Karin Friis Bach: ”Demokrati i sundhedsvæsenet handler om benhårde prioriteringer”

Af Asger Hagelund og Poul Andersen

Karin Friis Bach er netop genvalgt som spidskandidat i Region Hovedstaden, da vi fanger den travle sundhedspolitiker til en samtale om demokrati i regionalpolitik.

Optøjerne og volden på Capitol Hill i USA er langt fra regionsgården i Hillerød. Alligevel er de demokratiske principper, som kom under pres den 6. januar, helt de samme. Vi starter interviewet med at tale om demokratiets sundhedstilstand. I Danmark er der som bekendt demokrati på mange niveauer af samfundet. Ét af niveauerne er regionerne, hvor den centrale opgave er styring af sygehusvæsenet. Her har det længe været et borgerligt ønske at nedlægge demokratiet. Så sent som i 2019 foreslog den daværende statsminister at omdanne de folkevalgte forsamlinger i regionerne til professionelle bestyrelser.

Hvorfor var du imod VLAK-regeringens forslag om at nedlægge demokratiet i regionerne?

”Befolkningens tillid til sundhedsvæsenet kræver folkevalgte i førersædet. Mange tænker, at sundhedsområdet er så fagligt, at vi bare kan lade læger og andre fagfolk om at håndtere det. Men der er jeg bare nødt til at sige, at fagfolk rigtig tit er uenige om de ideologiske og etiske spørgsmål.”

Hvad er de uenige om?

”Fagfolk er ofte uenige om placeringen af behandlingscentre, som der kun findes ét af i hele landet så som partikelterapi, der endte med at være i Aarhus. De har også forskellige holdninger til, hvad der skal være et offentligt sundhedstilbud, og hvad der ikke skal, og hvilke opgaver der skal løses af praktiserende læger i nærområdet, og hvilke der skal varetages på et sygehus. Derfor er det nødvendigt med folkevalgte politikere, der kan tage dialogen med mennesker og repræsentere dem overfor sagkundskaben. For der skal laves benhårde prioriteringer, som fagfolkene hverken kan, eller skal stå til regnskab for."

Nu er VLAK-regeringen fortid, og regionsrådene er her stadig, men hvordan er sundheden i det regionale demokrati?

”Demokratiet fungerer, fordi vi har en forpligtigelse overfor vælgerne om at samarbejde. Og det gør vi, også selv om jeg nogle gange er helt uenig i de andre partiers værdigrundlag. Alle ved jo, at Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ser forskelligt på verden. Men i regionsrådet er vi faktisk helt på linje med dem, når det handler om åbenhed og ytringsfrihed. Så heldigvis er der mere, der samler end splitter. Faktisk vil jeg mene, at vi i regionsrådet er enige om 90 procent af tingene, så lad os da samarbejde om det,” siger Karin Friis Bach, der dog mener, at de regionalt valgte politikere godt kunne stå stærkere over for læger og organisationsfolk:

”Vi har nogle super dygtige og åbne embedsfolk, men man står svagt som politiker. De fleste regionsrådsmedlemmer har jo job ved siden af, så det er jo klart, at vi bliver nødt til at læne os meget op ad embedsværket”, fortæller Karin Friis Bach og tilføjer:

”Vi forvalter et budget på omkring 40 milliarder og står til rådighed for pressen 24 timer i døgnet, men det er jo ikke, fordi vi scorer kassen på det. Det kan give et demokratisk underskud for de regionsrådsmedlemmer, der ikke kan arbejde som politikere på fuld tid.”

Profil: Karin Friis Bach

Politisk karriere:
2018 – Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og gruppeformand i Region Hovedstaden
2014 - 2017: Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, Formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden
2006-2009: Byrådsmedlem i Egedal Kommune

Uddannelse: Farmaceut

Erhvervskarriere: 25 års erfaring fra diverse jobs i medicinal- og sundhedsbranchen

Det vidste du ikke:
Sammen med sin mand, Christian Friis Bach, driver Karin Friis Bach et fritidslandbrug, hvor de blandt andet har heste, køer, en juletræsplantage og en af de få storkereder i det østlige Danmark.
De driver også non-profit virksomheden Warfair, som sælger produkter fra krigs- og konfliktramte lande for at fremme handel med lande i konflikt.

Sundhedspolitik har ligget dit hjerte nært, siden du meldte dig ind i Radikale Venstre i 2002. Hvorfor det?

Jeg bliver helt dårlig, når der er mennesker med sygdom, der er blevet tabt eller glemt, eller ikke har fået den rigtige behandling eller diagnose. Det kan simpelthen ikke være rigtigt i dagens Danmark. Det er meningsløst. Vi skal have lighed i sundhed og et sundhedsvæsen, der er godt for alle. Det kæmper jeg for.”

Hvordan arbejder du konkret for det?

”Blandt andet ved også at arbejde for, at vi bliver meget bedre til at forebygge sygdom. Jeg vil for eksempel have hævet aldersgrænsen til 18 år for køb af alkohol i supermarkeder. 600.000 danskere drikker for meget. Det er en af grundene til, at vi lever kortere end vores nordiske naboer. Bag tallene gemmer sig personlige tragedier. Alkohol forstærker problemer med sygdom og sætter dybe sociale spor. Omkring 122.000 børn vokser op i hjem med alkoholproblemer. Det giver ingen mening."

Hvordan tager de unge imod dit forslag?

”Jeg ved da godt, at det er upopulært. Men jeg er ikke ude på at forbyde alkohol. Jeg taler om, at vi skal begrænse den der ekstreme drukkultur, som findes blandt de unge. Det er farligt, og der er nogle, som kommer til at hænge ved alkoholen resten af livet, hvilket er virkelig usundt. Der er behov for, at vi ændrer den danske alkoholkultur, og det giver god mening at have fokus på den kommende generation. Jeg kan sgu godt tåle at være den, der bliver lidt upopulær på det her. Så kan det være, at jeg får lidt af æren, når synspunktet en gang er blevet ufarligt. Sådan er det nogle gange i politik.”

Glæder du dig til valgkamp?

”Ja! Jeg synes, det er sjovt at føre valgkamp. Og når vi krydser klinger med de andre kandidater, foregår det stort set altid i en god tone.”