Susanne Wad Leth

''Vi skal kigge fremad og ikke bagud. Vi skal tro på det bedste i folk og give mulighed for at alle kan udløse deres potentiale.''

Susanne Wad Leth

''Vi skal kigge fremad og ikke bagud. Vi skal tro på det bedste i folk og give mulighed for at alle kan udløse deres potentiale.''

Jeg tror på, at alle kan bidrage - vi skal bare finde ud af, hvordan vi bedst udnytter hinandens styrker. Jeg er ikke særlig høj (150 cm), men alligevel var jeg på skolens basketballhold i gymnasiet - fordi jeg var god til at spille bolden rundt. Jeg var ikke god til at score, men jeg kunne bruges til noget andet, som også var en del af spillet. Det tror jeg gælder i rigtig mange af livets udfordringer.

EN NY RETNING FOR DANMARK

Klimadagsordenen er noget af det vigtigste, vi skal tage os af - og vi skal gøre noget nu. Hvad kan du selv gøre? For mig handler det ikke kun om, hvad landene i verden kan blive enige om af CO2-reduktioner, men også om, hvad vi hver især kan gøre i hverdagen for at skabe et bedre klima. Derfor skal der mere gang i os private forbrugere - hvordan kan vi hjælpe?

I Danmark placerer vi asylansøgere på en ø, spærrer børn inde i asylcentre og giver dem i det hele taget så ringe vilkår at leve under, som vi ikke vil acceptere noget andet sted i Danmark. Det er skadeligt for børn at vokse op under sådanne vilkår, og det vil mærke dem resten af livet. Kan vi være det bekendt? Svaret er klart nej.

I udsatte boligområder har beboerne ringere rettigheder end andre. Straffen for kriminalitet er hårdere, børn tvinges i daginstitution fra de er 1 år gamle, udelukkelse fra at få adgang til en bolig, hvis du er på integrationsydelse. Er det er et retssamfund værdigt? Svaret er klart nej.

Integrationsindsatsen skal styrkes. Vi skal se potentialer og ressourcer i stedet for problemer. Vi skal give plads til forskellighed, og vi skal møde alle mennesker med respekt, varme og positive forventninger.

ÆGTE TRYGHED

For mig betyder tryghed, at vi i Danmark har et velfærdssystem, der fungerer, et sundhedsvæsen, der kan tage sig af de syge, daginstitutioner, der kan passe på vores børn, en folkeskole, der udvikler og udfordrer eleverne, uddannelsesmuligheder for alle og et sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi falder.

Velfærden skal måles i gode liv, på oplevelser og resultater hos borgeren. Ikke i et regneark i antal minutter brugt per patient. Velfærden skal skabes sammen med dem, det handler om.

ET RUMMELIGT DANMARK

Jeg ønsker er Danmark, der er rummeligt, hvor der er plads til os alle. Det kræver, at vi i fællesskab hjælper dem, der har behov for hjælp. Det kræver, at vi skaber gode rammer for at udvikle mennesker og gode idéer, der kan være med til at skabe den gode fremtid. Vi skal kigge fremad og ikke bagud. Vi skal tro på det bedste i folk og give mulighed for at alle kan udløse deres potentiale.

KORT OM MIG

Jeg er 42 år, gift, opvokset i København og bor nu i Hvidovre. Jeg er ansat i en kommune, hvor jeg arbejder med at skabe de bedste forhold for børn og unge. Jeg er stolt af at arbejde i det offentlige og for det danske samfund. Jeg ser det som en fælles opgave at sikre, at vi har en velfungerende hverdag og samfund for alle. Det vil jeg også kæmpe for i Folketinget.

KONTAKT
E-mail: swad1976@gmail.com
Tlf.: 28 47 83 31

OPSTILLET I
Københavns Omegns Storkreds
- Hvidovrekredsen

TILLIDSHVERV

  • Formand for Hvidovre Radikale Venstre
    Formand for aftenskolen Fora i Hvidovre
    Medlem af Folkeoplysningsudvalget i Hvidovre Kommune
    Medlem af bestyrelsen i den selvejende daginstitution Strandhuset, udpeget af Hvidovre Kommunalbestyrelse
    Suppleant i Integrationsrådet i Hvidovre

CV

  • 2016- Specialkonsulent i Børne- og Ungestaben, Frederiksberg Kommune
    2008-2016 Fuldmægtig i Indenrigsministeriet
    2007-2008 Fuldmægtig i Kulturministeriet
    2003-2006 Fuldmægtig i Grønlands Hjemmestyre
    2002-2003 Fuldmægtig i Vestsjællands Amt
    2002 Cand.Scient.Adm. fra Aalborg Universitet