Samira Nawa

''I mit Danmark møder vi vores medmennesker med tillid og omsorg og hjælper dem, der har det svært.''

Samira Nawa

''I mit Danmark møder vi vores medmennesker med tillid og omsorg og hjælper dem, der har det svært.''

Mit navn er Samira Nawa – jeg er kvinde, jeg er mor, jeg er barn af flygtninge, jeg er to-sproget, jeg er muslim, jeg er økonom og jeg er rødhåret. Ja, jeg tilhører faktisk rigtig mange fællesskaber, men i sidste ende kan alle disse fællesskaber rummes i ét – nemlig det danske.

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg brænder for at skabe et mangfoldigt samfund baseret på medborgerskab, medmenneskelighed og demokratiske værdier. Et samfund, hvor de sociale skel er små og sammenhængskraften stor. Et Danmark, hvor fællesskab og frihed går hånd i hånd.

MANGFOLDIGHED STYRKER

Et samfund, hvor mennesker med forskellig hudfarve, kultur, sprog, religiøs og seksuel orientering kan mødes, er et stærkt samfund. Derfor skal vi fx afskaffe 24-årsreglen, integrationsydelsen og modtage mindst 1.000 kvoteflygtninge om året.

 

BEKÆMP DEN NEGATIVE SOCIALE ARV

Alle mennesker skal have ret til lige muligheder uanset deres sociale baggrund. Jeg vil afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der er med til at frarøve udsatte børn og unge et trygt liv.

BEDRE VILKÅR FOR VORES BØRN

Vores børn er det dyrebareste, vi har. Derfor skal vi sikre nok pædagoger og i vores daginstitutioner gennem minimumsnormeringer og løbende sikre opkvalificering af de ansatte.

DANMARK HAR BRUG FOR EN NY RETNING

Mit Danmark er et rigt samfund. Et samfund rigt på muligheder, rigt på udsyn og rigt på dannelse og medmenneskelighed.
I mit Danmark afgøres muligheden for det gode liv ikke af om din far hedder Hans eller Hassan, om din mor er advokat eller arbejdsløs eller om du selv er hetero, homo eller noget helt tredje.
I mit Danmark møder vi vores medmennesker med tillid og omsorg og hjælper dem, der har det svært.

I mit Danmark arbejder vi for en inkluderende og mangfoldig politik, der giver plads til alle borgere – uanset deres baggrund.

KONTAKT
E-mail: samira.nawa@ft.dk
Tlf.: 3337 4713

OPSTILLET I
Københavns Storkreds
- Nørrebrokredsen

TILLIDSHVERV

Jeg har været radikal lige så længe jeg kan huske det og til at begynde med meldte jeg mig under fanerne hos Radikal Ungdom. Her har jeg både siddet i hovedbestyrelsen og været formand for lokalforeningen i Roskilde.

Ved folketingsvalget i 2007 var jeg kampagneleder for Martin Lidegaard. Herefter blev jeg medlem af bestyrelsen i Radikale Venstre i Roskilde og stillede også op til kommunalvalget i 2009.

Fra 2010 til 2012 var jeg formand for Ny-Dansk Ungdomsråd, hvor opgaven var at give unge nydanskere en samlet og stærk stemme i nyhedsbilledet.

I 2014 blev jeg valgt som radikale venstres 2. suppleant til Europa-Parlamentet.
I 2015 blev jeg valgt som radikale venstres 2. suppleant til Folketinget.

CV

2019- nu: Specialkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet
2017-2018: Fuldmægtig i Økonomi- og Indenrigsministeriet
2016-2017: Fuldmægtig i Børne- og Socialministeriet
2015-2016: Fuldmægtig i Ankestyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet
December 2014: Cand.polit fra Københavns Universitet