Amalie Mørkøre Højsholt

''Børnefattigdom ikke et spørgsmål om kroner og ører, men om værdier. Om hvilket samfund Danmark er og skal være.''

Amalie Mørkøre Højsholt

''Børnefattigdom ikke et spørgsmål om kroner og ører, men om værdier. Om hvilket samfund Danmark er og skal være.''

Jeg drømmer om et Danmark, hvor alle har mulighed for at leve lige præcis det liv, de ønsker. Hvor alle har mulighed for at leve et liv fyldt med glæde, frihed og tryghed.
Derudover drømmer jeg om at bekæmpe fattigdom hos børnefamilier, at uddannelse bliver for alle og ikke kun for eliten, at der bliver bedre forhold på arbejdsmarkedet, at klimaproblematikken endelig bliver taget seriøst, og at vi stopper med at mishandle dyr ved at transportere dem rundt i gyngende lastbiler med alt for lidt plads.

BØRN UD AF FATTIGDOM

I Danmark har vi 65.000 fattige børn. Børn der vokser op under fattige vilkår, har stor chance for at ende i samme situation som deres forældre. For mig er børnefattigdom ikke et spørgsmål om kroner og ører, det er et spørgsmål om værdier. Om hvilket samfund Danmark er og skal være. Børns baggrund skal ikke afgøre deres fremtid. , og jeg har derfor nedskrevet fire punkter som er mit bud på, hvordan vi gør Danmark fri fra børnefattigdom:

• En forældre-hotline, med rådgivning af både økonomisk og psykologisk karakter, samt en lignende hotline til børn.
• Der skal oprettes en slags kommunale kollektiver, med fællesspisning et par gange om ugen, fælles lektielæsning og udflugter, så udsatte børn og deres forældre kan få et fællesskab at læne sig op ad.
• Forældre, i særdeleshed enlige forældre, skal indskrives på uddannelser tæt ved deres bopæl, så de har større mulighed for at gennemføre en uddannelse, selvom de har fået børn.

UDDANNELSE SKAL IKKE KUN VÆRE FOR ELITEN - MEN FOR ALLE

Vi skal have gjort det danske uddannelsessystem langt mere tilgængeligt, således at flere unge vælger at tage en uddannelse.

• Alle skal erklæres egnet efter endt 9. klasse. Hele 32 procent af danske folkeskoleelever bliver erklæret ikke-uddannelsesparate. Med den rigtige støtte kan og må vi lave det om.
• Afskaf uddannelsesloftet. De valg man tager som 20-årig, skal ikke ultimativt danne grundlag for den karriere, man skal opretholde gennem hele livet. Vi har brug for at kunne flytte os senere i livet.
• Bedre muligheder for gruppeeksamen vil medføre et lavere frafald på uddannelserne. .
• Ekstra støtte i folkeskolen, på gymnasierne, på erhvervsuddannelserne og på universiteterne – både af faglig og social karakter
• Vi skal sikre flere praktiskpladser ved at gøre det mere attraktivt for virksomheder at skabe praktikpladser, f.eks. i form af bonusordninger.
• Flere studieboliger skal gøres til almennytte boliger tæt ved uddannelsesinstitutionerne, så det gøres mere attraktivt at studere.

BEDRE VILKÅR PÅ ARBEJDSMARKEDET

Det er tid til at prioritere velfærden, så vi bruger pengene på at forbygge dårligdomme, i stedet for at bekæmpe dem. Jeg har nedskrevet mine tre bud på, hvordan det danske arbejdsmarked gøres mere attraktivt, samt hvordan vi booster den danske folkesundhed.

• Fri adgang til psykologer og psykoterapeuter: Hver 6. dansker rammes af depression. Ikke nok med at det er forfærdeligt trist, så koster det også vores samfund dyrt i bl.a. tabt arbejdsfortjeneste. For mig er den psykiske sundhed mindst ligeså vigtig som den fysiske.
• Fri adgang til massage og fysioterapi: Dette mener jeg er vigtigt for at forebygge diverse arbejdsskaber såsom slidte knæ eller spændinger i skulderne. På den måde er jeg sikker på, at vi kan forebygge dyre operationer og mindske antallet af personer, der går på førtidspension.
• Fri adgang til motionsmaskiner: Overvægt er et stadigt stigende problem for folkesundheden. Overvægt koster vores samfund enorme summer i form af fedmeoperationer og diverse andre sygdomme, der følger med overvægten. Derfor skal vi have bremset problemet i tide, inden vi i Danmark ser amerikanske tilstande.

OM MIG

Jeg meldte mig ind i Radikale Venstre, fordi jeg synes, at dansk politik er som en film, der kører på repeat. Vi mangler fokus og fornyelse i stedet for blot at hænge fast i grænsebomme og love, der angiver, hvordan man giver hånd på en korrekt måde.

Når jeg ikke kæmper mig igennem diverse paragraffer på jurastudiet eller funderer over, hvordan vi gør i morgen bedre end i dag, så nyder jeg at slappe af sammen med min familie og mine venner – det er noget, jeg virkelig elsker, for de kan altid få mig til at grine, så tårerne triller ned ad kinderne. Og når alt kommer til alt, så er det det livet for mig handler om – glæde, frihed og tryghed.

KONTAKT
E-mail: amaliemorkore@yahoo.dk
Tlf.: 26 76 28 83

OPSTILLET I
Nordjyllands Storkreds
- Frederikshavnkredsen