Europa skal forsyne sig selv med råstoffer og sikre den grønne omstilling

Råstoffer er sikkert noget, de fleste af os aldrig skænker en tanke. Og hvor i verden, de kommer fra, bekymrer nok kun de færreste - vi lever jo trods alt i en globaliseret verden, hvor lande handler åbent med hinanden. Men Covid19-krisen har fået EU til at se anderledes på tingene.

For vi har faktisk grund til at bekymre os om råstoffer. I disse år sætter Kina sig i stigende grad på produktionen af verdens råstoffer, og det sætter Europa i en sårbar situation.

Af Morten Helveg Petersen

Tag et råstof som lithium. Det er essentielt i både den grønne omstilling og i digitaliseringen af vores samfund. Eksempelvis bruges lithium i batterier. Men Europa producerer kun 11 pct. af verdens udbud af lithium, og derfor er vi afhængige af import. Og det gælder ikke kun af lithium. Kina leverer 98 pct. af EU’s sjældne jordarter, Tyrkiet forsyner os med 98 pct. af vores borat, og Sydafrika dækker 71 pct. af EU’s behov for platin.

I øjeblikket er Kina i gang med at dumpe prisen på aluminium i et forsøg på at udkonkurrere de europæiske producenter. Kina producerer så meget aluminium, at selv den overskydende mængde, landet ikke selv skal bruge, udgør fem gange Europas produktion. Det giver naturligvis Kina en strategisk fordel, der truer de europæiske producenter, hvis ikke EU reagerer.

Tag den aktuelle situation med Covid19. Kina tjener store summer på at eksportere coronatest-kit, der består af råstoffer, som vi i Europa ikke udvinder.

 

Kommissionen har i sidste måned lanceret en handlingsplan for kritiske råstoffer, og det er med god grund. Vi kan ikke fortsætte med at være tæt på 100 procent afhængige af stoffer, der er så afgørende for fx den grønne omstilling. Slet ikke når Kina i stigende grad sidder på et monopol på markedet og kan bruge råstofferne som strategisk pressionsmiddel.

Handlingsplanen for råstoffer skal altså ses som en direkte forlængelse af Kommissionens Green Deal og skal styrke forsyningsikkerheden af disse kritiske råstoffer.

Danmark har selv en enorm interesse i, at forsyningssikkerheden er optimal, eksempelvis til produktionen af vindmøller. Her bruges en række af de materialer, som Kommissionen har angivet som strategiske. Derfor skal Danmark selvfølgelig bakke op om denne vigtige ambition, så vi kan udvikle egne værdikæder for EU’s industrielle økosystemer. Her kan Grønland komme til at spille en vigtig rolle, fordi landet blandt andet rummer dysprosium, praseodymium, niobium og neodym.

Ikke nok med, at vi skal have åbnet europæiske miner og udvundet stofferne selv, vi skal også være i stand til at behandle og forarbejde dem selv, så vi mindsker afhængigheden af Kina. Endelig skal vi blive langt dygtigere til at genbruge grundstofferne. Cirkulær anvendelse af ressourcerne er en af grundpillerne i den grønne omstilling, og derfor lægger Kommissionen op til, at styrke indsatsen på netop det område.

Europas grønne genopretning skal baseres på industrielt lederskab i produktionen af fx computere, batterier, elbiler og vindturbiner, og vi kan ikke tillade, at vi er afhængige af et skruppelløst Kina i den proces. Så lad os få skubbet kommissionens forslag igennem hurtigst muligt.