MANGFOLDIGE SKOLER

Det har værdi, at vi går i skole med hinanden. På kryds og tværs af sociale og kulturelle skel. For det er i skolens fællesskab, vi lærer at leve sammen i vores fælles demokrati. Mangfoldige skoler udvider vores horisont og gør Danmark større.

Derfor må vi tage ansvar for, at skoler ikke bliver opdelte reservater, hvor man kun møder dem, man ligner.

Radikale Venstre vil give kommunerne pligt til at sikre, at deres skoler i vidt omfang afspejler det omgivende samfund.

VELKENDT PROBLEM - HANDLING SAVNES

Side om side ligger skoler, hvor der et sted stort set kun går elever med anden etnisk baggrund og/eller socialt belastet baggrund, og lige ved siden af kun elever fra etnisk danske og ressourcestærke hjem.

På disse skoler lærer man ikke hinanden at kende på kryds og tværs. Man lever og lærer i opdelte reservater. Man bor og leger tæt på hinanden, men ikke sammen. Dermed misser vi den store mulighed, som skolen er, for at skabe fællesskab og sammenhold på tværs af sociale og kulturelle skel.

I årevis har problemet med opdelte skoler fået lov at bestå – ja, endda vokse. Men politikerne kan ikke blive ved at vende det blinde øje til. Vi må se virkeligheden i øjnene.

FORPLIGT KOMMUNERNE OG GIV DEM MULIGHEDER

Vi kender udfordringen. Så lad os da løse den. Radikale Venstre foreslår, at:

  • Kommunerne skal have ansvar for, at undervisningsfællesskabet på deres skoler i vidt omfang afspejler befolkningssammensætningen lokalt. Dette skal indføres som princip i folkeskoleloven.
  • Folkeskolelovens eksisterende dispensationsparagraf skal udvides, så der også kan gives dispensation fra regler i loven, når formålet er at få skoler, som afspejler befolkningssammensætningen.
  • Linjefag med specialisering i dansk som andetsprog skal genindføres på læreruddannelsen, så ekspertise inden for dette område kan være til stede på flere skoler.
  • Mangfoldigheden skal også opretholdes, når de unge fortsætter i gymnasiet. Derfor skal man lokalt finde modeller, som sikrer det. Fx ved at lave distriktsoptag til gymnasier og sikre alsidigt elevgrundlag i distriktet, eller ved at bruge karakter (både top og bund) til at fordele optaget (Aarhus-modellen). Hvis ikke regionerne selv kan løse opgaven, må der lovgivning til.

GRIB KLOGT IND - MED BLIK FOR NUANCER OG FORSKELLE

Vi skal sætte ind. Men vi skal gøre det med nuancerne i behold. For at styrke fællesskabet og uden at stemple nogle børn som forkerte. Tre ting er vigtige for at skabe de løsninger, vi efterlyser:

Ikke kun et storby-problem
Problemet kan ikke isoleres til storbykommuner og den københavnske vestegn. I stort set alle kommuner kan man se, at der findes skoler, hvor elevsammensætningen er markant anderledes end i kommunen generelt.

Ikke kun rettet mod elever med anden etnisk baggrund
Mangfoldighed er godt for alle børn. Målet er ikke at befri elever med anden etnisk baggrund fra hinanden. Alle børn har gavn af at møde forskellighed og kende dem, de deler nabolag med – også selv om de har en anden baggrund end en selv.

Ingen stive kvotesystemer og busmodeller
Vi skal have respekt for den forskellighed, der er på tværs af kommuner. Befolkningssammensætningen er forskellig, geografien er forskellig og måden at løse udfordringen på kan være forskellig. Derfor duer centrale kvotesystemer ikke.

Kommunerne skal heller ikke pålægges rigide krav, som betyder, at de må fragte elever fra den ene ende af kommunen til den anden for at gå i skole. Problemet kan løses uden. For skoler med uforholdsmæssig stor andel af elever med en mindretalsbaggrund ligger som regel tæt på skoler, som har en helt anden elevsammensætning.

GODE EKSEMPLER - HER HAR MAN LØST DET

Kommunerne har allerede mange muligheder for at skabe mangfoldighed og positive forandringer. Men det kræver en helhjertet og velovervejet indsats.
Her blot to eksempler:

Holstebro
I Holstebro by har man lagt fem skoledistrikter sammen til ét, som har tre undervisningssteder (og en overordnet skolebestyrelse). Hvert undervisningssted har derudover sin egen lokale ledelse, sit eget forældreråd og sin egen profil. Kommunen varetager fordeling af elever til de tre undervisningssteder i distriktet. Forældrene prioriterer hvilken skole, de ønsker optagelse på.

Formålet med det nye skoledistrikt er at få skoler, som afspejler befolkningssammensætningen i Holstebro by – sådan var det nemlig ikke før. Man tilstræber, at der i hver klasse er mindst 5 pct. og max 18 pct. tosprogede i hver klasse. Og målet nås gennem de prioriteter, som forældre har ønsket. Stort set alle elever får opfyldt deres første prioritet. Det lykkes, fordi man med lukning af to skoler og med nye profiler til skolerne og krav om aktiv søgning af skole har fået brudt gamle vaner og mønstre i skolevalget.

Samtidig har man investeret i at få løftet skoler, som havde behov for renovering.

Helsingør
I Snekkersten har man fra det forgangne skoleår sammenlagt tre skoler til én fælles skole på tre matrikler. Selv om befolkningssammensætningen i skoledistriktet samlet set ligner gennemsnittet i Danmark, er der store socioøkonomiske forskelle på boligområder inden for distriktet.

Den ene af skolens matrikler (Skolen ved Rønnebær Allé) er placeret tæt op af Helsingør Kommunes største boligsociale bebyggelse og har haft den største andel af to-sprogede elever og elever fra lavere sociale lag. Med strukturændringen har man gjort denne skole til udskolingsskole for alle 7.- 9.-klasser i distriktet. Dermed opnår man en større mangfoldighed på hver enkelt matrikel, end man havde på de tre skoler før strukturændringen.

Et væsentligt formål med strukturændringen er netop at lære distriktets børn og unge at interagere med hinanden. Derfor har skolebestyrelsen vedtaget klassedannelsesprincipper, der allerede fra skolestart sigter mod at styrke diversiteten i alle klasser, på alle matrikler. Som en ekstra gevinst er Skolen ved Rønnebær Allé placeret på samme matrikel som Helsingør Gymnasium, og strukturændringen giver dermed også mulighed for, at udskolingsafdelingen kan øge samarbejdet med ungdomsuddannelserne.

Rejsehold
Radikale Venstre har haft nedsat et rejsehold, som har fundet inspiration til, hvordan kommuner og skoler kan anvende forskellige greb til at opnå mangfoldige skoler. Rejseholdet har lavet en rapport, som findes på www.radikale.dk