Jannie Valentin Dexter Jakobsen

''EU skal bygge på et stærkt civilsamfund og stærke politiske institutioner, der sikrer medejerskab til beslutningerne.''

Jannie Valentin Dexter Jakobsen

''EU skal bygge på et stærkt civilsamfund og stærke politiske institutioner, der sikrer medejerskab til beslutningerne.''

Jeg er 27 år gammel og er opvokset i den lille nordjyske by Fjerritslev tæt på Svinkløv i en middelklasses familie. Jeg er kandidat fordi jeg i årevis har brændt for den europæiske dagsorden. Med min sans for struktur og udvidet nysgerrighed, solide akademiske baggrund og besiddelse af forskellige tillidsposter i partiet ved jeg, at jeg kan være med til at gøre en forskel i EU.

EU skal bygge på et stærkt civilsamfund og stærke politiske institutioner, der sikrer medejerskab til beslutningerne. Jeg er derfor stor tilhænger af et værktøj som borgerinitiativet, som kan give EU-borgerne mere indflydelse i deres dagligdag.

ET BÆREDYGTIGT EUROPA

Vi kan ikke undgå at tilgå et EU-niveau på langt hovedparten af de klima- og miljøpolitiske problemstillinger. Jeg går til valg for en fælles løsning, hvor vi landene i mellem giver inspiration og værktøjer til en grønnere fremtid. Vi skal have et grundlæggende opgør med EU’s landbrugsstøtte, hvor landbruget skal omlægges til et klimavenligt og giftfrit landbrug. Samtidig skal EU’s strukturfonde have endnu mere fokus på etableringen af en europæisk infrastruktur til grøn energi.

ET SOCIALT EUROPA

Det indre marked skal løbende udvikles i takt med økonomiske og gældende regler ændres i samfundet. Her er den sociale søjle et vigtigt element i udviklingen. I disse år er der mange strukturændringer på arbejdsmarkedet, og demografi vil gøre det udfordrende at finde arbejdskraft med særlige kvalifikationer. Vi skal åbne uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet endnu mere op på tværs af de europæiske grænser.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE EUROPÆISK UDENRIGSPOLITIK

Den europæiske udenrigspolitik skal videreudvikles, hvor EU’s medlemslande ser alle de udenrigspolitiske elementer i sammenhæng. For at EU kan løfte sin rolle internationalt, kræver det ligeledes en styrkelse af de sikkerhedspolitiske værktøjer som supplement til NATO. EU skal også samarbejde om de særligt omkostningstunge dele af forsvarspolitikken, såsom indkøb, IT og logistik. Efterhånden som disse samarbejder udvikles bliver det også svære for Danmark at deltage fuldt ud. Jeg ønsker derfor forsvarsforbeholdet fjernet ved en ny afstemning.

OM MIG

Jeg har altid været nysgerrig. Til særlige lejligheder har mine forældre også ofte mindet om flere episoder, da jeg var ganske lille, at de tog mig i at kigge i leksikons. Mit svar var ”jeg vil gerne kloge mig”. Min debatlyst og vidensbegær startede derfor i en ganske ung alder og er endnu ikke stoppet.

En meget personlig ting, som er svært at undgå at opdage når man møder mig, er at jeg stammer. Det har jeg gjort stort set hele mit liv. Der har selvfølgelig været perioder, som har hæmmet min hverdag, men jeg er kommet op på hesten igen. Jeg har haft opbakning fra familie og venner, og det har gjort, at jeg ikke er bange for at have samtaler med nye mennesker og gøre de ting, jeg gerne vil. Jeg mener nemlig, at handicap drejer sig om rettigheder, ikke om skøn. Det er vigtigt, at alle har lige muligheder i vores samfund i forhold til adgang, deltagelse, ligestilling, beskæftigelse, uddannelse og meget mere.

TILLIDSHVERV

  • Oktober 2015-april 2016: Bestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom Aalborg
  • December 2015-april 2016: Radikal Ungdom Repræsentant i Radikale Venstre Aalborg
  • April 2016-november 2016: Formand i Radikal Ungdom Aalborg
  • Maj 2016-februar 2018: Næstformand i Radikale Venstre Aalborg
  • August 2016-maj 2018: EP-kandidat for Radikale Venstre i Region Nordjylland
  • Oktober 2016-september 2018: Medlem af Radikale Venstres Europapolitisk Dialogforum
  • Maj 2018-Nu: EP-kandidat for Radikale Venstre i Region Sjælland
  • April 2019-Nu: Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Næstved samt Sjællands Storkreds. 

CV

  • Fjerritslev Skole (Afgangsår 2007)
    EUC Nordvest, Højere Handelseksamen (HHX), Økonomisk student (2007-2010)
  • Aalborg Universitet (2010-2015)
    • Bachelorgrad i Historie
    • Engelsksproget kandidat i Europæiske Studier.
    • Begge samfundsvidenskabelige uddannelser.
    • Erasmus studerende i 5 måneder i perioden 2014-2015. Izmir University of Economics, Master in Political Science and International Relations (Izmir, Tyrkiet)
  • Det Grønne Rejsehold: Grøn Agent (2016)
  • Hjørring Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, projektmedarbejder (2016-2017)
  • Næstved Kommune, Center for Plan- og Miljø, projektmedarbejder på EU Regionalfondsprojekt (2018-nu)