SLUT MED BOLIGKAOS - 20.000 HJEM TIL UNGE

Alt for mange unge rammes i dag af boligkaos. Radikale Venstre vil derfor oprette en ungdomsbolig-fond. Finansieringen skal hentes gennem en omlægning af reglerne for forældrekøb. Ungdomsbolig-fonden skal gøre det billigere for kommuner at bygge almene ungdomsboliger, så der på sigt kan opføres omkring 20.000 ungdomsboliger. Målet er, at alle unge får en tryg boligsituation – uanset baggrund.

VISION: EN TRYG BOLIGSITUATION FOR ALLE UNGE

Hver sommer starter tusinder af unge på en ny uddannelse. Men ifølge Dansk Byggeris analyse om studieboliger fra 2017, mangler tusindvis af unge akut et sted at bo.

Desværre er det blevet ”new normal”, at særligt unge i de større byer bor på sofaer, i campingvogne eller hos tutorer i de første måneder af studietiden. Mange unge lejer bagefter små værelser i begrænsede tidsrum. Og et utal af unge oplever at skifte adresse 7-8 gange, før deres studie er fuldendt.

Boligkaos stresser de unge. Særligt tilflyttere og unge uden netværk bliver ramt. De nye studerende skal skabe sig en ny venneskare, vende sig til studielivet og stå på egne ben. Det er uhensigtsmæssigt, at de unge samtidig ofte står uden bolig.

Situationen er uacceptabel for Radikale Venstre. Det har været en politisk forventning, at flere unge skulle tage en uddannelse. Og flere unge tager – heldigvis – en uddannelse. Men antallet af boliger til unge er ikke fulgt med. Problemet er særligt stort i København, omegnskommunerne og Aarhus.

De almene ungdomsboliger skal huse unge fra vidt forskellige uddannelser, lige fra den jura-studerende, den kommende lærer, mekanikerlærlingen og den kommende SOSU-medarbejder. Men boligerne mangler.

Der er behov for en langsigtet plan. Radikale Venstres vision er, at alle unge får en tryg boligsituation - uanset baggrund.

ET MERE FAIR BOLIGMARKED

Radikale Venstre ønsker et boligmarked, hvor alle kan være med. Hvis det mål skal nås, bør der rettes op på skævheder. Unge uden netværk, herunder udvekslingsstuderende, er ofte uheldige på boligmarkedet. Andre unge har købestærke forældre. Radikale Venstre ønsker at bløde op på den ulige adgang. Konkret vil vi udligne de økonomiske fordele ved forældrekøb til fordel for opførsel af ungdomsboliger for alle. Der er ingen grund til, at de unge fra ressourcestærke hjem skal understøttes mere end nødvendigt. Forældre skal naturligvis fortsat kunne købe en lejlighed og leje den ud til deres børn. De skal blot betale skat på samme vilkår som de fleste andre udlejere.

Radikale Venstre ønsker at afskaffe de særligt gunstige beskatningsregler ved forældrekøb. På den måde kan vi bruge 285 millioner kroner årligt på ungdomsbolig-fonden, som skal høre under Trafik-, Bygnings- og Boligministeriet.

150 millioner kroner fra fonden skal gå til, at staten dækker 75 % af den kommunale grundkapital, som kommunen bidrager med, når der bygges almene ungdomsboliger. De resterende 135 millioner kroner reserveres til ungdomsboligbidraget (ungdomsboligbidraget er en statslig betaling pr. kvadratmeter til kommunerne med henblik på at sænke huslejen). Alt i alt får kommunerne et dramatisk incitament til at bygge flere almene ungdomsboliger. Støtten skal gå til udvalgte kommuner, hvor manglen på boliger for unge er størst.

Det anslås, at fonden kan medfinansiere 2000 ungdomsboliger årligt. Fonden skal i udgangspunktet løbe i 10 år. Dermed kan i alt 20.000 ungdomsboliger opføres.

ALMENE UNGDOMSBOLIGER - RAMMEN OM DET GODE UNGELIV

Radikale Venstre ønsker ikke blot flere boliger til unge. Vi ønsker en boligsektor for unge, der danner rammen om det gode ungeliv.

Radikale Venstre har fire overordnede mål:

  • Mål 1: Et åbent boligmarked for alle unge. Unges baggrund må kort sagt ikke blive udslagsgivende for deres boligsituation.
  • Mål 2: Billige boliger. Københavns Kommune oplyser i et notat, at en privat 1-værelses ungdomsbolig på maksimalt 35 m2 har en gennemsnitlig husleje på omkring 4.500-5.000 kr./mnd. Til sammenligning har en almen ungdomsbolig med samme vilkår en husleje på omkring 2.800 kr./mnd.
  • Mål 3: Privatliv. De almene ungdomsboliger bygges i vidt omfang som fællesskabsbetonede kollegieboliger frem for ungdomsboliger uden adgang til fællesrum mv. Kollegieboliger giver en vis mængde privatliv, hvis den unge har eget bad, toilet og té-køkken.
  • Mål 4: Mulighed for fællesskab. På kollegierne har de unge samtidig mulighed for at søge fællesskab med jævnaldrende.

Radikale Venstre har hentet inspiration til målene fra ”Boligundersøgelsen 2016” fra Danske Studerendes Fællesråd.

