Jesper Abildgaard

''Vi skal styrke fællesskabet, så flere vil gribe de mange muligheder vores samfund har.''

Jesper Abildgaard

''Vi skal styrke fællesskabet, så flere vil gribe de mange muligheder vores samfund har.''

JA TIL GRØN OMSTILLING OG GENANVENDELSE

Vi skal handle på klima- og miljøudfordringerne her og nu. - Derfor siger jeg fx JA til:

• En energieffektiv boligmasse og mere grøn transport
• Øgede investeringer i forskning inden for nye energiformer, lagring og distribution af energi
• Danmark som foregangsland inden for genanvendelse
• Mere økologi samt omlægning af urentable landbrug til naturområder

JA TIL BEDRE VILKÅR FOR BØRN, UNGE OG UDDANNELSESOMRÅDET

Alle skal have mulighed for en god start på livet – både i daginstitutionerne og i skolen. Danmark skal desuden leve af en veluddannet befolkning, hvor den enkelte har få mulighed for at udfolde netop sit talent. Derfor siger jeg JA til:

• Flere uddannede pædagoger i daginstitutionerne og bedre normeringer
• Styrket indskolingsindsats (ekstra sproglærere i 0., 1. og 2. klasse)
• Faget ”kultur og religion” som et nyt fag i folkeskolen for at fremme integration og dialog
• Tilbagerulning af den nuværende regerings besparelser på uddannelserne, herunder fjernelse af uddannelsesloftet

JA TIL ØKONOMISK ANSVARLIGHED

Alt tyder på en socialdemokratisk regering efter valget. Jeg vil kæmpe for at holde regeringen fast på en økonomisk ansvarlig politik, der gir os råd til de mange ting, vi gerne vil på klima- og velfærdsområdet. Og så skal det kunne betale sig at arbejde og at yde en ekstra indsats. Derfor siger jeg JA til:

• Højere afgifter på forurening, klimaskadeligt forbrug samt øget tobaksafgift
• Skat på digitale tjenesteydelser fra tech-firmaer såsom Facebook og Google
• Regelforenkling på erhvervsområdet, bedre muligheder for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til nogle sektorer samt styrkede vilkår for iværksætteri
• Skattelettelser i bunden, et øget jobfradrag samt færre helt almindelige lønmodtagere, der betaler topskat

JA TIL METRO TIL BRØNSHØJ

Jeg mener, vi skal have metroen til Brønshøj, så byen på en gang bliver større og lettere at komme ud i. Det er fornuft og logik for mig, at metroen selvfølgelig skal ud til de områder, hvor der bor en mange mennesker - og ikke kun til de steder, hvor man drømmer om, at der en dag kommer en masse nye boliger.

MIT PERSPEKTIV

Jeg vil hverken til højre, til venstre eller tilbage til de ”gode gamle dage” – jeg vil FREMAD og gerne i midten, hvor der er plads til forskellige meninger. For udvikling er den bedste måde at værne om vores samfund og værdier.
De seneste års voksende polarisering og populisme har rokket ved vores demokrati og værdier. Vi er kommet alt for langt til højre, og det er ikke længere bare en selvfølge, at vi bliver ved med at være et liberalt demokrati. Så jeg føler det egentlig som et kald at være med til at genskabe balancen, så vi igen kan bo et land med både retsind, frisind og storsind.
Jeg håber, at vi kan styrke fællesskabet og at flere kan gribe de mange muligheder vores samfund har, så alle kan bidrage til at udvikle vores land og deres eget liv i en positiv retning.

OM JESPER ABILDGAARD

Jeg er vokset op i Brønshøj, hvor mange af mine venner og familie stadig bor. Jeg er uddannet inden for filmvidenskab og elsker film. Jeg bor på Vesterbro, hvor jeg har mit eget lille filmproduktionsselskab.

KONTAKT
E-mail: Jesper@labelfilm.dk
Tlf.: 26 28 74 74

KAMPAGNEANSVARLIG
Kristina Thomsen
Tlf.: 51 64 80 00
E-mail: kristinathomsen91@hotmail.com

OPSTILLET I
Københavns Storkreds
- Brønshøjkredsen

 

CV

BA i Film & Medievidenskab
Udvikler og tilrettelægger af Børneprogram på TV2
Selvstændig