske afdelinger kommer ud og bidrager til den lokale PPR-indsats. Det nye PPR-system skal sikre, at ingen børn og unge med behov for hjælp overses og efterlades. Det nye PR skal være langt bedre til at opdage, de børn, der har brug for hjælp. Og det skal sikre at de får den hjælp, de har brug for, enten i PPR-regi eller i det regionale system, hvis der er behov for det.

GRATIS PSOKOLOGHJÆLP TIL UNGE

Flere og flere unge kæmper med psykiske problemer, f.eks. er antallet af unge i alderen 15-19 år, som har fået diagnosen depression, tredoblet de senere år. Og på den lange bane, kan vi se, at angstsygdomme sender flere end nogensinde på førtidspension. Over halvdelen af dem, der udvikler en egentlig psykisk sygdom, får de første tegn på den i teenageårene.

Derfor er det helt nødvendigt at vi får hjulpet de unge i tide. Vi ved at psykologhjælp kan være den afgørende hjælp for de unge. Men desværre afholder mange sig fra at gå til psykolog, fordi de ikke har råd til det. Derfor vil vi;

  • Sikre, at der er et gratis tilbud om psykologhjælp til alle unge borgere i alderen 15-25. Tilbuddet skal være åbent, på den måde, at den første samtale afgør, om man skal tilbydes flere samtaler. Tilbuddet skal også kunne være anonymt. Der skal være et tæt samarbejde imellem ungdomsuddannelserne og de nye tilbud – sådan at ressourcepersoner på uddannelserne kan henvise de unge.

SÆRLIG INDSATS FOR BØRN I RISIKOGRUPPER

Nogle børn vokser op i familier, hvor de er særligt udsatte for at udvikle psykiske problemer. Det kan f.eks. være familier, hvor forældrene selv er ramt af psykisk sygdom. Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af de børn, der vokser op med en far eller mor med psykisk sygdom, selv vil få psykosociale problemer, som kan udvikle sig til en psykisk sygdom.

Der er brug for, at vi holder særligt øje med børn i risikogrupper og sikrer, at de får den nødvendige hjælp. Derfor vil vi;

  • Indskærpe overfor ressourcer-personer – f.eks. praktiserende læger, der er i kontakt med forældrene, at de skal være opmærksomme på hvordan børnene har det og vurdere om de skal have hjælp. Det sker ikke systematisk i dag.
  • Alle børn i Danmark, som har en forælder med psykiske vanskeligheder, skal have et tilbud fra deres kommune om, at de kan deltage i et skræddersyet tilbud – f.eks. et gruppeforløb med andre børn i samme situation.

ET ÅBENT TILBUD TIL UNGE - EN UDTRAKT HÅND

Sommetider kan det være en barriere for børn og unge at henvende sig til det kommunale system, hvis de kæmper med mentale problemer. Her kan tilbud i civilsamfundet være en mulighed for dem. En åben dør og en uforpligtigende snak kan være rigtig værdifuldt for mange. Det kan f.eks. være et tilbud som Headspace, der tilbyder et åbent, fleksibelt, nysgerrigt og ubegrænset tilbud, som er tilgængeligt, når de unge vil snakke om de problemer, der tynger dem.

En organisation som Headspace, kan også tilbyde en ny start til de mange unge, som er kørt fast i de offentlige systemer. Det kan være anbragte unge, som har oplevet alt for mange bopælsskift, eller det kan være unge, som har opgivet at finde rundt i de kommunale forvaltninger. Her kan et civilsamfundstilbud som Headspace, gennem brobygningen til kommunerne, sikre, at ”forvaltningstrætte” unge bliver hjulpet det helt rigtige sted i kommunen.

Konkret foreslår vi, at afsætte midler til at sikre et landsdækkende tilbud drevet af kræfter i civilsamfundet. (25 mio)

EN STRESSFRI HVERDAG FOR BØRN OG UNGE

Vi lever i et samfund med et væld af informationer, der gør, at hjernen forståeligt nok ikke længere kan følge med. Børn og unge skal lige som os andre tage stilling og hensyn konstant og hele tiden. Konsekvenser er, at alt for mange børn og unge lider af stress – der kan udvikle sig til f.eks. angst og depression. Derfor bliver vi nødt til at ændre på nogle af de forhold i samfundet, som presser børn og unge, samtidig med at vi skal give dem en ballast til at håndtere de vilkår, vi alt andet lige ikke kan forandre.

Konkret vil vi:

  • Børn og unge skal koble af i børnehaven, skolen og ungdomsuddannelserne. Den bedste udvikling sker, når tingene gror nedefra. Derfor vil vi sætte i værk, at 20 børnehaver, 20 grundskoler og 20 ungdomsuddannelser (med særligt fokus på erhvervsuddannelser) får mulighed for at afprøve nye veje til en stressfri hverdag, som kan tjene andre til inspiration.
  • Sundhedsministeriet skal indgå partnerskaber med fem udvalgte kommuner og deres respektive region om forsøg, hvor børn og unge tilbydes terapeutiske programmer supplement eller alternativ til medicin i de tilfælde, hvor det giver mening. Der foreligger pt. evidens for at dette gør sig gældende for programmerne MBSR og MBKT (Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi), men det kan også være andre indsatser.

NY STRATEGI FOR MENTAL SUNDHED

Politikere, forskere og interessenter skal i fællesskab formulere en dansk strategi for mental sundhed. Strategien skal sikre en helhedsorienteret national indsats. Strategien skal bl.a. have et klart fokus på, hvordan vi sikrer et bedre samarbejde imellem det kommunale og regionale system – så ingen børn og unge oplever at falde imellem to stole eller blive i tabt i overgangen fra det ene til det andet regi.

FAKTA

Mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 % af tilfælde af frafald på ungdomsuddannelser.

Halvdelen af unge kvinder mellem 18-34 år kæmper med psykiske problemer. Og hver fjerde kvinde mellem 26-34 år kæmper med psykiatriske diagnoser eller tegn på angst og depression.

Ca. 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år

Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år)

Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb

Antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system, er steget med 44 procent, fra 21.047 børn i 2010 til 30.383 børn i 2015.

På syv år er antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 procent.

Forekomsten af stress i alderen 16-24 år blev fordoblet i årene 1987-2005, mest for de unge kvinder, og forekomsten steg yderligere mellem 2010 og 2013 for unge kvinder mellem 16-24 år.