Amalie Søgaard Nielsen

''Mange af tidens udfordringer løses bedst på internationalt plan, og det er nødvendigt, at EU går forrest i kampen.''

Amalie Søgaard Nielsen

''Mange af tidens udfordringer løses bedst på internationalt plan, og det er nødvendigt, at EU går forrest i kampen.''

EU har en afgørende rolle for et fredfyldt, samarbejdende Europa, som løser problemerne i fællesskab og sikrer alle individer retssikkerhed. Vi skal sikre at frihedsrettighederne bliver bevaret og styrket.

Mange af tidens udfordringer løses bedst på internationalt plan, og det er nødvendigt at EU går forrest i kampen for et bæredygtigt samfund, hvor klimaudfordringerne bliver bekæmpet med behørig respekt for lokalmiljøet. Vi skal arbejde hårdt og hurtigt for at stoppe den negative påvirkning af vores klima og miljø, som sker i øjeblikket. Der skal drastiske tiltag til.

ET FRIT OG GRØNT EUROPA

Jeg drømmer om et frit og grønt Europa. Hvor mennesker er frie til at være dem, de er. Hvor man kan blive ved med at ytre sine meninger, selvom de er i strid med de siddende magthaveres. Hvor man kan klæde sig som man vil og tro på hvem man vil. Alt sammen med respekt for fællesskabet.

Jeg drømmer om, at vi går sammen om at kæmpe for det, der virkelig betyder noget. At vi står sammen om at ændre den måde, vi bruger vores klode på, så vi kan sikre en grøn verden, hvor vi ikke skal slås om vandet og ikke kan trække vejret.

OM MIG

Jeg er 32 år og har været radikal siden jeg fyldte 15 i 2001, hvor verden ændrede sig. Siden har der været pres på retsstaten, hvilket bliver til stadighed mere tydeligt med oprettelse af særlovgivning og en politisk tilgang hvor nogle mennesker opfattes som mindre værd end andre. Det ønsker jeg, at vi gør op med, og i stedet bliver ved med at arbejde for en verden, hvor mennesker kan være dem de er og hvor retsikkerhed og menneskerettigheder er fundamentet.

Jeg bor i Odense og er ph.d.-studerende på Københavns Universitet og Regionshospitalet i Silkeborg, hvor jeg arbejder med forskning inden for telemedicin med særligt fokus på at udjævne ulighed i sundhedsvæsenet.

KONTAKT
E-mail: amaliesoegaard@hotmail.com
Tlf.: 42 95 49 55

CV

  • Cand.mag i IT og Kognition
  • Tidligere specialkonsulent i Psykiatrien, Region Syddanmark
  • Ph.d.studerende ved Københavns Universitet og Regionshospitalet Silkeborg