LANDBRUG OG NATUR I BALANCE

Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Vi vil stoppe intensiv drift på ca. 1/3 af det nuværende landbrugsareal inden 2050, mere specifikt 30%. Denne tredjedel skal overgå til nye former, fx skov, natur og græsenge, hvor køer og heste kan græsse. Når man pløjer en mark, frigiver man CO2. Ved at omlægge intensiv drift til ekstensiv drift udledes mindre CO2. Planter man samtidig skov, så optager skoven endda CO2. Vi vil udtage 230.000 Ha. i det næste årti.

INITIATIV 1: 1/3 UDTAGNING: GRÆSAREALER, NATUR OG SKOV

For få årtier siden kørte hele Danmark på olie, og for endnu kortere tid siden kom langt det meste el og varme fra kul. Dengang opfattede alle i energibranchen og resten af Danmark det som ren utopi, at man kunne lave en helt ny grøn energisektor, der oveni købet skulle være konkurrencedygtig. Om få år har vi nået det mål og vil have gennemført en lille revolution inden for vores energiforsyning. Til gavn for både klima, producenter, forbrugere og den danske økonomi. Fordi vi havde høje ambitioner. Fordi vi tog de rigtige valg på det rigtige tidspunkt – og de nødvendige hensyn til erhvervet. Fordi vi insisterede på både klima, kvalitet og lave priser.

Nu bliver opgaven at gøre det samme med dansk landbrug og dansk fødevareproduktion. Også her er der brug for at tænke ambitiøst og langsigtet og turde tage de rigtige beslutninger på det rette tidspunkt. Visionen er at skabe et helt grønt, giftfrit og klimavenligt landbrug i Danmark, der samtidig forbliver effektivt og produktivt og gør det mere attraktivt og populært at være landmand. Det kræver blandt andet, vi tænker mange ting sammen både klima, vandmiljø, biodiversitet og cirkulær økonomi, men også landbrugets rentabilitet og mulighed for at skabe nye produkter og finde nye markeder.

Hvorfor?

Udtagning af så store områder er en vidtgående løsning. Men det er også en metode, som giver mange gevinster på én gang, hvis man gør det rigtigt, dvs. får fat på de mest oplagte arealer bl.a. gennem en jordreform og jordfordeling:

  • Løser klimaproblemer – udtagning er det absolut bedste middel til at reducere CO2 fra landbruget som påpeget af bl.a. Wilhjelm-rapporten, Naturrådets rapport fra år 2000, Klimakommissionen og Natur,- og Landbrugskommissionen fra 2013
  • Klimasikring af oversvømmede byer – udtagede marker kan fungere som vandreservoir for byer
  • Rekreative værdier – skove, græsenge og naturområder med offentlig adgang giver herlighedsværdier
  • Bynær natur – Øger boligers værdier – boliger, der ligger tæt op ad udtagede områder kan stige i værdi
  • Kvælstof – mindre udledning af kvælstof
  • Fosfor – mindre udvaskning af fosfor
  • Landbrugets transport – mere sammenhængende marker giver mindre transporttid til landmanden og færre tunge maskiner i små landsbyer
  • Græsning – landmænd kan fortsat have dyr, der græsser og skabe nye nicheprodukter
  • Jagt og fiskeri – jagt og fiskeri giver indtægter til lodsejeren
  • Biodiversiteten gavnes
  • Forurening af vores drikkevand – der skal ikke sprøjtes oven på vores drikkevand og udtagning bidrager med dette
  • Oversvømmede og tørkeramte landbrugsjorde kan tages ud af drift

Hvordan?

Udtagningen skal ske frivilligt over tid ved dels at frakøbe jord til ny natur, dels ved at kompensere landmænd, som tinglyser jorden til forskellige formål, dels indføre en ny anvendelse af landdistriktsmidlerne i EU og arbejde for en ny landbrugsstøtte på EU-niveau, der skal belønne samfundsgoder herunder mere klimavenlig drift. En del af de fratrukne arealer vil således kunne indgå i ekstensiv drift, fx som græsningsarealer til økologiske kvæg, skov, nicheproduktion og specialiserede afgrøder. En del af finansieringen foreslås anskaffet ved en omlægning af den nuværende landbrugsstøtte, en anden del ved at indgå et strategisk partnerskab med de private fonde i Danmark, der allerede har som eksplicit formål at øge arealet af natur og støtte grønnere scenarier i anvendelse af de danske jorde.

Hvor meget?

