SENERE TILBAGETRÆKNING KRÆVER BEDRE ARBEJDSMILJØ

Radikale Venstre ønsker at give et samfund videre til vores børn, der er endnu bedre end det, vi fik i arv af vores forældre. Derfor beder vi de, der kan, om at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, så vi kan foretage milliardinvesteringer i vores børns opvækst. Vi kalder det en generationsgave.

Vi er bevidst om, at der allerede i dag er grupper på det danske arbejdsmarked, som er hårdt belastede af et nedslidende arbejdsmiljø.Derfor har vi foreslået at styrke seniorførtidspensionsordningen, så ældre, der har mistet den fulde arbejdsevne får mulighed for at gå på seniorførtidspension.

Vi ønsker dog samtidig at sætte ind over for hårdt psykisk og fysisk belastet arbejdsmiljø med en massiv forebyggelsesindsats. Vi tror på, at forebyggelse er en forudsætning for, at fabriksarbejdere, sygeplejersker og mange andre grupper med hårde arbejdsmiljøer kan blive et år ekstra på arbejdsmarkedet. Vi skal undgå, at mennesker bliver nedslidte. Derfor foreslår vi en ny arbejdsmiljøpakke, der målrettet sigter mod at reducere fysisk og især psykisk nedslidning.

Vi foreslår:

1. DROP NEDSKÆRINGER I ARBEJDSTILSYNET

Bevillingerne til Arbejdstilsynet er historisk lave. Ikke siden 2003 har Arbejdstilsynet haft færre ressourcer – og den gang havde tilsynet ikke supplerende opgaver i forhold til social dumping og arbejdsskader. Der er behov for at tilføre Arbejdstilsynet markant flere ressourcer, og der er behov for en bred politisk aftale om en permanent bevilling til Arbejdstilsynet. Bevillingen skal øges med minimum 65 mio.kr. for bl.a. at kompensere for de senere års nedskæringer og sikre fortsat udvikling af tilsynsindsatsen.

2. MASSIV FOREBYGGELSESINDSATS GENNEM ARBEJDSMILJØRÅDGIVNING

Erfaringer viser, at arbejdsmiljørådgivning entydigt har positiv effekt på arbejdsmiljøet. Konkret vil vi etablere et forsøgsprojekt om arbejdsmiljørådgivning målrettet mindre virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte i tråd med Arbejdsmiljørådets forslag. Der afsættes 12 mio. kr. til at iværksætte ca. 200 rådgivningsforløb i perioden 2017 til 2019.

3. SÆRLIGE TILSYNSINDSATSER

Særlige tilsyn er i dag op til 20 gange så effektive som risikobaserede tilsyn. Alligevel har regeringen valgt at prioritere en risikobaseret tilsynsmodel. Vi ønsker flere særlige tilsynsindsatser med fokus på brancher med forøget risiko for især psykisk nedslidning – samt, at erfaringerne fra de særlige tilsynsindsatser integreres i det risikobaserede tilsyn med henblik på bl.a. at udvikle et mere præcist risikoindeks. Vi afsætter 40 mio.kr. til særlige tilsynsindsatser i de kommende tre år (2017-19). Det skal sikre en bedre overgang mellem tidligere tilsynsindsatser og det nye risikobaserede tilsyn.

4. VOLDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE

Vold på arbejdsmarkedet koster hvert år samfundet ca. 640 mio.kr. i sygefravær. Alligevel er voldsforebyggelsen med virkning fra 2016 helt fjernet fra finansloven. Vi foreslår at afsætte 3 mio.kr. årligt til en arbejdspladsrettet voldsforebyggelseskampagne over en periode på mindst 3 år. Kampagnen skal målrettes særligt udsatte brancher inden for både den offentlige og private sektor.

5. BRANCHESPECIFIKKE FOREBYGGELSESINDSATSER

Partssystemet har en vigtig rolle i forhold til at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Midlerne til partssystemet var oprindeligt direkte knyttet til udviklingen på arbejdsskadeområdet, og de udbetalte erstatninger for arbejdsskade og arbejdsulykker. Jo flere udgifter til arbejdsskader og erstatninger, desto flere penge til partsystemet med henblik på, at forebygge nye skader i de relevante brancher.

Midlerne til partssystemet er over de sidste fem år beskåret fra 100 mio.kr. i 2010 til nu ca. 45 mio.kr. De reducerede midler er ikke et resultat af bedre arbejdsmiljø og færre erhvervsskader, men et resultat af, at staten har brugt midlerne på andre formål.

Derfor vil vi afsætte 50 mio.kr. til partssystemet på arbejdsmiljøområdet, således, at vi sikrer et stabilt grundlag for den forebyggende arbejdsmiljøindsats i udsatte brancher.

6. FORSKNING I PSYKISK ARBEJDSMILJØ

I de seneste 5 år er antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader ifølge Arbejdstilsynet steget med 78 pct. Anerkendelsesprocenten er dog fortsat meget lav. Det skyldes bl.a. manglende viden om psykiske arbejdsskader. Vi vil derfor styrke arbejdsmiljøforskningen med en øremærket pulje på 15 mio.kr. årligt i en periode på tre år ti forskning i arbejdsbetingede psykiske lidelser.

FINANSIERING

Forslagene i vores arbejdsmiljøpakke finansieres af de midler, som endnu ikke er brugt i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Der resterer ca. 400 mio.kr. i fonden.

FAKTA

Med velfærdsaftalen fra 2006 om gradvist stigende pensionsalder etablerede V, K, S, R og DF en Forebyggelsesfond (senere Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse) med en kapital på 3 mia. kr. Med finansloven for 2016 blev de arbejdspladsrettede forebyggelsesprojekter i nedslidningstruede brancher afviklet, og der er ikke taget initiativ til at iværksætte nye aktiviteter til trods for, at der resterer godt 400 mio. kr. i fonden.

Der er fortsat store udfordringer med nedslidning på de danske arbejdspladser. Fra 2010 til 2015 er antallet af anmeldte erhvervssygdomme steget med 25 pct. I 2015 blev der samlet anmeldt godt 21.000 erhvervssygdomme. Fra 2010 til 2015 er antallet af psykiske arbejdsskader steget med 78 pct. (Kilde: FTF notat, 09.09.2016).