MERE OG BEDRE NATUR I DANMARK

Radikale Venstre vil hæve den grønne overligger for naturtilstanden i Danmark. Vi ønsker os mere og bedre natur i hele landet. Alle danskere skal kunne møde lærker, rådyr, agerhøns og viber. Det handler om livskvalitet.

Derfor skal vi beskytte og udvikle vores natur – både i det åbne land, i skovene, ved kysterne og i havet. Til gavn for biodiversiteten, hverdagsnaturen, landskabet – og ikke mindst den folkelige begejstring omkring vores fælles natur.

Men livet uden for de store byer skal ikke leves i et frilandsmuseum. Landbrug og turisme skal drives og udvikles i samspil med naturen. Vi skal etablere gode rammer for innovation og vækst med grønt fortegn – og altid med respekt for naturens tålegrænser.

10 FORSLAG TIL MERE OG BEDRE NATUR I DANMARK

1. EN TREDJEDEL AF DANMARK SKAL VÆRE NATUR

Vi ønsker klare mål og strategier for vores natur, ligesom vi har for vores økonomi. Vores vision er, at en tredjedel af Danmarks areal skal være natur inden 2040. Det indebærer både mere og bedre natur. På langt flere arealer skal naturhensyn veje tungest. Så vi får mere plads til planter, dyr – og korridorer, der får vores natur til at hænge bedre sammen. Samtidig skal åer genslynges, vandløb restaureres, høj-moser og heder genetableres. Denne naturgenopretning skal give mere natur af stor værdi. Endelig ønsker vi en national strategi for, hvordan og hvornår Danmark skal efterleve målet om ”gunstig bevaringsstatus” for vores beskyttede arter og naturtyper, jf. EU’s habitatdirektiv. Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.

2. BRUG DET GRØNNE DANMARKSKORT

Danmarkskortet giver overblik over naturtilstanden og gør det muligt at sætte ind, hvor naturen er mest sårbar og truet med de mest omkostningseffektive virkemidler. Kortet er derfor et effektivt redskab til at prioritere naturindsatsen og skabe sammenhængende natur i Danmark. Med det grønne Danmarkskort kan vi give kommunerne grundlag for effektivt at udpege fremtidens naturarealer. Derfor skal det grønne Danmarkskort i brug igen. Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.

3. GIV LANDMÆND TILSKUD EFTER INDSATS

Vi ønsker at indrette den EU-støtte, dansk landbrug modtager, så danske landmænd får maksimal tilskyndelse til at passe på naturen. Inspireret af England foreslår vi et pointsystem, hvor landmændene kan indgå aftaler om at forpligte sig til mere miljøvenlig drift for til gengæld at få mere landbrugsstøtte. Over halvdelen af det engelske land-brugsareal er omfattet af programmet, og de engelske landmænd er glade for systemet. Samtidig med indførelsen af et nyt pointsystem vil vi lette de administrative byrder for danske landmænd ift. at tage naturtiltag. De konkrete udgifter afhænger af, hvordan støttesystemet sættes sammen. Forslaget finansieres inden for rammerne af landdistriktsmidlerne, jf. afsnit om finansiering.

4. BEDRE BESKYTTELSE AF HAVNATUREN I DANMARK

Vi ønsker en bedre beskyttelse af vores havnatur, så vi også fremover har mulighed for at fange fisk og nyde natur, dyreliv og friluftsaktiviteter i havene omkring Danmark. Derfor vil vi indføre et forbud mod bundtrawling i alle maritime Natura2000-områder. Det gældende trawlforbud i Øresund har resulteret i en stor og sund torskebestand, hvorfra der spredes yngel til naboområderne. Det skal vi udbrede. Samtidig vil vi fremme naturskånsomt fiskeri. Og endelig vil vi ikke give nye tilladelser til råstofindvinding fra sårbare havområder, men fremme at allerede åbnede råstofindvindingsområder så vidt muligt graves færdig inden nye åbnes. Stigende indvinding af råstoffer har resulteret i, at bundforholdene visse steder er ændret så markant, at det truer økosystemets funktion og dermed fiskeriet. Det skal et stop for nye tilladelser på sigt dæmme op for. En udpegning af fx Øresund som maritimt beskyttet område er et eksempel, hvordan alle tre hensyn kan imødekommes. Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.

5. BESKYT OG FORSKØN VORES FÆLLES KYSTER

Det er særligt dansk, at vores kyster er ubebyggede og for alle. Vi – og størstedelen af danskerne – værdsætter vores frie kystlinje og vil beskytte den unikke, danske naturarv, som findes her. Derfor vil vi bevare strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Dog vil vi give adgang til, at kystbeskyttelsesanlæg og anden bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen kan fjernes eller forskønnes, så vi får nogle endnu smukkere kyster. Vi foreslår, at give kommunerne kompetence til enkeltstående dispensation og åbne for en lempeligere praksis for ministerens ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i bynære områder. Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.

