Thomas Maare

''Vi skal indrette samfundet, så ung som gammel og borgere fra alle socioøkonomiske lag møder hinanden i hverdagens gøremål.''

Thomas Maare

''Vi skal indrette samfundet, så ung som gammel og borgere fra alle socioøkonomiske lag møder hinanden i hverdagens gøremål.''

I mit Danmark indretter vi os, så ung som gammel og rig som fattig naturligt møder hinanden på vej til og fra arbejde, indkøb og skole/studie, så de sociale fællesskaber styrkes på tværs af socioøkonomiske lag. Land og by skal bindes sammen af effektiv og rimeligt prissat offentlig transport, og byrum skal indrettes, så de styrker de lokale fællesskaber.

Stat og kommuner skal drive de væsentligste infrastrukturer, som f.eks. vandforsyning, offentlig transport, sundhedsvæsen og elforsyning, og skal gå forrest med bæredygtige krav ved udbud af drifts- og anlægsopgaver, hvor borgerne bliver hørt og inddraget. Vi skal i større grad gøre noget for at forfølge og straffe de virksomheder og borgere, der bevidst søger at unddrage sig skattebetaling eller hjælper til hvidvask af penge; det er usolidarisk, uværdigt og ødelæggende for fundamentet i vores samfund.

Og så skal vi skabe en robust verden ved at tilslutte os FN’s verdensmål og vægte EU-samarbejdet, klima og social lighed højt. Jeg ønsker ikke en regering, som fører en ekstremhøjrenationalistisk integrationspolitik; uanset om den er ledet af V eller S. Og jeg vil ikke spare på uddannelse, miljø, forskning eller ulandsbistand (til udlandet).

ET SAMFUND BYGGET PÅ TILLID, HVOR:

  • Flere generationer bor, arbejder og får passet børn tæt på hinanden.
  • Byrum og boligområder styrker sociale fællesskaber på tværs af socioøkonomiske lag.
  • Land og by forbindes af effektiv og rimeligt prissat offentlig transport.

EN ANSVARLIG OFFENTLIG SEKTOR, HVOR:

  • Stat og kommuner går forrest med høje, langsigtede krav i drifts- og anlægsopgaver med fokus på miljø og inddragelse af borgerne.

ET FREMTIDSSIKRET DANMARK I VERDEN, HVOR:

  • Vi prioriterer FN's verdensmål, EU-samarbejdet, klimaet og gode bysamfund samt social lighed højt.
  • Vi erkender, at havstigning og stormflod ikke kender kommunegrænser, og at der skal en national plan for kystsikring til.

OM MIG

Jeg er født i 1968, gift og har to drenge på 10 og 12 år. Jeg blev uddannet som Eksporttekniker i 1993.
Jeg har altid godt kunnet lide at synge; kor, band og solojazz, og så elsker jeg at bage kager og småkager og at lave mad sammen med mine to sønner.

KONTAKT
E-mail: thomas@thomasmaare.com
Tlf.: 20 60 80 19

KAMPAGNEANSVARLIG
E-mail: Øystein Leonardsen
Tlf.: 20 54 69 19

OPSTILLET I
Københavns Storkreds
- Tårnbykredsen

TILLIDSHVERV

  • Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre i Tårnby/Dragør
  • Opstillet til kommunalvalget i 2017
  • Medforfatter til Radikale Venstres "Familiepolitik med fokus på børnene" - august 2017
  • Kontaktforælder i begge mine sønners klasser på Løjtegårdsskolen
  • Bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Løjtegårdens Villaby

CV

Jeg har arbejdet med belysning i 23 år i det private erhvervsliv og i det offentlige; heraf 11 år i Københavns Kommune. Gennem større offentlige udbud med højt samfundsansvar, arbejder jeg som projektleder for at skabe god energibesparende belysning med øget tryghed og trivsel for borgerne/brugerne.