Bente Johansen

''De værdier, som befolkning og politikere før os, har kæmpet for, skal der værnes om, ellers får mine børn og børnebørn ikke det trygge og fredelige samfund at vokse op i, som jeg har haft.''

Bente Johansen

''De værdier, som befolkning og politikere før os, har kæmpet for, skal der værnes om, ellers får mine børn og børnebørn ikke det trygge og fredelige samfund at vokse op i, som jeg har haft.''

Jeg er kandidat denne gang, fordi den verden, jeg har levet i, i mange år hele tiden er blevet bedre og tryggere. Lige indtil det begyndte at gå galt med en voldsom højredrejning og hadefuld retorik, som er langt fra de danske, demokratiske værdier, jeg er opdraget med. Jeg frygter, den verden mine børn og børnebørn kommer til at vokse op i, hvis ikke vi evner at få det stoppet.

Vi stopper ikke højredrejningen ved at "slå" på dem, som mener noget andet. Men ved at gå i dialog og forstå, hvad der ligger til grund for denne grundlæggende forandring af vores samfund.

Jeg drømmer om et Danmark, som bygger på ægte danske værdier som ligeværd og respekt for forskellighed. Et Danmark hvor alle har en chance for et godt liv. Et Danmark hvor hver generation får flere muligheder både indenfor uddannelse, sundhed, arbejde og fritid.

ET GRØNNERE DANMARK

Der er ingen tvivl om, at klimaet er det, der er allervigtigst at forholde sig til som politiker. Det er afgørende for vores børns fremtid, at vi i fælleskab tager ansvar NU, før det er for sent. Det vil kræve beslutninger som betyder, at vi ikke alle kan fortsætte med alt det, vi gør lige nu. Klimaudfordringerne kan vi kun læse i fælleskaber som EU.

LIGHED I FÆLLESKABET

Udfordringer som skal løses i fælleskab kræver lighed i fællesskabet. Hvis der ikke er stor lighed blandt landets borgere, kan det være svært at se sig selv som en del af fælleskabet. Det ser vi nu med en stigende ulighed, med flere og flere fattige børn og familier og en velfærd som ikke gælder samfundets allersvageste som f.eks. de hjemløse og psykisk udsatte. Det danske samfund har været præget af stor lighed, det skal vi ikke sætte over styr nu.

VÆRDIERNE I BEHOLD

De værdier, som befolkning og politikere før os, har kæmpet for, som lighed for loven, pressefrihed, ytringsfrihed mmm, skal der værnes om, ellers får mine børn og børnebørn ikke det trygge og fredelige samfund at vokse op i, som jeg har haft.

OM MIG

Jeg er radikal = socialliberal, fordi min frihed er uendelig vigtig for mig. Jeg kan godt lide tanken om at kunne gøre, hvad jeg har lyst til. Samtidig er jeg bevidst om, at den enkelte ikke er meget værd uden et fælleskab, som kan støtte den, der til enhver tid har brug for det. Bl.a. derfor betaler jeg min skat med glæde.

KONTAKT
E-mail: bialite@yahoo.dk
Tlf.: 21 60 64 08

OPSTILLET I
Bornholms Storkreds
- Aakirkebykredsen

TILLIDSHVERV

Jeg har, indtil sidste kommunevalg, siddet i kommunalbestyrelsen på Bornholm i 3 perioder. Her har jeg bestridt mange forskellige poster både indenfor børn og unge, teknik og miljø og erhverv og beskæftigelse. Jeg har bl.a. siddet i bestyrelsen for Bornholms vækstforum, Det regionale beskæftigelsesråd og i KL´s repræsentantskab.

Lige nu er jeg medlem af Ankestyrelsens beskæftigelses udvalg, af bevillingsnævnet på Bornholm, samt af Radikale Venstres Hovedbestyrelse. Der udover bestrider jeg forskellige bestyrelses poster i bl.a. LAG Bornholm, Vestermarie Borgerforening og ØKO jord A/S Bornholm.

CV

- Født d. 13.07.1953. På Bornholm.
- Uddannet industrilaborant i 1974
- Veterinæseksamen 1983
- Selvstændig dyrlæge Aakirkeby dyreklinik 1984-2009
- Svinefagdyrlæge i LVK. 2009- 2015
- Daglig leder af Møbelfabrikken, Bornholms iværksætterhus i Nexø 2016 -2017.
- 2017 selvstændig dyrlæge.