Sissel van Run-Kvist

''Grænseoverskridende problemer kræver fælles løsninger. Jeg drømmer om et Danmark, som har en stærk stemme i Europa.''

Sissel van Run-Kvist

''Grænseoverskridende problemer kræver fælles løsninger. Jeg drømmer om et Danmark, som har en stærk stemme i Europa.''

Jeg er dansker, opvokset op i det grænseløse Europa. Jeg har boet, studeret og arbejdet i en håndfuld forskellige EU-lande. Det har kun været muligt, takket være tidligere generationers kamp for fred, frihed og fællesskab.

Men jeg er bekymret for fremtiden, for nationalisterne står på spring. De er klar til at nedbryde alt det, vi har opbygget i fællesskab til fordel for symbolsk national suverænitet, der hverken kan løse klima- eller flygtningekrisen. Jeg vil, at også fremtidige generationer kan kalde Europa for deres hjem. Et Europa, der er grønnere, friere og stærkere. Derfor er jeg kandidat til Europa-Parlamentet.

FÆLLES OM KLIMAKAMPEN

Der er kun EU tilbage til at tage kampen op for klimaet og målene i Parisaftalen. EU skal vise verden at grønne løsninger er mulige. Konkret vil jeg arbejde for, at vi beskatter flyrejser og investerer i højhastighedstog, så vi stadig kan rejse rundt, men uden at efterlade et tungt spor af CO2 efter os.

ET STÆRK EUROPA

Vi skal have et stærkt EU, som kan være modvægt til USA, Rusland og Kina. Hvad enten det handler om klima, demokrati eller fundamentale menneskerettigheder er der kun EU til at råbe vagt i gevær og det skal vi gøre med høj og klar stemme!

ET FÆLLES ASYLSYSTEM

Vi skal nytænke flygtningepolitikken og tage arbejdet fra de kyniske menneskehandlere, sætte en stopper fra slumlejre i Grækenland og sørge for at også lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet hjælper mennesker på flugt. Derfor skal være muligt at søge asyl uden for Europa, og de der får asyl, skal fordeles mellem alle EU's medlemslande.

OM MIG

Jeg er 31 år, født i Nuuk og opvokset i Vejle. Jeg er gift med hollandske Jan, som jeg også har en del af mit efternavn fra. Når jeg ikke bruger min tid på politik, elsker jeg at strikke, gøre gode kup i genbrugsbutikker og at være ved havet.

TILLIDSHVERV

  • Præsident i LYMEC (paraplyorganisationen for liberale og socialliberale ungdomspartier i Europa) fra 2016 til 2018

CV

Erhvervserfaring:

  • 2017-: Politisk Rådgiver, ALDE Gruppen, Bruxelles
  • 2016-2017: AML og KYC ansvarlig, NBWM, Amsterdam
  • 2014-2015: Erhvervspolitisk konsulent, Kopenhagen Fur, Glostrup
  • 2012-2014: Erhvervspolitisk studentermedhjælper, Kopenhagen Fur, Glostrup

Uddannelse:

  • 2012-2015: Kandidatstuderende, International Business & Politics, CBS
  • 2011: Udveklslingsstuderende, London Metropolitan University, London
  • 2009-2012: Bachelorstuderende International Business & Politics, CBS