MERE LIGESTILLING. INGEN TVANG, UNDERTRYKKELSE OG SOCIAL KONTROL

Et flertal i folketinget bakker op om forbud mod at bære burka. Argumentet er, at kvinderne er ofre, der skal sættes fri fra undertrykkelse.

I Radikale Venstre mener vi også, at ofrene skal hjælpes. Men ikke ved at straffe dem. I stedet skal vi forebygge ved at fremme ligestilling og hjælpe ofrene for undertrykkelse.

Radikale Venstre ønsker at afsætte midler fra satspuljen til at bekæmpe social kontrol og undertrykkelse og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.

Vi ved, at andelen af kvinder, der udsættes for social kontrol er markant større i socialt belastede boligområder, hvor der er en stor andel af danskere med anden etnisk baggrund. Derfor er det også her, vi skal sætte særligt ind med en målrettet indsats.

Hvis fortalerne for et burkaforbud mener noget med de mange ord om ligestilling, så handler de nu sammen med os med de initiativer, der virker. I stedet for alene at vedtage symbollovgivning, der straffer ofrene for undertrykkelse.

1. UDDANNELSESPROGRAM I LIGESTILLING OG FOREBYGGELSE TIL LOKALE RESSOURCEPERSONER

Hvis vi skal fremme ligestilling i miljøer, hvor kvinder undertrykkes, skal vi have engageret nogle af dem, der allerede færdes i relevante boligområder, og som allerede er en positiv autoritet. Det kan være sundhedsplejersker, læger, fodboldtrænere, lærere, erhvervsdrivende, bydelsmøde eller hvem som helst, der har en stærk position i miljøet.

Derfor foreslår vi et uddannelsesprogram for lokale ressourcepersoner, hvor de bliver klædt på til at kunne styrke lokalsamfundets modstandskraft mod radikalisering, undertrykkelse, social kontrol og til at fremme ligestilling. Uddannelsesprogrammet skal udvikles og drives af en national taskforce bestående af praktikere og fagpersoner med konkret kendskab til ligestilling og udfordringer med undertrykkelse og social kontrol i bestemte områder. Det er vigtigt, at uddannelsesprogrammet tilrettelægges fleksibelt og med afsæt i det konkrete behov for sparring, som ressourcepersonerne har. Det er den enkelte kommune, der kan indstille de lokale ressourcepersoner til deltagelse på uddannelsesprogrammet.

2. FOREBYGGELSESPULJE TIL SKOLER OG KLUBBER

Vi skal benytte os af den indsigt, som lærere og pædagoger har i det enkelte barn – og af den respekt, som navnlig lærerrollen ofte har i etniske miljøer. Det skal bl.a. bidrage til, at vi opnår målet om, at alle børn i Danmark deltager i fællesskabet og har en klar opfattelse af deres rettigheder og betydningen af ligestilling mellem kvinder og mænd. Og vi skal styrke mulighederne for at sætte tidligt ind, i tilfælde hvor forældrene ikke formår at være bolværk mod undertrykkelse og ekstremistisk påvirkning af deres børn.

Derfor foreslår vi, at skoler og fritidsklubber skal kunne få tilskud til delvist at frikøbe enkelte lærere og pædagoger til at opbygge relationer og have dialog med unge og forældre, hvor der er en konkret risiko for undertrykkelse, manglende ligestilling, isolation fra det danske samfund eller egentlig radikalisering. Puljen skal målrettes skoler og klubber med den største andel af børn/unge i risiko for undertrykkelse og /eller radikalisering.

3. MASSIV STØTTE TIL ALLIANCEPARTNERE I CIVILSAMFUNDET

Der findes allerede stærke kræfter i de etniske miljøer, som arbejder stædigt for at modvirke radikalisering og fremme ligestilling, frihed og demokratisk sindelag. De kræfter skal vi støtte og give næring. Deres arbejde må ikke strande på grund af manglende finansiering.

Derfor vil vi afsætte midler til over en årrække at støtte initiativer, som inden for de etniske miljøer arbejder for demokratiske værdier, ligestilling og frihed. Det er f.eks. initiativer som Bydelsmødrene, der yder en frivillig indsats i lokalområder for at støtte kvinder, der føler sig isolerede fra øvrige samfund. Eller Exitcirklen som arbejder for at hjælpe piger og drenge og kvinder og mænd, der søger hjælp til at slippe ud af social kontrol. Og foreninger som Etnisk Ung, der har en hotline til unge, der føler sig presset af social kontrol og foreninger som Sabaah, der arbejder for seksuel ligestilling blandt etniske minoriteter.

4. UDBREDELSE AF EXIT-PROGRAMMER

Det skal sikres, at der er exitprogrammer til rådighed for alle unge, som søger at bryde ud af et radikaliseret miljø, undslippe social kontrol og undertrykkelse. Exitprogrammerne skal udbredes og have et langt bredere sigte end i dag, så der også er et helstøbt tilbud til piger og kvinder (og drenge og mænd), der søger at bryde ud af et undertrykkende kulturelt miljø, søger reel ligestilling og ønsker at frigøre sig fra social kontrol.

5. FLERE PLADSER PÅ KRISECENTRE

Der skal etableres flere pladser på krisecentre til dem, der flygter fra både vold, undertrykkelse og social kontrol. I dag afvises ifølge nogle kilder mere end halvdelen af de kvinder, der søger plads på krisecentre på grund af pladsmangel. Der skal etableres pladser til både piger og kvinder og til drenge og mænd, der flygter fra undertrykkelse og social kontrol. Eksempelvis gennem Red Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter.

6. UDSLUSNINGSBOLIGER OG NETVÆRK TIL OFRE FOR UNDERTRYKKELSE

I dag er vi ikke gode nok til at hjælpe kvinder og mænd videre, efter de har opholdt sig på et krisecenter. Krisecentrene leverer uvurderlig hjælp i en akut situation, men vi har ikke for alvor hjulpet, hvis ofrene står alene, når de skal opbygge et nyt liv. Og alt for ofte ender ofrene med at vende tilbage til den undertrykkelse og/eller vold, de er flygtet fra – fordi de ellers står helt alene.

Derfor skal vi afsætte midler til at etablere langt flere udslusningsboliger og igangsætte netværksinitiativer målrettet ofre for social kontrol, vold og undertrykkelse efter ophold på et krisecenter.

FINANSIERING

2/3 dele af de midler, der er afsat på satspuljen til beskæftigelses- og udlændingeområdet skal bruges på indsatsen. På Sats-puljen er der til udlændinge og beskæftigelsesområdet afsat 288,5 mio. kr. i 2018, 243,2 mio kr. i 2019, 322,0 mio kr. i 2020 og 360,0 mio kr. i 2021.

FAKTA

Kvinder bosat i ghetto-lignende områder oplever i væsentlig højere grad social kontrol. Nydanskere bosat i et område, hvor ingen af de andre beboere har indvandrerbaggrund, oplever i mindre grad social kontrol sammenlignet med dem, der bor i et område, hvor alle eller næsten alle af beboerne er med indvandrerbaggrund. Det indebærer, at nydanskere, som bor i et ghetto-lignende område, i højere grad oplever en begrænsning i deres selvbestemmelse og frihed med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, end de nydanskere, som bor uden for sådant et område.