Det er en politisk beslutning, om den almene boligsektor fortsat skal spille en betydelig rolle i forhold til unges boligsituation. Det mener Radikale Venstre. Men i blandt andet København er det også en udfordring, at der er for få små boliger på det private marked. Radikale Venstre i København ønsker derfor også hurtigst muligt at ophæve det restriktive 95-kvadratmeter-krav, som ikke gælder for almene ungdomsboliger, men som kan hæmme byggeri af små boliger på det private marked. Regler i andre kommuner kan på samme vis udgøre en
barriere for flere boliger til unge.

BOLIGBEHOVET SKAL FREM I LYSET

Det vil blive Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opgave at vurdere løbende, hvor den kommunale grundkapital skal subsidieres. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal konkret, på baggrund af en faglig vurdering, melde en tilskudsramme ud til de enkelte kommuner. Det skal ske ud fra en boligbehovsanalyse med fokus på flere faktorer, herunder dækningsgraden (andelen af ungdomsboliger som %-del af antallet af studiepladser i kommunen), omfanget af boliger på det private marked, til- og udflytning, efterspørgslen og udbuddet ift. særligt små boliger samt udsigten til byggeri af boliger, som er egnede for unge.

Det varierer, hvor mange almene ungdomsboliger der bygges i landets forskellige kommuner. En række midlertidige løsninger, eksempelvis containerboliger, tages i brug på perspektivgrunde. Men perspektivgrunde skal senere anvendes til permanent byggeri. Eksempelvis containerboligerne er derfor netop midlertidige.

Generelt vil vi i fremtiden se et stigende antal singler og en tilflytning til de store byer, særligt København. Det giver et øget pres på de mindre boliger.

Disse udviklinger skal en boligbehovsanalyse tage højde for.

SÅDAN FINANSIERES ALMENE BOLIGER

Almene boliger finansieres i dag på følgende måde:

  • 10 pct. af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital
  • 2 pct. finansieres ved beboerindskud, og
  • 88 pct. finansieres ved optagelse af realkreditlån, som staten yder løbende støtte til.

Staten giver desuden ydelsesstøtte (beløbet er forskellen mellem beboernes betaling på realkreditlånet og den samlede ydelse på lånet). Udgiften er meget beskeden for tiden på grund af det lave renteniveau.

Radikale Venstre foreslår konkret, at 150 millioner kroner fra ungdomsbolig-fonden skal gå til at dække 75 % af den kommunale grundkapital. De resterende midler fra fonden skal gå til at dække statens udgifter til ungdomsboligbidrag, som efter 10 år vil udgøre cirka 135 millioner kroner årligt.

ØKONOMI

I Danmark sælges stadigt flere boliger som forældrekøb. Det betyder, at ca. 10.000 ejerlejligheder i Danmark i dag er forældrekøb, og at de til sammen har en anslået værdi af 12,8 mia. kr.

Beskatningen af forældrekøb foregår igennem tre ordninger; De almindelige skatteregler for renteindtægter, en kapitalafkastsordning og en virksomhedsordning. Den mest hyppigt benyttede er virksomhedsordningen, hvor forældrene ikke betaler ejendomsværdiskat og derudover kan trække renteudgifterne for forældrekøbet direkte fra i det overskud, de får fra deres børns huslejeindbetalinger. Det kan medføre, at de skal betale et mindre AM-bidrag, samt at forældrene kan undgå at betale topskat.

Skatteministeriet oplyste i april 2018, at den gunstige beskatningsordning medførte et mindreprovenu for staten på 135 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd. Radikale Venstre foreslår på den baggrund, at de gunstige beskatningsregler afskaffes, og at provenuet indgår som del af udspillets finansiering.

Derudover er der gunstige regler i forbindelse med forældres videresalg af en forældreejet bolig til deres børn. Bl.a. kan forældre sælge deres bolig videre til deres børn til 15 pct. under den offentlige vurdering, ligesom forældre kan undgå kapitalgevinstbeskatning ved at have boet i en kortere periode i deres barns lejlighed. Ved afskaffelse af reglen for kapitalgevinstbeskatning og et forbud mod at sælge under den offentlige vurdering forventes det med stor usikkerhed, at staten vil opleve et merprovenu på 150 mio. kr.

Samlet set vil ændringerne derfor medføre en finansiering på 285 mio. kr., jf. tabel 1 nedenfor.

UDGIFTSSIDEN

De almene ungdomsboliger antages at have en gennemsnitsstørrelse på 40 kvadratmeter, inklusiv friareal. Der regnes med en samlet byggepris på 25.000 kr. pr. kvadratmeter. Den årlige statslige udgift for støtten til grundkapital vil dermed udgøre 150 mio. kroner.

Ungdomsboligbidraget er, for ungdomsboliger med en gennemsnitsstørrelse på 40 kvadratmeter, en varig udgift på cirka 7.300 kroner årligt, hvoraf staten betaler 80 % og kommunen 20 %. Staten får en nettoudgift årligt på cirka 5840 kroner pr. bolig. Efter 10 år vil den varige udgift til ungdomsboligbidraget for staten udgøre ca. 117 mio. kroner.

Konjunkturfølsomhed:

For at undgå overophedning af bygge- og anlægsbranchen vil den foreslåede pulje til opførsel af ungdomsboliger gøres konjunkturafhængig. Det medfører, at puljen holdes indenfor de kommunale anlægslofter, som aftales mellem staten og KL, samt at fondens midler skal kunne tilbageholdes i perioder med ekstraordinært pres på byggeog anlægsbranchen. De ubrugte midler vil dog kunne budgetoverføres til efterfølgende år.