Grønt Generationsråd giver 9 grønne anbefalinger til Folketingsgruppen

Hvordan skaber vi en ambitiøs grøn omstilling, der reducerer Danmarks CO2- udledning med 70 procent og samtidig samler danskerne på tværs af generationer?

Sådan lød den opgave, Radikale Venstre stillede Grønt Generationsråd forud for deres arbejde tilbage i januar. Siden har der været virtuelle borgersamlinger, ekspertoplæg og en stor offentlig borgersamling med borgere fra hele landet. Den 18. maj blev Grønt Generationsråds endelige klimaanbefalinger præsenteret for den Radikale Folketingsgruppe. Det blev til ni overordnede temaer for klimaanbefalingerne, som du får her:

Af Emma Agner

1. Vi ønsker at betale for det CO2 vi forbruger – uden at ramme de svageste hårdest

  • Forskning og innovation inden for adfærds-, transport- og klimaløsninger skal fremmes (fx nye livsformer).
    Staten skal tænke mere entreprenant og deltage aktivt i udviklingen af teknologi, løsninger og områder, der kan bidrage med CO2-reduktion.
  • De teknologiske muligheder, der allerede eksisterer, skal anvendes. Det skal have konsekvenser, hvis man ikke anvender grønne teknologier, fx ved brug af EU’s krydsoverensstemmelsesregler.
  • Danmark skal være foregangsland både i EU og internationalt, med henblik på indfrielse af de globale klimamål, teknologiudvikling, deling af knowhow samt eksport af viden og løsninger.

3. Demokratisk fornyelse og deltagelse

  • Klimakrisen skal være noget, alle partier er optaget af og villige til at indgå i en dialog med hinanden, borgerne og samfundets mange aktører. Det er en eksistentiel krise, der ikke må udvikle sig til en ”krig” mellem venstre- og højrefløj.
  • Kommunale borgersamlinger med fokus på klima, udvikling og omstilling.

4. Opgør med forbrugskultur – mere vidende og moderne forbrugere

  • Grønne valg skal blive billigere og mere tilgængelige.
    For eksempel ved differentieret moms og afgift på produkter alt efter klimapåvirkning eller differentieret reklamationsret.
  • Produkter skal mærkes med oplysning om genbrug, holdbarhed og oplyse om produktionens forurening. Produkters CO2-aftryk skal synliggøres.
  • Borgere skal have bedre kendskab til affaldssortering og genanvendelse.

2. Gentænkning af samfundsøkonomien

  • Vi skal genoverveje, om vores nuværende økonomiske system er tilstrækkeligt i forhold til at værne om naturens knappe ressourcer. Vi er optagede af, at det økonomiske system skal tage højde for, at naturens ressourcer er begrænsede, og at vi ikke må drive økonomisk rovdrift på vores natur. Det er væsentligt, at økonomisk gevinst ikke står i vejen for den grønne omstilling, og at kapitalen finder vej til bæredygtige investeringer.
  • Staten skal give økonomiske incitamenter til at reparere frem for at købe nyt.
  • Staten skal stille større krav til samt skabe lovgivning og rammer for kommunernes indkøbspolitik og deres måde at investere i bæredygtige tiltag. Staten skal stille krav til klimahandleplanernes mål, og hvordan de bliver udført.

5. Fleksible leveformer og grønne boformer

  • Incitament til brug af grønne byggematerialer, herunder krav om en stigende brug af cirkulære/genanvendte materialer i nybyggeri.
  • Byg boliger i træ – ikke beton og mursten. Langt flere byggematerialer skal genbruges.
  • Oplysning og større bevidsthed om fødevarer og deres klimabelastning. Vi skal tættere på de fødevarer, vi spiser – fødevarer stammer fra naturen, ikke fra køledisken.

6. Vi er en del af naturen

  • Vi skal væk fra politik, der kun fokuserer på resultater, som kan ses i morgen. Vi skal arbejde i to hastigheder: den langsigtede baneløsninger og de løsninger, der kan implementeres i dag.
  • Landbruget skal udover at have mere vild natur også ekspandere areal for skovdyrkning: materialer til bæredygtigt byggeri mm. skal også ske i Danmark. Vi skal have træer til fremtidige generationers boligbyggeri.
  • Alle skal have et aktivt forhold til naturen og have mulighed for at udvikle natursyn og naturdannelse.

7. Fra landbrugsland til omstillingsland

  • Lavbundsjorde skal udlægges til skov eller ”lægges tilbage” til moser ved at stoppe dræning af jorden.
  • Forskning og udvikling af nye produkter og produktionsformer, særligt med fokus på udvikling af plantebaseret kost.
  • Lokal produktion og forarbejdning – kortere afstand fra jord til bord. Supermarkeder, der tilvælger lokale produkter, skal belønnes.

9. Langsigtet bæredygtig transportsektor og rejseform

  • Busser skal køre på el eller hybrid-anlæg. Bedre adgang til ladestandere.
  • Højere prioritering af transport, der forbinder. Gør offentlig transport gratis!
  • Produktion af biler skal gøres mere bæredygtigt.

8. Et sammenhængende grønt energi- og forbrugssystem

  • Lovgivning om/investering i etablering af genbrug af energi, som allerede er produceret én gang.
  • Udvikling af fleksibelt grønt energisystem.
  • Prioritering af grønne, langsigtede energiløsninger.

Disse anbefalinger tog Folketingsgruppen til efterretning med henblik på at føre anbefalingerne ud i virkeligheden i så vidt muligt omfang.

Sofie Carsten Nielsen fortæller om anbefalingerne:

”Det gør mig glad og håbefuld, at mange af deres anbefalinger flugter med det, Radikale Venstre kæmper for. Jeg kan se, at de – ligesom vi – ser på klimakrisen med så stor alvor og beslutsomhed – og samtidig med håb og vilje til at skabe en bedre fremtid.

Udtagning af lavbundsjorde, CO2-skat, vildere natur… der er mange konkrete forslag, som vi uden videre kan nikke til, fordi vi allerede mener det.

Men der er også inspiration at hente i deres anbefalinger, som ligger lidt uden for det, vi oftest bruger tid på at tale om, når vi taler om klima. Hvor de har fat i noget af det, som er rigtig vigtigt – nemlig, hvordan det handler om meget mere end lovgivning og regulering, men om at opfinde nye måder at være samfund på.

Forslaget om at ”staten skal tænke mere entreprenant, og deltage aktivt i udviklingen af teknologi, løsninger og områder, der kan bidrage med CO2 reduktion” er forfriskende og inspirerende. Det fordomsfri samarbejde mellem staten, investorer, den private sektor og den civile skal udvikles meget mere og er vigtig for, at vi kan udfolde og virkeliggøre en positiv vision for en grøn og bæredygtig fremtid.

I øvrigt er vi helt på linje med den overordnede anbefaling om, at forureneren skal betale – men målet er jo, at CO2-udledningen inden for en overskuelig årrække er helt væk.

Her på ryggen af de gode oplevelser og erfaringer, jeg har fået ved at være en del af dette forløb sammen med dem, sammen med det Grønne Generationsråd, ser jeg gode perspektiver i de forslag, der handler om at få styrket borgerinddragelsen og bevidstheden om bæredygtighed i vores demokrati. Derfor er jeg optaget af at dyrke det mere, fx med nogle af de konkrete forslag, om en grøn grundlov og fornyelse af demokratiet gennem borgerting og nye deltagelsesformer”.

Dyk ned i klimaanbefalingerne her:

LÆS ANBEFALINGERNE HER