Lotte Rod

''På Christiansborg snakkes der om børn, men ingen kommer med pengene, når det gælder. Derfor arbejder jeg for at gøre børnene til det vigtigste.''

Lotte Rod

''På Christiansborg snakkes der om børn, men ingen kommer med pengene, når det gælder. Derfor arbejder jeg for at gøre børnene til det vigtigste.''

Jeg er blevet politiker, fordi mine forældre har opdraget mig til, at det ikke nytter noget at sætte sig over i hjørnet og surmule, hvis der er noget, man er utilfreds med. Man må selv gøre noget ved det. Det prøver jeg nu at gøre hver dag på Christiansborg.

Jeg drømmer om et Danmark, hvor det er sjovt at være barn. Hvor der er eventyr og tryghed i vuggestuen og børnehaven med dygtige voksne og nok af dem. Og hvor børn kommer ud af skolen en dag om ugen og oplever kunstnere, virksomheder og natur. Der sker alt for lidt på Christiansborg. Folk snakker om børn, men kommer ikke med pengene, når det gælder. Derfor arbejder jeg målrettet for at gøre børnene til det vigtigste på Christiansborg.

ALLE BØRN SKAL HAVE EN GOD START

  • 4.500 flere pædagoger, så alle børn får en god dag i vuggestue eller børnehave.
  • Hjælp sårbare børn helt fra starten med pædagoger hjemme i familien.

INVESTÈR I UDDANNELSE

  • Væk med nationale test! Elever skal ud af skolen en dag om ugen.
  • Stop regeringen og Dansk Folkepartis besparelser på alle uddannelser.

KLIMA OG MILJØ

  • Rent vand i hanen. Også om 100 år!
  • Flere lækre fødevarer fra lokale og klimavenlige landmænd. Mere natur.

UDSYN

  • Drop dyr grænsekontrol. Lav retfærdig fordeling af flygtninge i Europa.
  • Løs integrationsproblemerne med uddannelse og job. Ud med kriminelle.

MIN BAGGRUND

Jeg er vokset op med Europa. Min oldefar blev sendt i krig på tysk side, min bedstemor var en lille pige, da bombeflyene fløj forbi på vej til Hamborg, min mor måtte ikke se tysk fjernsyn - og mine forældre... de fandt på at sende mig i tysk skole i Aabenraa! Europa er fred, frihed og fremgang - det skal vi blive ved med at kæmpe for.

KONTAKT
E-mail: lotte.rod@ft.dk
Tlf.: 61 62 51 64

KAMPAGNEANSVARLIG
Caroline Bruun Pedersen
E-mail: Caroline.Bruun.Pedersen@ft.dk
Tlf.: 61 62 55 03

OPSTILLET I
Sydjyllands Storkreds
- Kolding Sydkredsen
- Vejle Sydkredsen

CV

Folketingsmedlem for Radikale Venstre siden 2011.