6. MERE NATUR OG AFRÆSNING I SKOVENE

Skovene er den naturtype i Danmark, der rummer flest truede arter – fordi skovarealet er begrænset, og fordi de fleste skove dyrkes intensivt. Vi foreslår et nyt nationalt skovprogram, der bl.a. har som mål, at mindst 20 procent af Danmarks skovareal udlægges til skov med fokus på biodiversitet, herunder urørt skov på både statslige og private arealer. Urørte skove byder på særlige naturoplevelser, hvorfor der skal være god adgang til dem. Desuden ønsker vi at tilføre skovene flere naturlige processer ved at indføre mere græsning i skovene. Forslaget vurderes at koste op imod 50 mio.kr. årligt. Vi foreslår, at midlerne dels findes inden for de nuværende skovord-ninger dels fra øgede landdistriktsmidler. I tildelingen af midlerne prioriteres først urørt skov – dernæst skovrejsning.

7. MERE VIDEN OM NATUR - TIL DEM, DER PASSER PÅ DEN

Vi er overbeviste om, at landmænd, skovfogeder, fiskere og alle andre, der lever af vores fælles natur, gerne være med til at passe på den. Vi mener, de fortjener en hjælpende hånd, så det bliver nemmere for dem at gøre en lille indsats med en stor effekt. Derfor ønsker vi, at der på relevante erhvervsuddannelser undervises mere i, hvordan landmænd, skovfogeder, fiskere og andre relevante professioner med simple og billige værktøjer kan beskytte naturen langt mere effektivt i den daglige drift. Det vil samtidig være relevant at udbyde efteruddannelse med samme tema. Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.

8. FLERE NATURPARKER I DANMARK

Naturparker er velegnede til både at skabe mere og bedre natur. Samtidig medvirker oprettelsen af nye naturparker til at styrke det lokale engagement omkring natu-ren i de områder, hvor de oprettes. Vi ønsker at oprette flere naturparker i Danmark. Skjern Å er et godt eksempel på et område, hvor vi med fordel kan oprette en naturpark. Det vurderes, at omkostningerne per naturpark er 5 mio. kr. om året, hvilket foreslås finansieres af landdistriktsmidler, jf. afsnit om finansiering.

9. OMLÆG SÅRBARE LANDBRUGSJORDER TIL NATUR

Meget sårbar jord som fx lavbundsjorder og ådalsskrænter er slet ikke rentable at dyrke, og bør i stedet omlægges til værdifuld natur. Vi ønsker dels at udtage sårbar landbrugsjord, dels at sikre at denne – og allerede udtagen jord – plejes. Det vil give en stor naturgevinst, mindske udledningen af kvælstof og har en øjeblikkelig positiv virkning på klimaet. Vi ønsker at bruge de øgede landdistriktsmidler til indsatsen, jf. afsnit om finansiering.

10. BESKYT VORES DRIKKEVAND

Vi ønsker en langt bedre beskyttelse af vores grundvand, så vi undgår en situation, hvor vi må købe vand på flaske. Derfor vil vi genindføre sprøjte- og gødskningsforbuddet på beskyttet natur og kræve kommunale indsatsplaner, der sikrer, at grundvandet beskyttes med sprøjtefri zoner. Desuden vil vi stille krav om, at alle sprøjtemidler fremover kun godkendes, hvis der ikke er den mindste tvivl om, hvorvidt midlet kan gå i grundvandet. Sammen med de øvrige naturforslag vil det nedbringe landbrugets forurening af grundvandet til gavn for alle danskeres sundhed. Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.

Finansiering

Danske landmænd modtager ca. 7 mia. kr. årligt i direkte støtte fra EU. Dertil kommer ca. 660 mio. kr. i landdistriktsmidler - samt tilhørende national medfinansiering - der skal sikre mere miljø, natur og anden grøn udvikling i landbruget.

EU giver mulighed for, at op til 15 pct. af den direkte støtte kan overføres til landdistriktsmidlerne. Danmark har besluttet af overføre 5 pct. af midlerne i 2015, 6 pct. i 2016 og 7 pct. i årene 2017-19 med virkning det efterfølgende år. Det betyder, at der gennemsnitligt overføres ekstra 431 mio.kr. om året til landdistriktsmidlerne i årene 2015-19.

Den 1. august 2017 har Danmark igen mulighed for at overføre flere midler fra den direkte støtte. Vi foreslår at udnytte muligheden fuldt ud og overføre 15 pct. af den direkte støtte, hvilket samlet svarer til omkring 1 mia. kr. om året i 2018 og 2019.

En fuld modulation på 15 pct. betyder således, at der bliver omkring 600 mio. kr. ekstra landdistriktsmidler til rådighed til grønne formål. Naturpakkens forslag finansieres ud af denne ramme.