*|MC:SUBJECT|*

Hvad er meningen?

Valgets tale var klar. Unge som gamle stod sammen om at sætte klimaet øverst på dagsordenen. Siden er der gået et år uden regeringen for alvor har rykket. Det er for sløvt. Vi skal videre fra håb til handling. Radikale Venstre står fast på, at grøn betyder nu!

Det markerer vi ved at holde Grøn Grundlovsdag fredag den 5. juni på Slotspladsen foran Christiansborg. Her sender vi 10 timers klimalive med grønne grundlovstaler fra blandt andre Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen og Jesper Theilgaard samt samtaler med politikere, eksperter, erhvervsfolk og aktivister - og du kan se det hele hjemmefra.

Læs mere og tilmeld dig her

Sæt grønt præg på Grundlovsdagen


Du kan også sætte dit præg på Grøn Grundlovsdag! 

Skriv det ord du forbinder stærkest med klimakampen ligesom Morten Østergaard har gjort - tag et billede og send det til
Sille.yrt@ft.dk. Så kommer dit budskab og billede op på storskærm til Grøn Grundlovsdag fredag d. 5 juni.  
Læs mere

 
Deltag i Grøn Grundlovsdag

Liberale ledere er gået sammen om et manifest: Vi er Europa 


Europa eller kaos. Sammen eller på r*ven?
Når Europa i disse dage diskuterer, hvordan vi bedst kommer på fode igen efter corona, går bølgerne højt.

I Radikale Venstre er vi ikke i tvivl: Danmark har et ansvar for at hjælpe lande, som er hårdere ramt end os. Den holdning deler Danmarks regering desværre ikke. Men det gør fremsynede europæere som Merkel, Macron og fire liberale partiledere fra Sverige, Holland og Østrig heldigvis. Radikale Venstre har skrevet dette manifest om Europas fremtid med fire andre liberale partiledere.

Af: Anders W. Jonsson, Beate Meinl-Reisinger, Morten Østergaard, Nyamko Sabuni og Rob Jetten. Hhv. vikarierende partileder for Centerpartiet i Sverige, formand for NEOS i Østrig, politisk leder for Radikale Venstre i Danmark, partileder af Liberalerna i Sverige og formand for D66 i Holland.

 
Læs Manifestet

- Vi skal være sikre på, at det ikke er de svageste, der ender med regningen for krisen 


Mia Nyegaard har som radikal socialborgmester i Københavns Kommune ansvar for socialforvaltningens 7000 medarbejdere, der har passet på de 50.000 mest sårbare københavnere under corona. Som borgmester synes hun en af de vigtigste ting er at kende virkeligheden. Derfor besluttede hun sig for at tage en nattevagt på et nødherberg for de mange socialt udsatte, der lever i storbyens skygge.

Her kan du høre om Mia Nyegaards oplevelser på herberget og om, hvordan hun ser, at corona har kastet et nyt lys over socialpolitikkens status i samfundet

 
Læs om Mia Nyegaards nattevagt på et nødherberg

Her finder de radikale medlemmer mening under krisen


I denne artikel tager vi på en lille rundtur i landet og giver ordet til de radikale medlemmer. Vi har spurgt dem, hvad der giver – og hvor de finder – mening i tilværelsen under corona, som i den grad har forandret hverdagen.


 
Mød de radikale medlemmer under corona

Nyt fra Parlamentet

Hver måned fortæller de to radikale medlemmer af Europa-Parlamentet om de aktuelle udfordringer, som det europæiske samarbejde står over for.

Denne måned skriver Karen og Morten om, at Danmark kører videre i slæbesporet, mens resten af Europa forsøger at finde et fælles fodslag, når det kommer til genopretningen af Europa. Men Danmark skal ikke følge det europæiske spor for italienernes brune øjnes skyld - vi skal også gøre det for vores egen skyld, for Danmark er bedst tjent med stærke europæiske naboer, mener de to radikale i Europa-Parlamentet. 

 

Læs deres indlæg her

Radikale aftryk på historisk aftale om kommunal udligning

Kommunal- og skatteordfører Kathrine Olldag har brugt det meste af sin første tid på Christiansborg på at forberede og forhandle reformen af den kommunale udligning. Og efter et intenst forhandlingsforløb landede aftalen i starten af maj.

Her kan du høre om forløbet, resultatet og det fremtidige samarbejde med de radikale byrødder. Radikale Venstre har sammen med regeringen, Venstre, SF og Alternativet indgået en ny aftale om en ny udligningsreform. Det er særligt yderområderne, der står til at få et løft. Reformen betyder at der skal omfordeles 19,3 milliarder på tværs af kommunerne. Lidt af en ilddåb for den nyvalgte kommunalordfører Kathrine Olldag.

 

Læs interviewet

Flere butikker er åbnet. Hvad betyder det for danskerne og ejerne?

Mange butikker har igen slået dørene op efter en længere nedlukning. Blandt disse er Lidkøb på Østerbro, som er Københavns største loppesupermarked. Her kan private booke en stand, registrere priserne på varerne, hvorefter de ansatte i Lidkøb sørger for alt, der omhandler betaling ved kasserne.

Det giver mange glade kunder og sælgere, som går op i genbrug og en god handel. Manden bag Lidkøb er Thomas Orloff. Læs med og hør mere om, hvad nedlukningen har betydet for økonomien, kunderne og det sociale rum, som butikken skaber for mange af standholderne.

 

Kom med til genåbningen

Hyldest til Lone Dybkjær

Lørdag den 23. maj var en særlig dag. Knapt havde vi fejret vores partis 115 års fødselsdag og Pippi langstrømpes 75 år, før der var grund til at fejre en af dem, der som Pippi Langstrømpe både er helt sin egen og alligevel helt sikkert også en af vore. For denne lørdag rundede Lone Dybkjær 80 år.
 

Lone Dybkjær fylder rundt
Se highlights fra kampagnen her.

Radikal kampagne når en million hits

I 2018 gik Radikale Venstre sammen Liberal International om fejringen af 70 års jubilæet for FN’s Menneskerettighedserklæring. Et vigtigt element i fejringen var en online kampagne hvor vi ved hjælp af infografik, videoer og artikler satte fokus på indholdet, historien og kampen for de universelle rettigheder.

Kampagnen blev en stor succes og i dag er vores indhold set over en million gange. I forbindelse med projektet blev der også produceret en række infografikker om udvalgte artikler i menneskerettighedserklæringen, som du også kan se i artiklen. 

 

Læs mere om kampagnen

Navne og begivenheder
- juni 2020

Maj måned har, på trods af coronavirus, budt på både et succesfuldt digitalt hovedbestyrelsesmøde og på en markering af partiets nu 115-årige historie. Nu kigger vi ind i en juni måned, hvor vi kan se frem til et digitalt minifolkemøde med masser af spændende indslag og endnu en omgang tal med. Derudover skal Radikale Venstres landsforbund have ny næstformand. 
 

Læs mere
Følg os på twitter Følg os på twitter
Føg os på facebook Føg os på facebook
Følg os på Instagram Følg os på Instagram
Radikale Venstre
Christiansborg Slotsplads 1
1240 København K
Tlf: +45 3337 4747
Email: radikale@radikale.dk
Afmeld nyhedsbrev