Vi foreslår at fastlægge en politisk vision om at udtage i alt 30 pct. af den nuværende landbrugsjord, hvilket flugter med Naturrådets anbefaling. Udtagningen skal ske inden 2050. Det danske landbrugsareal udgør 2,6 mio. hektar. Ca. 2,3 mio. hektar er i omdrift, og heraf dyrkes korn på ca. 1,5 mio. hektar. Antages samlet 30 pct. af arealet i omdrift udtaget, vil der skulle udtages ca. 700.000 hektar frem mod 2050.

Vi foreslår at foretage denne udtagning lineært frem mod år 2050, så vi frem mod 2030 udtager i alt 230.000 hektar landbrugsjord af traditionel omdrift.

EN HJÆLP TIL LANDBRUGET

Udtagning er redningen for dansk landbrug. Allerede i dag kæmper mange landmænd med oversvømmede marker. Problemerne bliver kun større i takt med klimaforandringerne. Udtagning kan være løsningen for landmænd med uheldigt placerede vandlidende og miljømæssigt sårbare jorde. Derfor vil store dele af landbruget på et tidspunkt også kunne støtte op om denne plan. Det skal selvfølgelig ske uden ekspropriation og med respekt for den enkelte landmand.

Økonomi

Opkøb af landbrugsjord er en dyr løsning, men nogle jorde kan tinglyses, så landmanden stadig ejer jorden, men modtager en kompensation for at lade jorden blive til fx skov eller vådområde i al fremtid. Den tidligere regering har beregnet de budgetøkonomiske omkostninger ved udtagning af landbrugsjord til ca. 2500 kr./ha/år, men dette er ikke et nettobeløb, da der vil kunne være indtægter fra den nye anvendelse, f.eks. fra skovbrug. Samfundsøkonomisk vil omkostningen være betydelig lavere, og i nogle tilfælde endda positiv.

Med alle de fordele – og potentielle gevinster – så er der god fornuft i udtagning. For udtagning betyder ikke kun et tab af værdier. Arealerne kan bruges til jagt og fiskeri, som giver indtægt. Landmanden kan have dyr, der græsser. Mindre risiko for forurening af grundvandet, hvilket vandforbrugerne i sidste ende betaler. Boliger i området stiger i værdi, hvilket giver penge i ejendomsskatter til staten. Udtagning er ikke kun en udgift, men også en indtægt. Pengene til opkøb bør i høj grad administreres af den danske naturfond, som har erfaring med netop opkøb af naturområder.

INITIATIV 2: GIFTFRIT LANDBRUG I 2050

De sidste 2/3 af det danske landbrugsareal skal gradvist bevæge sig henimod et giftfrit, klimavenligt og cirkulært landbrug inden 2050.

Langt de fleste danske landmænd er stolte af deres erhverv, overholder reglerne og bruger sprøjtemidler med stor omtanke. Vi vil gradvist udfase brugen af pesticider på de konventionelle jorde hen imod 2050. Det kræver brug af nye teknologier, som præcisionssprøjtning, droneteknologi og bioteknologi, som endnu ikke er udviklede eller implementerede.

Allerede i dag, sker der store udviklinger indenfor landbruget med nye og spændende former for produktion, hvor det konventionelle landbrug udvikles og ændres. Ikke nødvendigvis til økologiske men i en stadig grønnere og mere klimavenlig retning. Disse udviklinger skal vi støtte op om.

Økonomi

Til forskning i nye teknologier samt bedre produktivitet fra økologi har vi afsat en forskningspulje på 630 mio.kr. årligt fra 2022. Vi indfaser initiativet fra 530 mio. kr. i 2020. Vi prioriterer bl.a. stigningen i forskningsreserven til at medfinansiere dette initiativ.

INITIATIV 3: FORSKNING OG FORTSAT FØDEVAREPRODUKTION

Danmark skal stadig være et landbrugsland, og vi skal fortsat være storeksportører af fødevarer.

Fortsat eksport og udtagning kan kun lade sig gøre, hvis vi øger effektiviteten. Derfor skal vi investere i forskning og udvikling af både det moderne og det økologiske landbrug, så fødevareproduktionen kan stige. Hvis vi udtager 30% af landbrugsarealet vil produktionen falde, selvom det er de dårligste jorde. Derfor skal resten – både det moderne, giftfrie landbrug og det økologiske blive mere effektive. Effektiviteten skal øges med 15%. Det kan kun ske, hvis vi som samfund forsker i nye og mere effektive metoder til dyrkning.

Gennemsnitsproduktionen fra det moderne, konventionelle landbrug vil stigehelt automatisk fordi de mindst produktive jorde er udtaget af intensiv produktion (initiativ 1). Mange landmænd er frustrerede over oversvømmede eller udpinte jorde, som udelukkende dyrkes fordi det kræves for at opretholde kvæg- eller svineproduktion – ikke pga. udbyttet fra jordene.