Rikke-Marie Smidt Jørgensen

''Jeg stiller op, fordi jeg ønsker at give alle de unge mennesker en stemme i Folketinget.''

Rikke-Marie Smidt Jørgensen

''Jeg stiller op, fordi jeg ønsker at give alle de unge mennesker en stemme i Folketinget.''

Jeg hedder Rikke-Marie. Jeg er ung. Jeg er ambitiøs. Og måske jeg er en smule naiv. Men når jeg ser tusindvis af unge mennesker stå ude foran Christiansborg, så ved jeg godt, hvorfor jeg stiller op som folketingskandidat for Radikale Venstre. Jeg stiller op, fordi jeg ønsker at give alle de unge mennesker en stemme i Folketinget. Vi kan bruge nok så meget tid på at brokke os, men hvad hjælper det, når vi ikke har en repræsentant med ved forhandlingsbordet.

FLERE PÆDAGOGER

Min absolutte mærkesag er en minimumsnormering for børnehavepædagoger. Én pædagog til seks børn. Det giver en bedre udvikling for børnene, fordi pædagogen har tid til at se det enkelte barn, barnets behov, styrker og barnets svagheder. Det vil altså sige, at vi får børn der bliver klogere og dygtigere, samtidig med at det medvirker en bedre trivsel.

Samtidig kan vi nedbringe antallet af sygedage for børnehavepædagoger, idet at vi, i stedet for at kaste tredive børn i hovedet på dem på én gang, giver dem mulighed for at trække vejret. Dette nedbringer mængden af stress blandt pædagogerne, og dermed sygedagene. I begyndelsen af marts 2019 sagde Folketinget nej til dette. Og derfor mener jeg, at vi bør fortsætte arbejdet for minimumsnormeringer i børnehaverne.

DANMARK SKAL HAVE EN NY KLIMALOV

Derudover er jeg sikker på, at nødvendigheden af en klimalov er på det højeste i Danmark. Derfor skal vi vedtage den klimalov, der giver danskerne forudsætninger og incitament for at passe bedre på klimaet og miljøet, blandt andet ved at spise mindre rødt kød, tænke over deres CO2-udledning når de rejser.

Derfor er det også en mærkesag for mig, at vi skal sætte afgifter for CO2-udledningen på flyrejser. Normalt sætter vi afgifter på det, der er usundt. Jeg kan derfor ikke se nogen grund til ikke at sætte afgifter på flyrejser; de udleder en ekstrem mængde CO2 og er dermed ekstremt usunde og ødelæggende for vores klima og miljø. Lad os derfor sætte afgifter på disse.

EN NY RETNING FOR DANMARK

Mine håb og drømme for Danmark er, at vi ændrer den retning vi har været på vej i radikalt. Jeg drømmer om et Danmark, hvor alle mennesker kan leve frit og leve lige. Et Danmark, hvor vi sætter en stopper for det fremmedhad og den fremmedfjendskhed, vi har sat på dagsordenen lige nu.

Vi skal tage imod mennesker, der kommer hertil, med åbne arme og venlighed. Vi mangler arbejdskraft i Danmark. Det er ingen hemmelighed. Vi mangler social- og sundhedshjælpere, der kan passe alle de medborgere der sidder ude på plejehjemmene. Og derfor er vi nødt til at give mennesker plads og give menneskerne mulighederne og chancerne for at integrere sig i Danmark.

Jeg drømmer om et Danmark, der kan fokusere på de vigtige problemstillinger både i Danmark og i verden. Vi ved alle sammen, at vores klode er under et stort pres. Vi ved ikke præcist, hvordan de kommende generationers klode egentligt kommer til at se ud. Og derfor er vi nødt til at tage ansvar. Vi er nødt til at stå sammen, og Danmark er nødt til at tage sin plads som et forgangsland når det gælder en ansvarlig klimapolitik tilbage. Vi er nødt til at sætte afgifter på det, der forurener mest af alt, blandt andet oksekød og flyrejser.

Jeg drømmer om et Danmark, der tør gøre noget. Jeg drømmer om et Danmark, der tør tage ansvar. For jeg tror på, at vi kan sammen, hvis vi har lyst. Hvis vi tør, så kan vi

OM MIG

Jeg bor i Randers. Til dagligt går jeg på det lokale gymnasium i Randers, og derudover engagerer jeg mig i både ungdomspolitik, hvor jeg er formand og hovedbestyrelsesrepræsentant for Radikal Ungdom Kronjylland, og dansk politik. Min lokalforening i ungdomspartiet dækker Mariagerfjord kommune, og derfor har jeg altid følt en eller anden form for tilknytning til Mariagerfjord, og netop derfor har jeg valgt at stille op i netop den kreds. Gennem hele min barndom er jeg kommet i både Hobro og Mariager, og netop derfor brænder jeg ekstremt meget for at gøre livet bedre og lettere for beboere i Mariagerfjord kommune.

Mange vil sige, at jeg er for ung til at stille op til folketinget. At jeg ingen erfaring har. At jeg aldrig har haft et rigtigt arbejde, og ved hvordan det er at være voksen. Og måske folk har ret. Jeg har kun været voksen i et år. Jeg har aldrig haft et fuldtidsjob. Jeg har generelt ikke særlig meget erfaring. Men til gengæld, så ved jeg, at det er min fremtid, det gælder. Det er den verden og det land jeg skal leve i. Og jeg ved, at jeg aldrig nogensinde vil kunne stå inde for den klimapolitik, vi fører i Danmark i dag.

KONTAKT
E-mail: rikkemarie.potter@gmail.com
Tlf.: 22 82 65 31

OPSTILLET I
Nordjyllands Storkreds
- Mariagerfjordkredsen

TILLIDSHVERV

- Formand i Radikal Ungdom Kronjylland
- Hovedbestyrelsesrepræsentant
- Medlem af medlemsudviklingsudvalget i Radikal Ungdom

CV

- Servicemedarbejder på deltid i Coop
- Servicemedarbejder på fuldtid i Djurs Sommerland
- Servicemedarbejder på deltid i Salling Group