Sofie Carsten Nielsen

''Jeg arbejder for et stolt og optimistisk Danmark, hvor alle børn vokser op i trygge rammer, og vi investerer massivt i uddannelse.''

Sofie Carsten Nielsen

''Jeg arbejder for et stolt og optimistisk Danmark, hvor alle børn vokser op i trygge rammer, og vi investerer massivt i uddannelse.''

Der er noget særligt på spil i disse år. Demokratiet er under pres. Ikke kun i Danmark, men mange steder i den vestlige verden. Det er afgørende for mig, at vi kommer i en anden retning. At vi kommer med virkelige løsninger på rigtige problemer. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at politik skal baseres på håb i stedet for frygt. At vi skal være sammen om løsningerne, og ikke opfordre til splittelse. Jeg brænder for frihed til mennesker, for ordentlighed og reelt lige muligheder til alle i Danmark, uanset hvilken baggrund man har.

Jeg arbejder for et friere, stærkere og grønnere Danmark. Et stolt og optimistisk Danmark, hvor alle børn vokser op i trygge rammer, og hvor vi investerer massivt i uddannelse. Jeg kæmper for ligestilling og retsstat og for et Danmark, der engagerer sig i Europa og i verden. For mig er håb stærkere end frygt. Bevægelse bedre end stilstand. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bringe Danmark FREMAD.

INVESTÈR I UDDANNELSE, DROP LOFTET

- og sig velkommen til internationale studerende og dygtige udlændinge på arbejdsmarkedet
Internationale studerende og arbejdskraft er en gave. De er en god forretning, bidrager til inspiration, giver spændende studiemiljø og afhjælper manglen på arbejdskraft.

LIGESTILLLING NU

Ligestilling er en dansk værdi, men vi er ikke i mål. Lige muligheder kommer ikke af sig selv. Jeg vil sikre alle reelt lige muligheder i Danmark – uanset køn, seksualitet og baggrund.

EU ER NØGLEN TIL STYR PÅ FLYGTNINGESITUATIONEN

EU er vores eneste løsning, hvis vi vil have styr på flygtningesituationen. EU er os selv. Der sker kun noget, hvis Danmark selv kæmper for EU-flygtningelejre i Nordafrika og fordeling af flygtningene i hele Europa.

OM MIG

Jeg drømte ikke om at blive politiker, da jeg var barn og ung. Men til sidst kunne jeg ikke lade være med at stille op. Jeg er selv vokset op med muligheder, og jeg er afsindig bevidst om, hvor privilegeret det er. Jeg elsker Danmark og Europa, jeg har en særlig kærlighed til Frankrig – maden, menneskerne, sproget og vejret. Og så holder jeg meget af at synge (for mig selv), løbe en tur og høre en podcast imens. Det er mental sundhed for mig. Jeg bor på Nørrebro med min mand Rasmus og mine to drenge Gustav og Villads på 12 og 10 år.

Som teenager var murens fald det største, der kunne ske. Jeg var 14 år, og Europa blev åbnet og samlet. Det var skelsættende. Fastlåste forestillinger blev gjort til skamme. Demokrati og fred spredte sig over Europa. Senere hen studerede jeg på Europakollegiet. Her blev jeg for alvor optaget af, hvad vi kan opnå i Europa. Sammen. Flere rettigheder til flere. Samarbejde frem for krig. Handel og udvikling.

Alle de fremskridt, frygter jeg dog, er ved at forsvinde. Vi bygger mure. Vi taler mere hadsk om hinanden. Bestemte befolkningsgrupper udskammes. Vi skal i den stik modsatte retning. Det håb, som murens fald tændte i mig, skal vi genoptænde. Vi kan så meget mere sammen end hver for sig.

KONTAKT
E-mail: sofie.carsten.nielsen@ft.dk

KAMPAGNEANSVARLIGE
E-mail: magnus.witt@ft.dk
Tlf.: 61 62 38 25

Clara Halvorsen
E-mail: clarahalv@gmail.com

OPSTILLET I
Københavns Omegns Storkreds
- Gentoftekredsen

CV

  • Master i europæisk politik og administration, Europakollegiet i Brügge, Belgien, fra 2000 til 2001.
  • Cand.scient.pol., Københavns Universitet, fra 1995 til 2002.
  • Politisk chef, Ingeniørforeningen IDA, fra 2010 til 2011.
  • Souschef, Ligestillingsministeriet, fra 2004 til 2009.
  • Politisk konsulent, Europa-Parlamentet, fra 2002 til 2004.

PARLAMENTARISK KARRIERE

  • Medlem af Folketinget siden 2011
  • Uddannelses- og forskningsminister fra 3. februar 2014 til 28. juni 2015.
  • Stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre, integrationsordfører, uddannelses- og forskningsordfører, ligestillingsordfører og EU-ordfører.

PUBLIKATIONER

  • Bidragsyder til antologien "De røde sko", 2002
  • Bidragsyder til Antologien "Tilbage til rødderne - om de radikale værdier", 2008.
  • Medforfatter til pamfletten "RADIKAL", 2018.